Det største udbrud

Årstiderne er ophævet i supermarkedet. Året rundt køber vi friske grøntsager og frugter fra hele verden. Med importen af grønt kan følge farlige bakterier. Samtidig halter fødevarekontrollen, og ofte spores bakterierne for sent. Som da 43 danskere sidste år blev alvorligt syge.

Det var fra dette lager i den lille italienske by Trevenzuolo, tæt på Verona, at de salmonella-inficerede tomater kom til Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Barnet ville ud. Presseveerne var kraftige og kom med korte mellemrum. Hun lænede sig op ad væggen i elevatoren, mens endnu en smertebølge jagede hen over maven.

Det burde ikke være nu. Det var første barn, før termin, og da hun havde ringet til sygehuset med kraftige mavekramper, havde hun fået besked på at tage et varmt bad og blive hjemme. For uden veer, ingen adgang til fødegangen. Hun græd i et kvarter under bruseren, før hun og kæresten besluttede sig og alligevel kørte ind mod Horsens Sygehus. I bilen kom veerne. Da de nåede elevatoren, var veerne så kraftige, at Lotte Rosendal var i tvivl, om fødslen var i gang. Jordemoderen var mere rolig.

»Så stærkt går det aldrig, det går i sig selv,« sagde hun

Men presseveerne kom igen med det samme. Jordemoderen satte en sensor om maven på Lotte for at måle veernes mellemrum, men nålen vibre­rede i ét stort udslag. Der kom mere personale ind på stuen. Lotte var i sit livs kamp, gispende, skrigende. Pludselig lyden af et barneskrig. De lagde pigen på hendes mave. Lotte Rosendal var blevet mor. 45 minutter efter, at hun kom ind på hospitalet. Det var svært at forstå, og det var slet ikke blevet den gode oplevelse, hun havde forestillet sig. Hvorfor var det gået så stærkt?

Tip os: Er du blevet syg af dårlige fødevarer?

Pigen skulle hedde Naia. Hun var smuk, velskabt og upåvirket af den raket­fart, hun var kommet til verden med. Lotte Rosendal og Naia blev på barselsgangen i to dage for at samle kræfter. Men natten før de skulle hjem, begyndte Lotte Rosendal at ryste af kulde, og selv en ekstra dyne hjalp ikke. En læge mente, det var influenza, men tog en blodprøve, før Lotte og Naia fik lov at tage hjem.

Morgenen efter blev Lotte Rosendal kaldt ind igen. Hendes infektionstal var tårnhøje, så lægerne scannede hende og mente, at der sad rester fra moderkagen i livmoderen. Der skulle en udskrabning til. Bagefter var Lotte Rosendal udmattet, og i løbet af natten steg hendes feber til over 40. Hun talte i vildelser og rystede. Lotte Rosendal har svært ved at skelne dagene fra hinanden. Men hun husker, at der blev taget mange blodprøver, og at lægerne endelig fandt svar på, hvorfor hun var så syg: Hun havde salmonella. Den havde ikke kun ramt hendes mave, men arbejdet i kroppen i ugevis og udløst en blodforgiftning. Det var sket, mens Lotte Rosendal var højgravid. Lægerne mente, at salmonellaen havde udløst den eksplosive fødsel. Hendes krop havde skubbet Naia ud før tid, for at beskytte barnet.

Ud over Langebro, lige efter Radisson-hotellet og til højre på Amager Boulevard ligger en imposant, hvidpudset villa, der i mere end et århundrede har huset Statens Serum Institut. Det var herfra, dr. Thorvald Madsen i begyndelsen af 1900-tallet udtrak serum fra heste og brugte det til difteri-vacciner. I dag er hestesprøjterne afløst af elektroniske mikroskoper og petriskåle, og fra anden sal i bygning 92 styres Danmarks beredskab mod smitsomme sygdomme og epidemier. Det er hertil, læger og hospitaler landet over sender prøveresultater, hvis de har mistanke om, at en patient er blevet alvorligt syg, og at smitten stammer fra et større sygdomsudbrud. 22. september 2011 modtog afdelingen en e-mail:

»Vi har netop serotypet Salmonella Strathcona fra tre patienter: Hillerød - T65270, Hvidovre - M20194blod/T65273fæces samt Herning - W9761. Denne serotype er ekstremt sjælden. Den geografiske spredning på tilfældene er betænkelig.«

For det utrænede øje er mailen klinisk, tør og lettere uforståelig. Men for Steen Ethelberg, der er seniorforsker i afdelingen, var den en bombe. Den fortalte ham, at tre danske patienter var blevet så alvorligt syge, at en læge havde testet deres blod eller afføring. Og i alle tre prøver var der Salmonella Strathcona. Den er ikke en hyppig gæst som Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis, der hvert år sender tusinder af danskere på toilettet og under dynen med diarre, mavekramper og feber.

Salmonella Strathcona hører til de mest sjældne af de ca. 2.500 kendte salmonellatyper. Kun to personer har tidligere haft den i Europa, for år tilbage. At tre patienter i Hillerød, Hvidovre og Herning på samme tid var smittet med Salmonella Strathcona var ikke bare »betænkeligt«, som der stod i mailen. Steen Ethelberg vidste, at når noget så sjældent ramte tre danskere samtidig, måtte et usædvanligt udbrud være i gang.

 

Danskernes mad er blevet global. Årstiderne er ophævet i supermarkedet, hvor vi året rundt, november eller juni, hver dag forventer at finde de samme, friske grøntsager og frugter. Derfor kan vi året rundt købe blåbær fra Chile, asparges fra Peru eller æbler fra New Zealand. Efterspørgslen har mange­doblet importen af udenlandsk frugt og grønt, og f.eks. importeres der hvert år 45 millioner kilo tomater og 73 millioner kilo æbler til Danmark. Den udvikling har fået alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden herhjemme. For der kan følge blinde passagerer med. Små mikrober og sygdomsfremkaldende bak­terier kan sidde i den importerede frugt og grønt. Ting som salmonella, campylobacter, listeria og pesticider, der kan gøre os alvorligt syge. Og som gør os syge. Som Steen Ethelberg fra Seruminstituttet udtrykker det:

»Hvor man tidligere fik rejsediarré på ferien, kan man nu få den herhjemme. Der er mere frisk grønt fra eksotiske lande i supermarkederne, og der er langt større risiko ved varer, man får ind fra Kenya, end dem vi får fra Nordsjælland.«

Fødevarestyrelsen understreger, at det grundlæggende er sundt at spise frugt og grønt. Men styrelsen har fra 2005 til 2010 registreret 24 sygdomsudbrud, hvor frugt og grønt gjorde danskere syge. Officielt blev 2.275 registreret syge i de udbrud, men det reelle tal vurderes at være 10-20 gange højere, så op til 45.000 danskere har været ramt.

Det alene i de kendte udbrud. I samtlige sygdomsudbrud med frugt og grønt i Danmark siden 2005 har smittekilden været frugt eller grønt fra udlandet. Det skyldes, at vi importerer mere fra lande, hvor landmænd bruger forurenet vand med bakterier fra dyr eller kloakker til at vande markerne med. Men også at vi spiser mere af det grønne. Godt nok ikke de daglige 600 gram, som kostrådet siger, men et øget fokus på sundhed har betydet, at danskerne generelt spiser mere og mere frugt og grønt.

»Danskerne har traditionelt været kødelskere, og derfor har det fyldt mest tidligere i sygdomsbilledet. Men nu spiser folk langt grønnere, vi spiser mere importeret grønt, og rawfood er begyndt at slå igennem. I USA, hvor sundhedsbølgen stammer fra, er smitte fra frugt og grønt det største problem for føde­varesikkerheden. Vi forventer derfor, at problematikken vil tiltage herhjemme,« siger Jeffrey Hoorfar, professor ved DTU Fødevareinstituttet.

2011 var et skrækår på det område. Alene i første halvår af 2011 var der ti sygdomsudbrud og 297 syge i Danmark. Igen et tal, der kan ganges med faktor 20. Men værst var det i Tyskland, hvor 50 mennesker døde, 900 fik nyresvigt og flere end 3.000, primært tyske, patienter blev alvorligt syge, da de spiste VTEC-inficerede bukkehornspirer fra en tysk producent.

Efter at danske agurker, tomater og salat i første omgang var under mistanke, viste smitten og de inficerede bukkehornfrø sig at stamme fra Egypten.

Lotte Rosendal blev patient nummer 14 med Salmonella Strathcona, som Statens Serum Institut registrerede. Det skete den 6. oktober 2011, hvor fem nye tilfælde tikkede ind. Udbruddet var nu landsdækkende, og samtidig var ni patienter meldt smittet i Tyskland med samme salmonella.

Gennem to uger havde Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet forsøgt at spore smittekilden. Men uden held. Altså kunne den fødevare, som formentlig var årsag til sygdomsudbruddet - uanset om det var fugl, fisk eller frugt - fortsat købes og spises af danskere landet over.

Statens Serum Institut havde interviewet samtlige patienter om, hvad de havde spist, drukket og gjort i tre uger, før de blev syge: Har du været på rejse? Har du spist på restaurant, take-away, i kantinen eller ved en pølsevogn? Har du spist kylling, æg, oksekød? Og så videre

Interviewene gav ikke noget entydigt svar. Men de viste dog, at patienterne var hårdt ramt med høj feber, diarre med 20-30 toiletbesøg om dagen og indlæggelser på hospitalet. De mest gængse smittekilder - charterrejser, sportsstævner og kantiner - blev udelukket. Og de mest almindelige kødtyper som kylling og oksekød var heller ikke skurken. Der var lidt flere kvinder end mænd blandt de syge. Og de smittede spiste ikke så meget kød og pålæg, som gennemsnitsdanskeren. Til gengæld spiste de mere frugt og grønt, og mistanken blev derfor rettet den vej.

Men om smitten kom fra vindruer, salat, eller noget helt tredje, kunne Steen Ethelberg ikke se. Eneste klare fællesnævner i de mange interview var, at de smittede havde handlet i supermarkeds­kæden Rema1000. Hvis man kunne spore, hvad de havde købt der, kunne man måske spore smittekilden.

Alle de syge fik derfor endnu et opkald. Også Lotte Rosendal, som på det tidspunkt - efter fire uger på hospitalet og på antibiotika - var ved at få kræfterne igen. Hun blev bedt om at logge på sin netbank og se, hvornår hun havde handlet der. Ud fra de oplysninger kunne Rema1000 i en central database finde kasseboner fra indkøbene og sende dem til Statens Serum Institut.

Det var tidskrævende, og mens myndighederne søgte efter smittekilden, skred efteråret frem, og sygdomsudbruddet gik i sig selv. Den sidste danske patient, nr. 43, blev registreret i midten af oktober 2011. Kontrolsystemet havde arbejdet så langsomt, at den vare, som havde gjort mindst 43 danskere alvorligt syge, havde nået at være til salg i adskillige uger og formentligt var spist af flere hundrede danskere. Uden at hverken supermarkedernes egenkontrol eller Fødevarestyrelsens kontroller havde opfanget, at varen indeholdt Salmonella Strathcona.

Det er langtfra et enestående problem. Berlingske har gennemgået de sager med frugt og grønt siden 2006, hvor et supermarked, en importør eller Fødevarestyrelsen har tilbagetrukket en vare, fordi der blev fundet farlige ting som salmonella, campylobacter, listeria eller pesticider i.

I hver tredje sag sker tilbage­trækningen først alt for sent, når intetanende danskere har nået at købe og spise varen.

25. oktober var Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut overbeviste om, at smitten måtte stamme fra et produkt fra Rema1000. Otte ud af ti sygdomsramte familier havde købt samme vare i grøntafdelingen: Italienske cherrytomater af typen Datterino til ti kr. kassen. Rema1000 havde fået leveret 19.800 kilo tomater fra en tomatproducent på Sicilien, via en grossist i Verona. Tomaterne havde været til salg i Rema1000 over hele Danmark i den periode, hvor danskere blev syge. Producenten havde i samme periode leveret samme type tomat til supermarkeder i Tyskland og Østrig, hvor der også var dukket Strathcona-patienter op.

Men myndighederne stod tilbage med et stort problem: Skurken var fundet, men beviserne var væk.

Selv om Fødevarestyrelsen og Seruminstituttet var sikre på, at de sicilianske tomater var smittekilden til 2011s største salmonella­udbrud, kunne de ikke endegyldigt bevise det. Det havde taget så lang tid - mere end en måned - at finde frem til smittekilden, at tomaterne for længst enten var spist eller fordærvet, og det var derfor umuligt at teste og fremvise det endegyldige bevis; en Datterino-tomat med Salmonella Strathcona på.

Af samme årsag hemmeligholdt de danske myndigheder navnet på den italienske leverandør og tomatproducent, da offentligheden i november 2011 fik at vide, at tomater fra Italien havde smittet 43 danskere. Fødevarestyrelsen hemmeligholder fortsat navnet på producenten.

»Remagront A/S Vejle« står der på klistermærket på gulvet i en lagerbygning i den lille italienske by Trevenzuolo ikke langt fra Verona. Området omkring den historiske by er spækket med frugtplantager, hvor der blandt andet dyrkes æbler, pærer og blommer.

Berlingske er taget til Verona for at følge tomaterne hele vejen fra jord til bord. Sporet fører til Univeg Italia, der er en af Italiens største fødevareeksportører og hører hjemme i en grå lagerbygning tæt på motorvejen, der kan føre lastbiler nordpå til det store tyske marked og til Danmark. Lageret er spækket med kasser med frugt og grønt og de to rækker reserveret til frugt og grønt til Rema1000 syner ikke af meget i forhold til de mange rækker af paller til den tyske supermarkedskæde Rewe. Fra Univegs afkølede lager i Trevenzuolo sendes italiensk frugt og grønt videre til hele Europa, og det var herfra, de salmonella­inficerede tomater blev sendt til Danmark.

De 20 ton tomater, som blev leveret til Rema1000, fik Univeg fra én og samme leverandør. En tomatavler fra byen Vittoria i det sydlige Sicilien, som Univeg har brugt i mange år. En leverandør der ikke tidligere har været rettet mistanke mod, oplyser firmaet.

I midten af november 2011 fik Univeg besked om, at den danske fødevarestyrelse var sikre på, at firmaet havde sendt salmonella-tomater til Danmark. De italienske fødevaremyndigheder i Verona og på Sicilien gik ind i sagen. Univegs lager i Trevenzuolo blev undersøgt, og på Sicilien blev det lokale politi, carabinieri, sendt ud til tomatproducenten. Det skete 25. november 2011 - altså tre måneder efter, at tomater fra stedet formentlig var inficeret med salmonella, og længe efter at salmonella-udbruddet var gået i sig selv.

Da Berlingske kontakter politiet på Sicilien, får vi forklaret, at der blev taget prøver af jord, tomater og vand hos producenten. Vi får samtidig at vide, at tomaterne kom fra kooperativet Piano Stella, der har postadresse i Vittoria. Berlingske har i to uger forsøgt at få Piano Stellas kommentar til tomatsagen. Uden held.

Men Univeg oplyser, at der hverken hos producenten på Sicilien eller på lageret i Verona blev fundet spor af salmonella. Det er i sig selv ikke så overraskende, eftersom prøverne dér blev taget to måneder efter, at salmonella-udbruddet stod på. Men uagtet dette, så mener Univeg, at kontrollerne frifinder firmaet og producenten. Salmonellaen kan ikke stamme fra Italien. Men derimod fra Danmark:

»Vores tekniske vurdering er, at salmonella-udbruddet kan skyldes lokale forhold i Danmark,« påpeger Giulio Benvenuti, der er ansvarlig for fødevare­sikkerhed hos Univeg. Han retter i stedet skytset mod de danske myndigheder:

»Ofte foretrækker sundhedsmyndighederne at pege på udenlandske smittekilder først, frem for at se på egne lokale kilder.«

Infografik: Smittens vej til Danmark

I Danmark er myndighederne overbevist om, at udbruddet udsprang fra Italien. Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen har i en afsluttende udbrudsrapport listet ti årsager til, at smitten må være kommet fra de italienske tomater. Heriblandt at næsten alle syge danskere havde købt samme type italienske tomat i samme supermarked. Og at samme type tomater blev leveret til Tyskland og Østrig, hvor folk blev syge af samme sjældne salmonella. Men fordi udbruddet tog så lang tid at opklare, var beviserne væk; spist eller fordærvet. Og uden en tomat med salmonella på, er det svært at overbevise en milliardomsættende italiensk grøntgrossist om, at firmaet skal påtage sig skylden.

Derfor ender det hele som påstand mod påstand. Og uden konsekvens for de ansvarlige. Fødevarestyrelsen kan i Danmark udstede bøder til virksomheder, der forringer fødevaresikkerheden. I sommer måtte en cateringvirksomhed på Halmtorvet f.eks. betale 40.000 kr. i bøde, efter at 44 danskere havde fået salmonella fra skiveskåret oksesteg fra firmaet. Men den italienske grossist og producent, som efter alt at dømme smittede mindst 43 danskere med salmonella sidste år, slipper uden bøde eller konsekvens. Så hvad er der kommet ud af det hele? Ud af flere måneders jagt på smittekilden til Salmonella Strathcona-udbruddet?

Ikke meget, erkender beredskabschef Kim Sigsgaard fra Fødevarestyrelsen:

»Vi skulle igennem mange led i opklaringen, og processen kunne ikke gå meget hurtigere. Da vi fandt kilden, var der gået så lang tid, at varen ikke var på markedet mere. Vi kan så have svært ved at placere ansvar. Men det, vi fik ud af tomatsagen, var, at vi blev opmærksomme på en ny type salmonella. Så næste gang vi ser en sådan, kan vi forhåbentlig reagere hurtigere.«

Det tvivler Jeffrey Hoorfar dog på. Han er, udover at være professor ved DTU Fødevareinstituttet, leder af en international gruppe forskeres arbejde for at højne fødevaresikkerheden i frugt og grønt, og han mener, at den danske kontrol reagerer alt for langsomt:

»Kontrolsystemerne er ikke fulgt med det stigende antal udbrud med frugt og grønt. Det er ikke prioriteret rigtigt. Tiden er inde til at gå ud proaktivt og tage prøver. Jeg tror ikke, at myndighederne i dag tager nok prøver og holder skarpt nok øje med det her. Myndighederne reagerer først, når folk er blevet syge,« siger Jeffrey Hoorfar og tilføjer:

»Kontrollen med animalske produkter som kød og æg er langt skrappere, og med animalske produkter har vi et smittekilderegnskab. Det betyder, at vi er proaktive og overvåger området meget tæt. Det mangler vi på frugt og grønt. Man skal simpelthen komme i gang med det nu.«