Det var jo bare en pille

Berlingske har kulegravet et meget anvendt fødselsmiddels sjældne bivirkninger i serien Misoprostol-babyerne. Midlet kan give hjerneskader på ellers raske babyer.

Det begyndte med en undren: Hvorfor sættes op mod 10.000 danske fødende kvinder hvert år i gang med midlet Misoprostol, når det er kendt, at det i sjældne tilfælde kan udløse ve-storme, få livmoderen til at briste og forvolde hjerneskader på ellers sunde og raske babyer?

Og ydermere: Kan det virkelig passe, som Sundhedsstyrelsen offentligt udtalte i 2012, at midlets kendte, men sjældne bivirkninger, aldrig har ført til sager med skader på danske babyer?

Nej, det kan det ikke, viste Berlingskes undersøgelse. I en hel række danske sager er der mistanke om alvorlige, livstruende skader på de fødende eller deres børn.

Sine Mikkelsens datter, Filippa, bliver altid indhentet i fangeleg og falder nemt. Hun er hjerneskadet – ifølge Patientforsikringen med helt overvejende sandsynlighed som følge af, at igangsættelsen af fødslen skete med Misoprostol.

Filippas sag er historisk derved, at myndighederne kæder hendes hjerneskade direkte sammen med Misoprostol. Andre familier har enten tabt eller endnu ikke fået afgjort deres klagesager.

Merete Klitholms datter Clara må leve med en hjerneskade. Tetyana Bezvikonna bar på en sund og rask dreng, men nåede ikke frem til hospitalet i tide. Drengen døde. Tine Tholander mistede evnen til at få børn. Julie Tamakloe fik en handikappet datter, Chloé.

Fælles for de fødende er, at de stort set uden undtagelse aldrig fik den lovpligtige information om Misoprostols bivirkninger. Det selv om fødselslægerne har skærpet pligt til at give denne information, fordi midlet ikke er godkendt til igangsættelse af fødsler, men alene til behandling af mavesår. Ikke alene fik kvinderne ikke den lovpligtige information - langt de fleste sager blev aldrig indberettet af lægerne.

Som Julie Tamakloe selv formulerede det, anede hun ikke, at midlet kunne være farligt, før hun læste Berlingske.

»For mig er det værste årene uden oplysning. I Danmark har man en forventning om, at man bliver informeret. Selv med en Panodil følger en indlægsseddel. Jeg fik ingen information hverken før eller efter fødslen. I mange år har jeg gået rundt med Chloé uden at ane, at hun har hjerneskader, der kan stamme fra fødslen. Måske kunne vi have hjulpet Chloé bedre med en tidlig indsats.«

I 2013 bragte vi i alt ni skæbnefortællinger, som tvang sundhedsminister Astrid Krag (SF) til en kulegravning. Myndighederne fandt 41 sager, hvor der er mistanke om alvorlige skader på babyer efter igangsættelse med Misoprostol.

Ud over interview med de berørte familier, jordemødre og læger har vi dokumenteret sagerne med mere end 1.000 siders dokumenter og data fra patient­journaler, klagesager, Sundhedsstyrelsen og Den Europæiske Lægemiddelstyrelse.

Det var ikke alt, hvad vi fandt, der så lige kønt ud: I akterne fandt vi en advarsel fra en kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, som skrev til Sundhedsstyrelsen for at gøre opmærksom på et bekymrende antal bivirkningsindberetninger på Misoprostol og henvise til, at der fandtes et godkendt alternativ på markedet.

Et år senere måtte kontorchefen i Lægemiddelstyrelsen rykke Sundhedsstyrelsen for at høre, om de overhovedet havde modtaget hans brev. Først 2 1/2 år efter sit advarselsbrev fik kontorchefen svar. Også i andre tilfælde overhørte Sundhedsstyrelsen advarsler eller reagerede langsomt på dem. Bl.a. talrige henvendelser fra to jordemødre og lektorer på jordemoderskolen, som i en årrække har forsøgt at advare styrelsen om Misoprostols bivirkninger.

Trods artiklerne sættes danske fødende stadig i stor stil i gang med Misoprostol herhjemme, fordi fødselslægerne såvel som Sundhedsstyrelsen på baggrund af en årelang praksis anser midlet som relativt effektivt og sikkert i langt de fleste tilfælde. Og danske fødende sendes den dag i dag hjem efter at have fået midlet, skønt den praksis frarådes af myndighederne i USA og Norge.

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) nominerede artiklerne til årets FUJ-pris, der gives for fremragende undersøgende journalistik.