Det store røveri

Millionrøveriet mod Dansk Værdihåndtering i sidste weekend var så gennemført, at politiet kun tør gisne om, hvem og hvor mange der har været med til det koldblodigt planlagte kup. Men også et røveri, som har udstillet politiet, fordi det tøvede med at gribe ind af FRYGT FOR EGEN SIKKERHED. Berlingske har rekonstrueret danmarkshistoriens mest spektakulære kup, hvor røverne stak af med 60 millioner kroner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken er tæt på halv fem i et øde industrikvarter på Københavns Vest-egn, da stilheden brydes. En gummiged smadrer gennem muren til Dansk Værdihåndtering A/S i Brøndby. En virksomhed, der årligt håndterer op mod 30 milliarder kroner.

Bag muren, som gummigeden brager igennem, er omkring ti medarbejdere i gang med at tælle penge op. De opskræmte medarbejderne smider, hvad de har i hænderne, og låser sig inde på et personalekontor. Ingen af dem når derfor at stå ansigt til ansigt med de fem maskerede røvere, som trænger ind i bygningen iført skudsikre veste, kedeldragter og kraftige Kalashjnikov-rifler. Røverne begynder hurtigt at fylde deres medbragte store tasker med danske pengesedler. Imens sidder Københavns Vestegns Politi på stationen og ser hele røveriet via et overvågningskamera.

I dag står røveriet tilbage som danmarkshistoriens mest spektakulære kup, og historiens næststørste, målt i kolde kontanter. Få sekunder før væggen til Dansk Værdihåndtering A/S blev væltet omkuld, havde røverne lirket et vindue op på nabovirksomheden, hvor en port blev åbnet, så gummigeden kunne køre i stilling. Herefter tog det kun røverne ganske få minutter at samle de 60 millioner kroner, som udbyttet blev. Kun overgået med to millioner af røveriet mod pengehåndteringsvirksomheden Loomis i Glostrup for lidt over fire måneder siden, og kun én lille kilometer fra sidste søndags røveri.

Under sidste weekends røveri flygter røverne i tre store mørke biler, formentlige alle af mærket Audi. Og otte minutter efter, de ansatte flygtede for deres liv, ringer alarmen klokken 04.35. Men da har politiet allerede sendt adskillige patruljevogne af sted, og den første vogn ankommer tids nok til at sætte efter røvernes sidste bil.

Politiet er - skal det vise sig - nemlig godt forberedt på røveriet. To uger inden sker der et mystisk indbrud hos nabovirksomheden Milton. Her bliver der ikke stjålet noget, men til gengæld bliver effekter ved skillevæggen til værdihåndteringscentralen flyttet, heriblandt en stor stålreol. Politiet finder det tilpas mistænkeligt til at advare Dansk Værdihåndtering om et muligt forstående røveriforsøg, og da politiet den 3. august, kun en uge før røveriet, finder en 18 ton tung gravko, er de sikre på, at der er noget under opsejling.

Gravkoen holdt gemt ved nogle buske på en parkeringsplads kun 700 meter fra Dansk Værdihåndtering, og politiet bruger et par dage på at overvåge den. Dog uden held, og de vælger i stedet at få den fjernet. Politiet iværksætter en patruljeplan og advarer endnu en gang virksomheden, ligesom der bliver sat teknisk udstyr op, blandt andet i optællingsrummet, hvor de ti medarbejdere denne søndag morgen får det uventede og alligevel noget ventede besøg.

Men selvom politiet havde forberedt sig grundigt, og det hele, ifølge efterforskningschefen Bent Isager-Nielsen fra Vestegnens Politi, spillede rigtigt for politiet tidligt den morgen, slipper røverne alligevel væk. De har nemlig også forberedt sig. Lørdag aften, på et tidspunkt mellem 18.00 og 20.00, begynder skralde- og lastvogne fra vognmandsfirmaet M. Larsen A/S i Brøndby at forsvinde. Kun fire kilometer fra Dansk Værdihåndtering.

Men også her har røverne tilsyneladende efterladt sig lidt af et mysterium. Politiet mener nemlig, at røverne må have haft de rigtige nøgler til lastbilerne, og det på trods af, at nøgleskabet ikke er brudt op, og at nøglerne heller ikke mangler.

Klokken to om natten er røverne sluppet af sted med omkring 10 lastvogne, og firmaet, der har over 100 lastvogne, opdager først søndag, at der mangler nogle af dem. Men allerede tidligt samme søndag morgen – få minutter over halv fire – er de stort set samtidig kørt frem til mindst syv forskellige steder i området, hvorefter de bliver antændt med brandbar væske, som røverne har i medbragte plasticflasker. Og planen lykkes.

Patruljevognene bliver sat effektivt ud af spillet af de brændende lastvogne, der holder på tværs af vejene og blandt andet spærrer Birkelundsvej ved politigården, Holbæk Motorvejen ved tilkørslen fra Folemarksvej og broen over jernbanen på Albertslundvej. For at besværliggøre politiets vej yderligere spreder røverne partisansøm ud over et stort område, så langt væk som ved Valby Bakke ved Zoologisk Have.

På politistationen får den vagthavende flere meldinger om brændende lastvogne på Vestegnen. Han lægger to og to sammen, og politiet kobler sig på overvågningskameraerne i Dansk Værdihåndtering og kan få lov at se på, mens røveriet er i fuld gang.

Alt politiets mandskab bliver sendt af sted. Farøbroen, Øresundsbroen og Storebæltsbroen bliver spærret øjeblikkeligt, og der bliver med det samme slået storalarm til hele det danske politi samt det svenske. Vagtcentralen ringer til Københavns Politi og beder dem om at få fat på en helikopter hos forsvaret. Helikopteren når dog aldrig på vingerne, før politiet vurderer, at det er for sent.

I mellemtiden drøner patruljevognene mod virksomheden. Fire af vognene må dog tage til takke med at opdage endnu en håndfuld partisansøm sammen med et stort antal punkterede privatbiler. Imens kan de to betjente i den første patruljevogn over radioen høre beskeden om, at de skal passe på sig selv og tænke på medarbejdernes sikkerhed. De undlader derfor at trænge ind på gerningsstedet.

Politiet er bekymret for, at sagen vil udvikle sig til en gidselsituation, hvis nogle af røverne stadig er tilbage i bygningen. Den første patruljevogn går derfor i gang med at afspærre Kornmarksvej med et sømtæppe, da de pludselig ser en bil ræse væk med høj fart i den modsatte retning mod motorvejsnettet. Betjentene kaster sig igen i patruljevognen og sætter efter flugtbilen. Ikke for at fange røverne, men for at observere, fortalte efterforskningschefen efterfølgende. I høj fart forfølger de røverne på motorvejen, men på et tidspunkt på vej mod Ishøj når flugtbilen op på over 200 kilometer i timen, og betjentene må opgive forfølgelsen ved en hastighed på omkring 180 kilometer i timen og se alle tiders bedst gennemførte kup forsvinde ud i horisonten.

Imens forsvinder én, måske to, andre biler ud ad Holbækmotorvejen. Politiet finder senere en nedbrændt bil et par kilometer fra gerningsstedet. Formentlig en Audi, som måske har fungeret som flugtbil for en af røverne.

Klokken fem søndag morgen kan de danskere, der er stået tidligt op, læse i TV 2 News’ rullende tekst i nederste del af skærmen, at der er begået et røveri i Brøndby, og klokken 07.21 tikker det første, alarmerende nyhedstelegram ind på landets redaktioner: »Stort røveri mod værdihåndteringsvirksomhed i Brøndby i nat«. I landets medier kan danskerne de efterfølgende dage læse om og se en fortrøstningsfuld efterforskningschef. Men også en chef, der reflekterer over, om det måske var godt, at hans folk ikke fangede røverne.

»De overgår os både i motorkraft og ildkraft. Man kan være nervøs for, hvad der var sket, hvis vi var kommet i karambolage med dem,« siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Politiet har sat stort set alle ressourcer ind på at efterforske sagen og kalder røverne for koldblodige og dybt professionelle. Muligvis internationale og med militær træning. Røveriets præcise og detaljerede planlægning samt den kendsgerning, at det hele blev sat i værk næsten samtidigt inden for ganske få minutter, får politiet til at mene, at op mod 20 mænd må have været med i røveriet.

Politiet har bedt offentligheden om hjælp, hvilket har resulteret i omkring 100 henvendelser.

Imens hober spørgsmålene sig op hos Vestegnens Politi, der har bedt Rejseholdet om hjælp til at forfølge alle spor:

Hvem var den udenlandske mand, der allerede mandag forsøgte at veksle 200.000 danske kroner til dollars i to københavnske banker?

Er der et link til det forrige røveri. Eller de lignende røverier i Sverige?

Er der tale om personer med insiderviden?

Og allervigtigst: Hvem kan være i stand til at gennemføre et så veltilrettelagt og minutiøst planlagt røveri?