»Det var faktisk ikke nogen kæmpestor beslutning det der med at bruge en rugemor«

Ti års mislykket fertilitetsbehandling drev Mette Kofoed og hendes daværende mand til at tage alternative metoder i brug for at blive forældre. Til sidste betalte de en indisk kvinde for at bære deres barn.

Mette Kofoed fik ønsket om et barn opfyldt, da hun og hendes eksmand via en rugemor i Indien blev forældre. I dag bor hun alene med barnet, som hun ikke ifølge dansk lovgivning ikke er mor til. Hendes største ønske er, at hun også på papiret kan blive anerkendt som mor til den datter, som kalder hende det. Fold sammen
Læs mere

Mette Kofoed er ikke mor til den lille pige, hun hver morgen smører madpakke til og sender i børnehave med et kys.

Hverken i biologisk eller juridisk forstand er de to i familie.

»Så teknisk set har jeg et barn boende, som ikke er mit. Men hun kalder mig sin mor, og det er jeg også. Derfor er det også et meget stort ønske for mig en dag at blive hendes mor – også på papiret,« siger den 40-årige kvinde, hvis historie også indgår i den seneste singleudgivelse fra Zetland.

Mette Kofoeds datter blev født af en indisk rugemor, som var insemineret med et æg fra en indisk donor og Mette Kofoeds eksmands sæd.

Flere hundrede andre barnløse danskere med en ubændig trang til at blive forældre har benyttet sig af samme metode, og lige som dem betalte Mette Kofoed og hendes daværende mand en udenlandsk kvinde for at bære deres barn.

Fødslen foregik på en velrenommeret rugeklinik i Indien, hvor såkaldt surrogatmoderskab er blevet en industri.

»Vi ville aldrig have spurgt en tilfældig kvinde på gaden. Det var vigtigt for os, at alle rugemødrene på klinikken havde fået deres egne børn først og blev behandlet godt,« understreger Mette Kofoed.

Rejsen til Danmark

Fødslen gik godt. Barnet var sundt, og den indiske rugemor fraskrev sig uden at tøve retten til barnet.

Men bagefter endte Mette Kofoed og hendes daværende mand i et juridisk limbo.

Reglerne blev i sommer ændret, så et barn med dansk far også regnes for dansker, men inden da blev den fødende kvinde ifølge loven regnet for barnets juridiske mor. I de danske myndigheders øjne er Mette Kofoeds lille pige derfor inder.

»I vores vildeste fantasi havde vi ikke forestillet os det her. På vej til den danske ambassade i Indien efter fødslen vidste vi godt, at det måske ikke blev så nemt, som vi først havde troet. Vi tænkte, at vi skulle være dernede i fire-seks uger. Men så snart manden bag skrivebordet på ambassaden sagde ordet »familiesammenføring«, vidste vi godt, at det ikke blev nemt,« siger Mette Kofoed.

Det tog et halvt år for hende at få barnet med sig fra Indien til Danmark, og her fortsatte problemerne omkring pigens opholdstilladelse og statsborgerskab. Der opstod tilmed komplikationer omkring forældremyndigheden, fordi Mette Kofoed og hendes mand gik fra hinanden kort før fødslen, og da parret ikke boede sammen i pigens første toethalv leveår, mistede Mette Kofoed den særlige mulighed for at adoptere sit stedbarn.

Den insisterende drøm om at sætte et barn i verden var for Mette Kofoed blevet til et mareridt, siger hun i dag.

»Det har været så enormt svært. Det har været fire år i helvede, og i virkeligheden ender det med, at den største omkostning er mit barns. I realiteten har der været en masse kvinder involveret i hendes tilblivelse. Men ingen af dem er hendes juridiske mor,« siger Mette Kofoed. Trods datterens unge alder har hun forklaret hende situationen.

»Hun ved godt, at hun kommer fra Indien, og at hun lå inde i en anden kvindes mave. Men jeg er heller ikke naiv. Jeg ved godt, at der vil være nogle spørgsmål, der trænger sig på, når hun bliver ældre,« siger hun.

Tidligere har Indien og Thailand været populære destinationer i denne sammenhæng, men rugeklinikkerne findes også i eksempelvis Mexico, USA og en række østeuropæiske lande.

Det præcise antal danske børn, som er født af rugemødre, er ukendt. Men i et rundspørge foretaget af forlaget Zetland svarede 12 tilfældigt udvalgte klinikker blandt hundredevis i USA, at de tilsammen havde haft mindst 222 danske par som kunder.

Psykotiske kvindemennesker

Flere kilder med kendskab til processen beretter, at det normalt foregår ved, at danske par eksempelvis tager på en længerevarende rejse og vender hjem med et barn født undervejs. Hvis rugemoderen er insemineret med både æg og sæd fra det danske par, er det svært at påvise, at en rugemor har været involveret.

Mette Kofoed spillede med åbne kort over for myndighederne.

»Det havde måske været smart at prøve at lyve, men det ville ikke praktisk kunne lade sig gøre, for en DNA-test ville jo vise, at det ikke var mit barn,« siger Mette Kofoed.

Hun forklarer, at det var ti års mislykket fertilitetsbehandling, som drev hende selv og eksmanden til i sin tid at kontakte rugeklinikken i Indien.

»Ti år. Det er meget lang tid. Måske tænker man, at det må være psykotiske kvindemennesker, som overhovedet ikke kan leve i verden uden børn, som gør sådan noget. Men sådan er det ikke,« siger hun. I Mette Kofoeds tilfælde havde hun simpelthen fået nok.

»Det er hårdt at gå i fertilitetsbehandling, vågne op med menstruation og starte forfra. Efter et stykke tid, bliver det bare noget, man gør, og så bliver det en del af hverdagen. Tiden går, og tingene sker bare. Eller sker ikke. Når man har været barnløs i ti år og prøvet alt mellem himmel og jord, kan man godt blive lidt sløret af det,« siger Mette Kofoed, som vendte og drejede det etiske dilemma med at få en anden kvinde til at bære sit barn.

»Generelt så smiler de indiske kvinder jo bare, og de er også meget taknemmelige, fordi de har fået mulighed for at tjene gode penge. Men hvad, der gemmer sig inde i hjertet på dem, det tænker jeg på nogle gange. Og det får jeg aldrig svar på,« siger Mette Kofoed. Men det var langtfra nok til at få parret på andre tanker.

»Det var faktisk ikke nogen kæmpestor beslutning det der med at bruge en rugemor. Vi var overbevist om, at det var godt for os, og det var godt for nogle andre. Det skulle gå helt perfekt, klinikken var god, og ingenting skulle gå galt,« siger hun.

Men måske netop fordi, tingene alligevel gik så galt i Mette Kofoeds tilfælde, er hun den indtil videre eneste dansker, som åbent er stået frem med sin historie og har brudt tabuet om at bruge en rugemor. Hun mener fortsat ikke, der er noget forkert i det, og trods de fire år i helvede har hun heller ikke fortrudt sin beslutning.

»Min datter er sund og rask. Så selvfølgelig har jeg ikke fortrudt,« siger hun tilføjer:

»Men jeg ville nok ikke gøre det igen.«