»Det var helt vildt sjovt at fake orgasmer«

Rikke Grosell tog job som prostitueret for at stille sin nysgerrighed. Nu har hun skrevet en roman baseret på sine oplevelser. Til Berlingske fortæller hun om livet som luder, om mændene og myterne og, hvorfor prostitution ikke burde være tabu. Og hvad det er med kvinders seksualitet, vi ikke kan magte?

Rikke Grosell - 24Syv-natradiovært, cand.pæd.psyk. og nu forfatter. Hun udkom 22. maj med den delvist selvbiografiske roman »Vidunderlige skam«, som handler om den periode, hvor hun arbejdede som prostitueret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Julie er fascineret af massageklinikken, der ligger i kælderen i den ejendom, hvor hendes kæreste bor. Hendes pirrede nysgerrighed og fantasi drager hende gang på gang ind i den hemmelige verden. Hvem er pigerne? Hvem er mændene? Hvad sker der dernede? Hvordan er det at dyrke sex med mange mænd og få penge for det?

Hun har lyst til at afprøve sine forbudte fantasier. Hun vil prøve at være prostitueret og lufter sine tanker for kæresten. Han accepterer hendes lyst. På visse betingelser. Hun har også betingelser. De skal f.eks. flytte sammen for at give hende en tryg base, siger hun. Han for sin del vil have carte blanche til at stoppe projektet, hvis hun ændrer karakter eller seksualitet. Eller hvis han bliver jaloux.

Julie starter med at køre escort. Dagene op til besøget hos hendes første kunde scanner hun alle mænd på gaden. »Kan jeg have sex med ham. Eller med ham? Hvordan vil det være med ham? Tykke, tynde, sorte, hvide, rige, fattige lækre, ulækre. Alle typer mænd vurderer hun seksuelt.

Da hun endelig ringer på hos sin første kunde, lever han slet ikke op til nogen af forestillingerne.

»For det første er han asiat, og for det andet er han som type slet ikke en, jeg har tænkt ind i min kategori, og jeg var overrasket over, hvor nemt det var at være sammen med ham. Og til en vis grad også ret ligegyldigt.«

Hun kører, uden at nogen får mistanke, ud til kunder i pauser mellem forelæsningerne på universitetet, men hun trives ikke med escort-livet. Det er for utrygt.

»Man ved aldrig hvilken kunde, man kommer ud til. Du kan heller ikke vide, om den chauffør, der kører med dig, har forudsætninger for at nå op i den lejlighed du er i, hvis der sker noget. En kunde kan nå at skære en prostitueret over i fire dele, inden hun overhovedet kan nå at ringe til nogen.«

Rikke Grosell skifter umærkeligt mellem »hun« og »man« og »hun« igen. Ikke overraskende al den stund, hun er i færd med at fortælle om hovedpersonen i sin debutroman »Vidunderlige skam«. Den udkom 22. maj på forlaget Wingman Books og er baseret på hendes oplevelser som prostitueret i otte måneder, mens hun læste på Aarhus Universitet. I dag er hun cand. pæd. psyk.

Ud over detaljerede beskrivelser af livet som prostitueret handler romanen også om hovedpersonens forhold til mænd, seksualitet, kærlighed, børn, krav, tvivl.

»Altså om en kvinde i 30erne, der ikke rigtigt ved, hvad hun vil med sit liv,« fortæller Rikke Grosell.

»Og rigtigt meget om sex.«

40-årige Rikke Grosell er i dag vært på Radio 24Syv, pædagogisk konsulent og debattør.

For at hjælpe Rikke/Julie til mere tryghed anbefaler kæresten hende at starte på et bordel. Men hun mener, i overensstemmelse med omverdenens fordomme, at det for alvor vil stemple hende som taber-luder med fast arbejde og fratage hende illusionen om, at hun er en af de lækre og dyre piger i luksus- enden af branchen.

»Da Julie havde sunket den, det skulle jeg også, tager hun kontakt til et bordel og finder ud af hvilken lise det er i forhold til escort. På en skærm kan man se alle kunderne komme ind. Jeg vidste med mig selv, at de helt hårde rocker-typer med kamphunde og tatoveringer ned ad nakken og pigtråd i panden, dem kunne jeg ikke. Jeg ville dem ikke, og folk, der var helt ude i noget højreekstremt, ville jeg ikke røre ved med en ildtang.«

Rikke Grosell fortæller om sin bog og sit liv som prostitueret i sit køkken i Roskilde. En siameserkat med ufatteligt blå øjne og en hund, der er under midlertidigt tålt ophold og sygeligt opmærksomheds- søgende, tøffer rundt mellem stolebenene.

»Jeg har aldrig syntes, mændene var nogle svin og klamme, det var der mange af de andre, der syntes, og de var på mange måder ødelagte af branchen. Jeg kunne godt lide de dér mænd, og selvfølgelig var der nogle, der var nogle klaphatte, men det er der altså også i Kvickly, når man står og køber sin letmælk, eller når man ringer til kommunen.«

Rikke Grosells otte måneder som prostitueret bød på både gode og dårlige oplevelser. Ikke fysisk vold eller trusler, men f.eks. kunder, der var bedøvede af kokain og væltede rundt i vrede og paranoia og ikke kunne få rejsning. Men også parenteser af overraskelse, når en mand betalte hende for blot at give ham et kys. Og der var dage uden kunder, hvor hun måtte slå tiden ihjel ved at læse sine kompendier om pædagogisk psykologi. Forholdet til kæresten tog ikke skade, siger hun. Skuespillet, »det var helt vildt sjovt at fake orgasmer«, som hun siger med et grin, forblev et professionelt anliggende for luderen.

»Mit billede, inden jeg startede i den branche var, at det væltede ind med mænd, der hårdt og brutalt knaldede pigerne og gik igen. Men det er en meget misforstået forestilling, at det er mændene, der har magten. At mændene kommer og tager kvinderne. Men det tør de ikke. De fleste er slet ikke klar over, hvor meget magt en prostitueret har. Hvis en prostitueret siger »it’s my way or the highway«, så står mændene og logrer og siger ja, ja, ja. De er så ydmyge, når de kommer ind. De skammer sig.«

Har du nogen seksuelle grænser overhovedet?

»Ja, mange. F.eks. den idé om éngangsknaldet, som mange kvinder synes er helt vildt spændende. At få øje på en ude i byen og knalde med ham ude på toilettet uden at kende hans navn. Det bliver ALDRIG med mig som Ofelia.«

Er det i virkeligheden ikke det samme, du gjorde, da du var prostitueret?

»Nej. Når jeg var på bordellet og var luder, så var jeg i en rolle. Det var et eventyr. Det var et skuespil. Når jeg var luder, var jeg Amalie. Og lige så snart jeg lukkede døren til bordellet, var jeg jo Rikke. To forskellige personer.«

Hvilke overvejelser har du gjort dig om, at du har børn på 13 og ni år og nu fortæller alle, at du har været prostitueret?

»Min største skræk er, at der vil blive råbt efter dem i skolegården, fordi deres mor var en luder. Jeg bliver bekymret for, hvad de bliver udsat for, når jeg ikke er der for at passe på dem.«

Hvorfor så gøre det?

»Det var en lang proces med udspring i, at jeg fik mulighed for at fortælle min historie. Jeg føler, jeg har haft mundkurv på om det her i lang tid. Jeg har forladt selskaber, når talen faldt på prostitution, og jeg kan huske, jeg var på en sommerlejr med min datters klasse og talte om prostitution med en mor, der er dommer, og en far, der er politimand. De var virkeligt modstandere af det. På det tidspunkt skrev jeg speciale om sadomasochisme og pakkede min argumentation ind i, at jeg kender folk i Seksualpolitisk Forum og havde læst rapporter og talt med eksperter. Jeg kunne jo ikke sige, at min holdning bundede i reelle oplevelser. Det var vildt svært.«

Det lyder egoistisk. Du prioriterer dit personlige behov for åbenhed før hensynet til dine børn?

»Ja, det er et meget egoistisk behov. Derfor har jeg også været lang tid om at overveje, om jeg kunne tillade mig det.«

Hvad ville du sige, hvis din datter en dag siger til dig, at hun vil være prostitueret?

»Så ville jeg spørge, hvem der passer på hende.«

Og når hun så siger: »Det er en smaddersød fyr, og der er en telefondame, og bordellet er simpelthen så trygt, mor, og jeg tjener masser af penge?«

Hun holder en lang pause.

»Hvis jeg ville stoppe hende, ville jeg ikke få noget ud af at forbyde hende det. Det er også sjældent, børn gør det, deres forældre har gjort.«

Hvis hun nu stadig ser op til dig og ser, at hendes cool mor ikke har taget skade?

»Jeg vil sige til hende, at det ikke er en decideret god branche, men det er en interessant branche, som jeg har været en del af, men også forlod igen.«

Hvorfor vil du ikke anbefale din datter det?

»Nu siger jeg noget, der lyder helt vildt åndssvagt. Det vil jeg ikke, fordi der er et rigtigt dårligt indeklima.«

Berlingske knækker sammen af grin. Rikke Grosell smiler også.

»Her snakker jeg om, at ludere kan være nogle kællinger af rang. Der er også stor søstersolidaritet og omsorg blandt pigerne. Men man skal virkeligt veje sine ord på en guldvægt, når man er i kaffestuen, hvor man klæder om og sover til middag. Der er meget sladder, og kvinde er kvinde værst. En hård konkurrence om, hvem der er pænest og hvem, der har den strammeste røv og de største patter og flotteste tattoos, og hvem tjener flest penge. Det scenarie kunne jeg tåle at være i, fordi jeg var midt i 30erne og havde en dejlig kæreste derhjemme som syntes, jeg var den lækreste i hele verden. Og det betød ikke rigtigt så meget for mig, om jeg havde et par strækmærker for meget på maven eller, at min røv var lidt for stor og mine bryster lidt for små. Men det kan det gøre for piger på 22-23 år...«

Hun stopper sig selv.

»Den vigtigste grund til, at jeg mener, at prostitution kan være psykisk nedbrydende for helt unge piger, det er ikke den seksuelle akt med mænd. Det er det konkurrenceelement, der er med de andre piger.«

Og altså værre end at være sammen med mange mænd for penge?

»Nu trækker jeg en gammel hest af stalden. Da jeg arbejdede på plejehjem og skulle skifte sonder ned gennem halsen på de ældre og skifte dem, når der var lort over det hele, jeg havde en dame, jeg skulle skifte glasøje på, og snotten står, og der er så mange kropsvæsker. Jeg var ved at brække mig til sidst. Det var så ulækkert. SÅ grænseoverskridende. Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det at have sex med en fremmed mand, modtage tusind kroner, og så er han ude ad døren fem minutter efter, at det er grænseoverskridende.«

Hun hvisker sin pointe. Men det lyder som en overskrift råbt ud over Roskildes tage:

»Det er det bare ikke for mig. Men fordi vi ikke anerkender den frie kvindelige lyst til at sprede ben, så må vi ikke tale om lysten, uden at der er følelser involveret. Vi kan ikke lide, at kvinden har sex uden at have følelser med i spillet. Og vi har stadig et middelalderligt billede af, hvad kvinden må med sin seksualitet. Undskyld. Jeg taler jævnligt med mennesker, der tror den kvindelige sprøjteorgasme er urin. Vi vil simpelthen ikke anerkende den kvindelige seksualitet som noget, der er så voldsomt. Der kommer mængder af væske ud af hende, men nej, »hun tisser bare lidt i sengen«.

Siameserkatten er hoppet op på Rikke Grosells skød. Hunden står med poterne på låret af Berlingskes udsendte og ser bedende op, som om den allerhelst ville have været en baby.

Hvorfor har du skrevet bogen?

»Den primære grund har været, at jeg har siddet på nåle, når politikere har udtalt sig om prostitution, som om de vidste, hvad det var. Jeg vil virkeligt gerne slå et slag for at, hvis man skal kriminalisere det, så skal man sgu vide hvorfor. Og dér er argumentationen om, at det er psykisk nedbrydende ikke god eller nuanceret nok. Vores syn på prostitution tangerer diskrimination, når andre skal bestemme, hvad kvinder må bruge deres krop til. Hvis en kvinde siger, at det kunne være lidt spændende at gå ned i nogle af de sleazy butikker og købe nogle røde laksko og så bare et par timer være en, som blev kneppet i hoved og røv og tage penge for det - go for it, hvis det er det, du vil. Du kan sagtens tåle det. Følelsen af seksuel skam kan være så dragende og fristende og berusende. Det er også derfor, min bog hedder »Vidunderlige skam«. Men alle sexologer, alle siger, at uuha, vores seksualitet er sådan noget sart noget, der kan gå i stykker. Men vores seksualitet kan GODT tåle at få hudafskrabninger på knæene. Men hvis du bliver prostitueret, fordi du ligger vågen om natten, fordi du ikke ved, hvordan du skal betale din husleje, så skal du gøre noget andet. Hvis du gør det for pengenes skyld, så smadrer du dig selv.«

Rikke Grosell erkender, at nogle prostituerede kan komme så langt ud, at de går ned med flaget, men at det efter hendes mening kan være svært at skelne, om det i givet fald er prostitutionen og afhængigheden af penge, eller om det er private forhold som skilsmisser og andre kriser, der er årsagen.

»Det eneste tilbud til dem, som er økonomisk afhængige og går ned, er Reden, og hvis man benytter sig af Redens tilbud, så bliver man stigmatiseret som en kvinde, der ikke kan tage vare på sig selv, og som tilhører samfundets laveste bund. Jeg vil vove den påstand, at der er masser af kvinder i den branche, der ikke tilhører den bund, som går ned på at være prostituerede.«

Hvad er det, vi og politikerne ikke forstår ved prostitution?

»Vi forstår ikke, at det er majoriteten, der bestemmer, hvad der er moralsk og etisk korrekt. Jeg tror, man er nødt til at anerkende, at man kan have det på en anden måde. At det at fralægge sig sin moral og etik og sit eget jeg og kerneidentitet og kun være et kødeligt objekt for mandens lyst og derigennem inddrage sin egen lyst, at det er et spændende grænseland, som vi slet ikke tør røre ved. Vi har i 2015 stadig et billede af kvinden som hende, der kan være enten den ærbare, den frugtsommelige, den smukke eller horen, der spreder ben. Vi kan ikke arbejde med billedet af kvinden som hende, der ligger og spreder ben og er våd mellem benene hele dagen. Vi går i krampe over det. Vi kan ikke have det.«

»Vi har også en holdning til rufferi, som er meget naiv. Vi tror, at de, der ejer bordellerne og de, der er ansat som telefonpiger, udnytter de prostituerede. Det gør de ikke. Man kan ikke arbejde som prostitueret, medmindre, man har en agent, der formidler kontakten, en chauffør, der kører én, en telefonpige, der sælger én, en bordelmutter, der sørger for, at der er rent sengetøj og rene håndklæder. En man kan ringe til klokken tre om natten, hvis man er ked af det og har haft en ubehagelig oplevelse. Det må være første skridt. Det, man skal huske på er, at, så længe det her erhverv er så lyssky, så vil vi have nogle piger, der ikke har noget netværk elle omsorgspersoner, der ved, hvad de laver. Det er sindssygt vigtigt, at hvis prostitutionen stadig skal være legal, at vi også legaliserer rufferi.«

Det banker på døren. Det er et Jehovas Vidne. Rikke Grosell takker nej og vender tilbage til køkkenbordet. Vi overvejer, om vi skal hente ham for at høre hans syn på hendes tidligere tabubelagte metier, men dropper det.

Så du var luksusluder forstået som, at du ikke var tvunget til det?

»Ja. Den bordelverden var ikke virkelighed. Det var noget, jeg legede, ligesom når børn er i Tivoli. Jeg har aldrig kalkuleret med pengene og aldrig sat min levestandard efter de penge. Jeg havde en empirisk og akademisk tilgang til det.«

Hvordan kan du generalisere ud fra oplevelser, du selv siger er fra en verden, der ikke var virkelig?

»Jeg så det oppefra, men ikke mere end en socialrådgiver ser sin klients situation oppefra, eller en arkitekt ser på en bygning, han ikke selv skal bo i eller som en journalist, der er ude i et brændpunkt og bagefter bare kan tage hjem igen.«

Rikke Grosell nåede aldrig at tjene mange penge som prostitueret. Efter eget udsagn var en af årsagerne måske, at hun ikke gad gøre alt det, de andre piger gjorde for at sælge varen: Tabe sig, få tatoveringer, større bryster, tage solarium eller få kunstige negle og hår-extensions. Men det var ikke derfor, hun stoppede efter at have været »turist« i branchen.

»Jeg havde det, som når man har været ude at rejse. Jeg ville se det og så tage hjem igen i stedet for bare at læse en bog om det. Jeg havde set, hvad jeg skulle, og opnået det jeg ville. Jeg har altid været seksuelt nysgerrig og prøvet rigtigt mange ting. Så egentlig føltes det næsten naturligt for mig at prøve det af. Men nu havde jeg oplevet pigerne og bordellet og det seksuelle. Mærket det på min egen krop. Men dagene og kunderne flød sammen og begyndte at ligne hinanden. Nu kan jeg sætte flueben ved den fantasi.«

Omkostningerne ved at være prostitueret har ikke været store, siger hun og nævner som det eneste de dage, hvor hendes savn efter familien og sine børn var større end lysten til at opfylde mænds seksuelle lyster.

»Men sådan er det vel altid med arbejde.«

Var du så den lykkelige luder?

»Hvad er den lykkelige luder? Er det en, der godt kan lide at kneppe? Er det en, der er glad, når hun kommer hjem? Vi opererer ikke med, hvad den lykkelige luder er. Vi opererer med spørgsmålet: Var du, eller var du ikke en lykkelig luder? Hvis du, Jens Rebensdorff, siger: Jeg synes, en lykkelig luder er sådan og sådan, så kan jeg svare på dit spørgsmål. Men ikke før. I øvrigt er jeg et menneske, der aldrig bliver lykkelig, lige meget hvad jeg gør. Jeg er lykkelig for, at jeg har mine børn. Det er i virkeligheden også det eneste, jeg er lykkelig for. Så jeg kan ikke svare dig. Det ligger ikke til mig at være lykkelig.«

Hvad med sex og kærlighed?

Rikke Grosell taler igen i tredje person.

»Julie tror jo selv, at det er to adskilte ting i hendes liv. Hendes dannelsesrejse er, at det måske, MÅSKE hænger sammen. Der sker ting i hendes liv som gør, at hun bliver nødt til at tage det op til overvejelse.«