Det skal du vide, før du vælger p-piller fra

Mange kvinder vælger i disse år p-pillerne fra, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra lægerne. Så længe du kender til nogle helt basale fakta.

»Når kvinder stopper på p-piller, går kroppen i gang med at producere hormonerne igen efter to til tre måneder. Så mon ikke hypothalamus vender tilbage til fordums størrelse? Det er jo størrelse og ikke funktionen, de har undersøgt,« siger Ditte Trolle, der er speciallæge i kvindesygdomme og adjungeret lektor i sexologi på Aarhus Universitet til DR. Arkivfoto: Simon Knudsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver langet markant færre p-piller over disken hos apotekeren i dag, end der gjorde for blot to år siden.

Årsagen til denne udvikling er ikke fuldt klarlagt. Men nogle af grundene handler om frygt for overvægt, blodpropper og unødvendige hormoner i kroppen.

Du skal ikke bekymre dig om at fylde kroppen med for mange hormoner, forsikrer Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig leder ved Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik.

»Du får ikke flere hormoner i kroppen af at tage p-piller. Det er som at sætte dit eget system på pause, og når du så stopper med at tage p-piller, går dit eget system i gang igen.«

Frygten for at tage på i vægt, er også en af de faktorer, der gør, at kvinder fravælger p-pillerne. Men de få ekstra kilo er faktisk ikke fedt. Det er vand.

»P-piller tilbageholder en smule mere væske i nyrerne, og så snart man holder op med at tage pillerne, så tisser man det hele ud igen«, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Øjvind Lidegaard er overlæge ved Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, og han mener, at det er vigtigt at være opmærksom på de bivirkninger, der er alvorlige. Her er det især depression og blodpropper, der er de mest alvorlige, forklarer Øjvind Lidegaard.

Derfor skal man have et vågent øje på sin krop, hvis man begynder på p-piller. Har man tegn på en blodprop, skal man undersøges med det samme.

»Symptomerne på blodpropper er smerte i benene eller i brystet, hævede ben og åndenød«, lyder det fra Øjvind Lidegaard.

»Hvis du ikke får en blodprop inden for de første seks måneder, så er risikoen lille«, forsikrer Charlotte Wilken-Jensen.

Undersøgelser, som Øjvind Lidegaard har stået for, viser, at risikoen for en blodprop blandt unge kvinder, der anvender 3.- og 4.-generations p-piller, er 6 ud af 10.000 per år. Tager man p-piller over en årrække af 10 år, er den samlede risiko 100 per 10.000.

Har man en historie med blodpropper i familien, er det en god idé at få målt sit blodtryk, inden recepten udskrives. Ellers kan man nøjedes med blot at få tjekket det efter et par måneders brug af pillerne.

Depression er også en af de mest alvorlige bivirkninger. Men overvejer du at skifte piller ud med minipiller eller en hormonspiral, så er risikoen for depressive symptomer altså lige så stor.

Charlotte Wilken-Jensen understreger, at man skal huske at skelne mellem bivirkningerne fra p-pillerne og ændringer i dit humør, der kommer fra andre faktorer i dit liv. For eksempel at miste et job eller sin kæreste.

Men helt generelt handler det om at opveje fordele og ulemper, før man enten skrotter pillerne eller vælger dem til.

For eksempel bløder kvinder med kraftig menstruation mindre og har ofte færre smerter. Det er også bevist, at risikoen for kræft i æggestokkene er væsentligt nedsat. Faktisk med hele 50 procent.

Når man så skal tage valget, skelnes der også mellem 1.-, 2.-, 3.- og 4.-generations p-piller. 3.- og 4. generation giver dobbelt så stor risiko for blodpropper end de to andre generationer.

Øjvind Lidegaard anbefaler, at man giver sine p-piller en chance i tre til seks måneder, før man skifter generation. Hvis man er utilfreds med virkningen efter denne periode, er skiftet berettiget.