Det skulle sende et klart signal om, at stalking ikke er acceptabelt – men tre år senere bruges strakstilhold stadig sjældent af politiet

Strakstilhold gjorde deres indtog i dansk lovgivning i 2017 for hurtigt at kunne beskytte ofre for stalking, men flertallet af politikredsene har kun brugt redskabet få gange. Politikredsene aner ikke, hvordan de skal bruge strakstilholdet, lyder kritikken.

Hvert år udsættes mellem 100.000 og 130.000 danskere for stalking, men til trods for det udsteder flertallet af politikredsene kun sjældent strakstilhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rebeca Loizaga

I flertallet af politikredsene er der kun blevet udstedt få strakstilhold mod stalkere.

Det viser tal fra Rigsadvokaten og en rundspørge til politikredsene, som Berlingske har foretaget, om hvor mange strakstilhold, der er blevet udstedt, siden strakstilholdene blev indskrevet i loven ved årsskiftet til 2017.

Det sker til trods for, at mellem 100.000 og 130.000 danskere hvert år bliver udsat for stalking, ifølge Justitsministeriet.

I forbindelse med indførelsen af strakstilhold skrev den daværende justitsminister, Søren Pind (V), i en pressemeddelelse: »Vi skal som samfund sende et klart signal om, at stalking er en helt uacceptabel adfærd. Stalkingudspillet sætter nu fokus på problemet og skal medvirke til, at der sættes hårdt og kontant ind over for stalking.«

Politikredsenes manglende brug af strakstilhold er flere gange tidligere blevet kritiseret i medierne, men de nye tal om antallet af strakstilhold viser, at der stadig bliver udstedt for få strakstilhold, mener direktør i Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen.

»Det her redskab blev jo vedtaget for at beskytte mennesker, der er udsat for stalking, fordi vi ved, at det er meget vigtigt, at man handler hurtigt for at stoppe stalkingen. Tallene siger mig, at strakstilholdet ikke bliver brugt,« siger hun.

Frygt og uvished

Ud af de ti politikredse, som har oplyst, hvor mange gange de har udstedt strakstilhold siden 2017, har syv af politikredsene udstedt strakstilhold tre eller færre gange. To af dem – Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi og Bornholms Politi – har endnu ikke udstedt et eneste strakstilhold. I alt er der udstedt 55 strakstilhold i politikredsene i løbet af de tre år.

Baggrunden for loven om strakstilhold var at give politiet mulighed for hurtigere at kunne give tilhold og beskytte offeret, mens sagen behandles med henblik på at udstede et almindeligt tilhold. Samtidig blev mistankekravet mindsket, således at strakstilhold kan gives, hvis der er rimelig grund til at mistænke en person for fortsat at ville krænke en anden.

Direktør i Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen, fortæller, at sagsbehandlingstiden på at få et rigtigt tilhold kan være lang, og at det derfor er vigtigt, at politiet for at beskytte ofrene sætter hurtigt ind med et strakstilhold.

»Konsekvensen er jo, at de her mennesker bliver udsat for kontinuerlige overgreb og krænkelse, og at de skal leve i frygt og uvished. De bliver syge af PTSD, angst og mister deres job. Hvis man har børn, bliver de som regel også involveret i det,« siger hun.

Rigspolitiet i skriftligt svar til Berlingske

»Den begrænsede anvendelse af strakstilhold skyldes til dels, at anvendelsesområdet er snævert.«


Politiet mangler viden om stalking

Tidligere ansvarlig for stalkingområdet hos dinretshjælp.dk og tidligere jurist ved Dansk Stalking Center, Marie-Louise Johannesen, peger på, at det lave antal strakstilhold kan skyldes manglende kendskab til stalkingområdet ved politikredsene.

»Politikredsene aner ikke, hvordan de skal bruge strakstilholdet. Politibetjentene mangler indsigt i stalkingsager, og derfor bliver der givet få strakstilhold. Det kan være svært at identificere stalkingsager, fordi de ofte er vævet ind i andre typer af sager som eksempelvis hærværk og vold,« siger hun.

I kraft af sit arbejde som jurist ved Dansk Stalking Center har hun gennem en årrække flere gange mødt ofre for stalking, som har oplevet, at sagerne er blevet negligeret, når de har kontaktet politiet.

»Nogle politibetjente foreslår, at man bare kan lade være med at tage telefonen, når den ringer eller åbne døren, når det banker på. Det er håbløst,« siger hun.

Kan antallet af strakstilhold ikke bare være et udtryk for, at politikredsene ikke har haft brug for det, og at der i eksempelvis Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi og Bornholms Politi bare ikke er særlig mange stalkingsager?

»Når mellem 100.000 og 130.000 bliver udsat for stalking hvert år, så må der unægteligt være flere end to i hver politikreds, der bliver stalket. Det er et landsdækkende problem, og jeg har kendskab til konkrete sager i de her retskredse, hvor jeg ved, at man kunne have udstedt strakstilhold,« siger hun.

Rigspolitiet skriver i en skriftlig kommentar til Berlingske, at politiet ser på sager om stalking med stor alvor, og at politiet har stort fokus på området. Rigspolitiet skriver videre om det lave antal strakstilhold:

»Den begrænsede anvendelse af strakstilhold skyldes til dels, at anvendelsesområdet er snævert. Det er blandt andet udelukket at anvende et strakstilhold, hvis der er rimelig interesse i kontakt mellem gerningsmand og offer, eksempelvis fælles børn, ejendom og lignende. Desuden kan det i en række tilfælde være lige så hurtigt at behandle og meddele et ordinært tilhold.«

Én politikreds stikker ud

Tallene fra Rigsadvokaten afslører også, at der er udsving i, hvor hyppigt strakstilhold bliver brugt i politikredsene. I Sydøstjyllands Politi har man hyppigt brugt strakstilhold, som er blevet udstedt 30 gange på tre år. Dermed står politikredsen også for 55 procent af samtlige strakstilhold, der er udstedt i politikredsene siden 2017.

Det er der en god forklaring på. Sydøstjyllands Politi har nemlig i årene fra 2014 frem til 2018 haft et samarbejde med Dansk Stalking Center, hvor politipersonalet har fået viden om stalkingsager. Ifølge Sydøstjyllands Politi har samarbejdet betydet »en hurtigere identificering af stalkingsager, hvilket igen har betydet, at offeret hurtigere får den rette behandling«.

Direktør i kvindekrisecenteret Danner, Lisbeth Jessen, mener, at udsvinget i hvor mange strakstilhold, der bliver udstedt ved politikredsene, udgør en trussel mod ofrenes retssikkerhed.

»Det viser, at der er uens praksis i politikredsene. Det er problematisk, fordi der er politikredse, der aldrig anvender loven, og der er på den måde ikke lighed for loven på tværs af landet,« siger hun.