Ruth von Sperling griner varmt, hver gang hun taler om Syrien. Som om det Syrien, hun kender, er et andet end det, folk flygter fra i dag.
Da hun besøgte Syrien for første gang i 2004, følte hun sig hjemme. På trods af landets allerede dengang dårlige ry, blev hun ramt på alle sanser. Af duften af kardemomme og nelliker, af den livsglade stemning i Damaskus’ gamle gader og af åbenheden, syrerne mødte hende med. »Kom indenfor, kom indenfor,« lød det. Og pludselig sad man til bords under lysekronen.
»Det var som at få et stort kys,« siger den 72-årige journalist.
I den kommende uge udgiver hun kogebogen »Syriens gryder – en kulinarisk dannelsesrejse«, der både rummer dagbogsskriblerier om hverdagslivet fra hendes efterfølgende fem rejser til Syrien og autentiske madopskrifter, hun har indsamlet undervejs ved at besøge syriske familier for at lave mad og spise sammen med dem.
»Syriens gryder« er af fuld af friske grøntsager og farver. Maden er krydret, men ikke stærk. Saltede citroner, koriander, couscous og kikærter er bare nogle af ingredienserne til retter som humus, kafta-spyd, fatosh-salat og auberginedippen baba ganoush. Syrerne er også glade for lam og kylling. Men ikke for meget af det.
»Så hvis man vil spare på kødet, skal man lave syrisk mad. Det er faktisk ret moderne,« siger Ruth von Sperling, der håber, at bogen kan give et lille indtryk af det Syrien, der fandtes, før landet gik i opløsning, og de værdier, syrerne bringer med sig.
»Det kunne jo være, at nogen læser bogen og tænker, at måske skulle man invitere en syrer på middag.«
Politikens forlag og alle bogens involverede har arbejdet gratis, og overskuddet går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp.