Det store jobcirkus

Det begyndte med et halvtomt hus i Farvergade og førte bl.a. til en millionregning til Københavns Kommune.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fjorten kolde efterårsdage talte Berlingske Tidende ledige. Bevæbnet med kaffe, kuglepen og blok talte avisen de ledige i et københavnsk jobcenter i Farvergade i det indre København.

Lynhurtigt stod det klart, at noget ikke stemte. Huset i Farvergade skulle officielt summe af aktivitet og mere end 700 ledige. Reelt var der ikke mere end 30-40 ledige til stede hver dag. En aktindsigt hos Københavns Kommune havde afsløret, at kommunen hævede den høje refusion hos staten for at aktivere de ledige minimum 25 timer om ugen, men virkeligheden fra fortovet i Farvergade så helt anderledes ud.

Den 10. oktober skrev Berlingske Tidende historien om Bondams tomme hus, hvor det kom frem, at kommunen var under mistanke for storstilet snyd med refusioner og med tilbud til ledige.

Ikke blot blev beskæftigelsesborgmester Klaus Bondams (R) forvaltning mistænkt for at have hævet millioner af kroner for meget i årlig refusion i blot ét ud af kommunens centre til aktivering. Samtidig viste oplysninger, at den samlede direktion var fuldt vidende om, at den høje refusionshjemtagelse for kontanthjælpsmodtagerne kunne være ulovlig.

Berlingskes Tidende undersøgelse af sagen sendte rystelser gennem forvaltningen. Som en direkte følge modtog Folketingets Ombudsmand en historisk anmeldelse i sagen fra en højtplaceret embedsmand.

Embedsmanden var Ole Christiansen, der søndagen efter den første artikel i serien, stod frem i Berlingske Tidende og fortalte om hans forgæves advarsler mod ordningen i Farvergade. Han havde allerede i 2008 undersøgt, om ordningen levede op til lovens krav, således at kommunen kunne hjemtage den højeste statslige refusion på 65 procent af de lediges kontanthjælp. Svaret fra Ole Christiansen, der havde rådført sig i Arbejdsmarkedsstyrelsen var klart: Ordningen levede ikke op til lovens krav for at hjemtage den højeste refusion.

Svaret fra direktionen kom prompte. Sagen blev flyttet til et andet kontor.

Efterfølgende udarbejdede Københavns Kommune en redegørelse om sagen, hvor alle anklager blev afvist. Kommunen betalte endvidere advokatfirmaet Accura for at lave en redegørelse, der ligeledes frikendte forvaltningens håndtering.

Den 6. december kom Arbejdsmarkedsstyrelsen imidlertid med en klokkeklar afgørelse. Styrelsen slog – bistået af Kammeradvokaten – fast, at tilbuddet ikke levede op til lovens krav for at få 65 procent i refusion. Derfor skal kommunen som udgangspunkt betale 390 millioner kroner tilbage i for meget opkrævet refusion for 2008 og 2009.

Afgørelsen har vakt harme i København, hvor den Socialdemokratiske næstformand, Ikram Sarwar, beskyldte styrelsen for at have truffet »en politisk afgørelse«, og hvor også Overborgmester Frank Jensen (S) har forsvaret kommunen ret til at fortolke lovgivningen og dermed retten til at tilbyde de ledige kortere ugentlig hjælp, end de 25 ugentlige timer, som loven siger de skal.

Alt tyder nu på, at kommunen og staten skal mødes i en historisk retssag om sagen.