Det siger Fogh om sommerens politiske emner

Statsministeren kommenterer pluk fra sommerens politiske debat.

Irak

Tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) erkendte, at danske politikere ikke var godt nok forberedte på Irak-krigen:

»Når man kigger kritisk tilbage, så er det klart, at der er nogle ting, som kunne og burde være gjort anderledes. Men jeg mener stadigvæk, at det var det rigtige, vi gjorde.«

Folkeskolen

Justitsminister Lene Espersen (K) efterlyste en redningsplan for folkeskolen herunder obligatorisk lektiehjælp.

»Obligatorisk lektiehjælp koster mange penge. Og hun har jo selv været ude at advare imod økonomisk overbud, så det kan jo være et problem. I øvrigt har regeringen haft gang i en redningsplan for folkeskolen siden 2001, så det er ikke noget, der er akut behov for nu.«

Gratis Heroin

Dansk Folkeparti har sagt, at de støtter forsøg med lægeordineret heroin til narkomaner.

»Mit udgangspunkt er, at jeg altid har været lidt skeptisk over for det, fordi jeg synes, at det er betænkeligt at have statsordineret heroin. Men jeg hører til den åbne, fleksible type, som er parat til at lytte til sagkundskab og ekspertise på området, fordi jeg synes ikke, at det er sort og vidt.«

Dræbersnegle

De Konservative har foreslået en national handlingsplan mod dræbersnegle, og Villy Søvndal har villet sætte hjemmeværnet ind.

»Altså jeg vil sige, at nationen står over for større udfordringer end dræbersnegle.«