Det røde flag smælder stadig

Den nye udgave af Arbejdersangbog er udkommet med nye lejlighedssange fra blandt andet Shu-bi-dua. Arbejderen anno 2015 kan stadig få det røde flag til at smælde med sine lungers fulde kraft. Sådan da.

Den nyeste udgave af Arbejdersangbogen blev fejret med nytårskur med dampende varm bøf stroganoff og øl hos Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere

Det kan godt være, at den røde arbejdersangbog ikke ligger i hvert eneste handskerum i firmabilerne eller har en fast plads over køleskabet i skurvognen. Men nutidens arbejder har ikke glemt venstrefløjshit som »Når jeg ser et rødt flag smælde« og »Kapitalismen«.

I fredags udkom den nye Arbejdersangbog. Derfor sneg Berlingske sig med til nytårskur hos 3Fs underafdeling Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby for at finde ud af, om nutidens arbejdsmand stadig kan sine slagsange, og om sangbogen stadig har sin berettigelse i 2015.

Der er samlet godt 20 murersvende og arbejdsmænd til nytårskuren med grønne flaskeøl, sodavand og dampende varm bøf stroganoff med ris. Under fælleslokalets hvide træbjælker, der er udsmykket med træhammere, save og segl, nyder de fyraftenen, der omsider har indfundet sig.

Der er ikke noget politisk arrangement med løndumping på programmet. Slet ikke.

I aften er den kun mandehygge. Snakken bevæger sig lige fra terror i Paris til det nye arbejde i murermesterens firma, der vokser og har behov for friske folk. Men snakken skifter straks retning, da murer Louis Jacobsen får den nye udgave af Arbejdersangbogen i hånden. Han kan ikke lade være med at bladre den igennem for at undersøge, hvilke nye sange der mon har fundet frem til den opdateret udgave.

Hans arbejdsdag begynder ikke med fællessang fra den røde sangbog, men det hænder, at han under murerarbejdet nynner sange fra bogen som »Snart dages det, brødre« fra slutningen af 1800-tallet. Og selv om teksten er »ældgammel«, så giver stroferne om lys for enden af tunnellen den unge murer mening og en vis kampgejst.

»Selvfølgelig har sangbogen sin berettigelse, det er jo historie,« siger Louis Jacobsen og løfter den røde sangbog op foran sig selv, som var det en bibel.

»Det er ligesom en salmebog,« forsætter han.

»Og selv om man ikke er specielt praktiserende kristen, så ville jeg aldrig nogensinde sige, at salmebogen ikke har sin berettigelse. Arbejderkampen har en lang historie med kæmpe milepæle, der har været op gennem tiderne, og som er blevet markeret i sangbøgerne.«

Et kulturelt værktøj

Flere af de fremmødte ved nytårskuren kan en historie eller to til sangene fra Arbejdersangbogen, og de ved, hvornår og hvorfor sangene blev skrevet. Louis hæfter sig især ved sangen om de danske arbejdsmænds kamp om retten til lørdagsfri.

»De unge kan sgu ikke særlig mange af sangene fra sangbogen,« siger en gråhåret murer med sixpence, der trækker gennemsnitsalderen for aftenens arrangement op.

Han har selv flere eksemplarer af den røde sangbog liggende derhjemme. Andre har arvet tidligere udgaver af deres forældre. Det er AOF Danmark, Arbejdernes Oplysningsforbund, som står bag udgivelsen af Arbejdersangbogen. Og selv om den traditionelle arbejder som begreb trues af konkurrerende begreber som lønmodtager eller funktionærer, så har sangbogen stadig sin berettigelse, mener John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark.

Han betegner Arbejdersangbogen som kulturarv.

»Det er et af vores bidrag til kulturen i fagbevægelsen, som er vigtig at fastholde, og selv i 2015 har sangbogen stadig sin berettigelse, når den bliver brugt til fagforeningsmøder, tillidsmandskurser eller hos partiforeninger,« siger han.

»Arbejdersangbogen er et stykke kulturelt værktøj, der bidrager til at skabe en følelse af fællesskab, ligesom den skaber opmærksomhed om forskellige problemstillinger.«

Men John Meinert Jacobsen er dog alligevel i tvivl om, hvorvidt sangbogen stadig bliver brugt ude på arbejdspladserne.

»Sangvolumen er nok blevet mindre gennem årene,« som han siger.

En fjerdel af indholdet i sangbogen er blevet skiftet ud, og sange fra blandt Shu-bi-dua og Michael Falch har fundet vej til Arbejdersangbogen anno 2015. Men der er også blevet plads til sange om hjemløse og selv massakren på Utøya, hvor 67 mennesker fra Den Socialdemokratiske Ungdomsorganisation mistede livet på den norske ø i 2011, kan findes i den nye sangbog.

»Arbejdersangbogen handler om alle de kampe, som skal tages for retfærdighed, rimelighed og rummelighed. På den måde er det relevante emner at tage op,« forklarer John Meinert Jacobsen.

Umuligt at synge hver dag

Louis Jacobsen erkender, at man nok »burde kigge lidt mere i sangbogen«, men arbejderne anno 2015 skal ifølge ham ikke indlede hver dag med strofer fra Arbejdersangbogen. Så risikerer sangene at blive udvandet og miste pondus, som han siger:

»Sangbogen har en betydning, når man samles til forskellige møder eller kurser, men den er jo ikke et arbejdsredskab, og man får fandeme ikke muret mange sten i, hvis man står og synger fra den hele dagen.«

Men arbejdsmanden kan stadig slagsangene og få det røde flag til at smælde med sine lungernes kraft. Sådan da.