»Det var bedre under Saddam«

Sikkerhedssituationen og levevilkårene i det sydlige Irak er blevet værre gennem de seneste måneder. I en lejlighed på Amager sidder en irakisk flygtning og får de dårlige nyheder gennem daglig kontakt med sin familie i og uden for Basra. Skuffelsen over den elendige sikkerhedssituation påvirker også synet på de danske tropper.

Hikmat Hussein, der er kulturkoordinator i Fredensborg Kommune, flygtede fra Saddam Husseins styre på grund af politisk aktivitet.<p>Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

»For resten når jeg snakker med min familie i Basra, hører jeg tit lyden af bomber, der eksploderer.«

Trods det underliggende drama kommer ordene nærmest som en indskudt bemærkning, når Hikmat Hussein i sin 3.-sals lejlighed på Amager fortæller om den dagligdag, som hans fire søskende i det sydlige Irak befinder sig i.

Hikmat kom til Danmark i 1993 som politisk flygtning, og priser sig lykkelig for, at han havnede her. Lykkelig fordi han reddede livet fra Saddams bødler. Lykkelig fordi han ikke i dag bor i Irak.

Men han har stadig sin bror Khalid boende i byen Nassiriya samt søstrene Suaad og Faten og broderen Bahaa i byen Basra. Det er her britiske soldater patruljerer, mens den danske bataljon under britisk kommando holder sig i omegnen indtil de i august trækker sig ud.

Via sin computers telefonprogram er Hikmat hver dag i kontakt med familiemedlemmer og det er ikke så få beretninger om frustrerende levevilkår og en skræmmende sikkerhedssituation, der flyder gennem høretelefonerne.

»Min niece i Nassiriya har fortalt, at der nu enten slet ikke er strøm eller kun i en eller to timer af gangen. Det giver selvfølgelig problemer med køleskabe og frysere. Derfor har de anskaffet en generator til at lave strøm, men den skal have benzin og det er der også mangel på. Derfor må de stå i kø hele dagen og hele natten for at få benzin. Somme tider kan de få 10 eller 20 liter nogle gange kan de fylde bilen op,« fortæller Hikmat.

I millionbyen Nassiriya - ca. 150 km. nord for Basra - har ansvaret for sikkerheden ellers med succes været overtaget af irakiske sikkerhedsstyrker, efter det italienske troppekontingent sidste år blev trukket hjem. Sådan har Hikmats familie fortalt. Men nu er forholdene ændret radikalt.

I takt med at amerikanerne i Bagdad har strammet grebet om den magtfulde Mehdi Milits, som styres af den fundamentalistiske shia-præst Muqtada al-Sadr, er mange militsfolk flygtet mod syd og forsøger nu at skabe sig en platform i Nassiriya.

»De kom for et par måneder siden og ville besætte byen. Mehdi Militsen har siden været i kamp med den irakiske hær og politi og andre små-militser. I de seneste par uger har der været kampe flere dage i træk og strømmen har været forsvundet. Min bror bor i en etageejendom, der ligger på et af de steder, hvor der blev kæmpet og han fortalte, at han og resten af familien i tre dage måtte gemme sig i det bageste rum der vendte væk fra den side af ejendommen, hvor der blev skudt. Han fortalte også, at 32 har mistet livet, og at mange bygninger i byen er brændt og ødelagt,« siger Hikmat.

Men er situationen i Nassariya blevet slem, har den udviklet sig til noget langt værre i Basra med dens tre millioner indbyggere. Og selv om Hikmats familie har oplevet en Irak-Iran krig og to USA-ledede Golfkrige feje hen over byen, har ingen oplevet noget som det nuværende mareridt:

»Når man går ud ved man ikke hvornår eller om man kommer tilbage. Pludselig kan der komme en gruppe mennesker og enten skyde eller kidnappe en. Hver dag er der skyderi i byen. Når man går ud, ringer man altid og siger, at nu er jeg dér og nu er jeg på vej dér til. Og man ringer til dem man har forladt og siger, at nu er jeg hjemme i sikkerhed,« fortæller han.

Også i Basra er det Mehdi Militsen samt det konkurrerende Badr Korps, der sammen med almindelige kriminelle bander og små-militser har skabt den stærkt forværrede situation.

»Min familie klager og fortæller, at almindelige mennesker siger, at forholdene var bedre under Saddam. Selvom der var dårlig økonomi, var der sikkerhed, hvis man holdt sig fra folk som var med i hans Bath-parti. Nu ved man ikke hvem, der er venner og fjender blandt de militser, der har slået sig ned,« lyder Hikmats melding fra Basra.

Og i april sidste år blev den evigt lurende frygt til grusom virkelighed for en af familien i Basra.

»Min søsters mand der arbejdede som lastbilchauffør henrettet på gaden ved højlys dag. Han kørte sammen med syv-otte lastbiler, da han og de andre blev stoppet af en gruppe mænd. Mændene beordrede ham ud af bilen og ned på gaden hvor de skød ham og de andre chauffører. Bagefter stak de af med lastbilerne,« fortæller Hikmat og tilføjer:

»Hun meldte det selvfølgelig til politiet, men der skete ikke noget. Min søster fik bare en rapport. De kunne ikke gøre noget. Den slags sker hver dag i Irak,« siger han.

I takt med at sikkerhedssituationen er gået fra god, over slem til meget værre, har synet på de danske og britiske tropper i Basra og omegn ogsåændret sig hos befolkningen, har Hikmats familie fortalt:

»De har mange gange sagt, at de første to år var gode. Saddam var væk og der blev genopbygget mange skoler og hospitaler. Der var ingen problemer. Men desværre gav de lov til at bl.a. Mehdi Militsen kunne vokse op. Og pludselig er de blevet for store,« fortæller han

»Briterne har ikke slået hårdt ned på Mehdi. Nu har de stor magt og indflydelse og briterne har ikke styrke til at styre byen. Derfor er folk meget skuffede over, at situationen fire år befrielsen eller besættelsen, bliver værre og værre,« siger Hikmat.

Og skuffelsen rammer også befolkningens syn på de danske styrker.

»Danskerne har ansvaret for et mindre område, og har også startet godt med at genopbygge forskellige ting i deres område. Så danskerne har sådan set ikke gjort noget forkert, men de er under britisk kommando og sammen med dem skulle de have slået hårdt ned på militserne,« lyder vurderingen.

Officielt har de irakiske myndigheder erklæret sig parate til at overtage ansvaret for sikkerheden når de danske og britiske styrker trækker sig ud. Men det er der ifølge Hikmat ingen i hans familie der har tillid til:

»De håber, at amerikanerne kommer ind i stedet for. Det er ingen løsning at danskerne og briterne trækker sig ud. Den irakiske hær og politistyrkerne kan ikke klare det endnu og folk stoler ikke på det irakiske politiske system endnu. Det vil vare et stykke tid,« siger han.

Men amerikanerne har intet lovet og har nok gøre andre steder i Irak, så befolkningen i Basra er overladt til sin egen frygt for fremtiden.

»Og de frygter, at det bliver Mehdi Militsen eller andre militser der kommer til at bestemme og at de vil ændre Sydirak til en islamisk stat efter Iransk forbillede ved at indfører sharialov og overdrage skolerne til de religiøse. Sadr Korpset og Mehdi Militsen har kæmpet før, men briterne har stået imellem dem. Når de er væk vil de begynde at kæmpe om magten. Og folk er ligeglade hvem der vinder. De vil ikke have nogen af dem,« siger Hikmat.

Hikmat Hussein har anmodet om, at vi af sikkerhedshensyn kun bringer fornavnene på hans søskende i Basra og Nissariya.