»Det mindste, man kan gøre« – her er eksperternes dom over ugens tal

Antallet af bekræftede covid-19-smittede er steget markant siden sidste uge. Det gælder i høj grad visse kommuner i københavnsområdet. I 17 kommuner indføres nye restriktioner, der skal bringe smitten ned. Tiltagene er fornuftige, men man kunne gøre mere, mener tidligere direktør i Statens Serum Institut.

 
På et pressemøde i sundhedsministeriet kom sundhedsminister Magnus Heunicke med yderligere restriktioner i hovedstadsområdet. Video: Ritzau Scanpix, redigering: Mathilde Geertsen Fold sammen
Læs mere

Coronaepidemien fortsætter i den forkerte retning. Regeringen og myndighederne indfører en række nye restriktioner i københavnsområdet.

Den seneste uge er der konstateret 2.215 nye covid-19-tilfælde i Danmark. Det er en fordobling. Ugen før lå det tilsvarende tal på 1.272 personer.

Antallet af daglige indlæggelser på landets hospitaler er vokset til et tocifret tal. Tirsdag viste tallene, at 55 patienter er indlagt. Det er meget tæt på en fordobling i forhold til ugen før.

»Det går helt den gale vej,« siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi.

Myndighederne arbejder med en bekymringsgrænse på 20 nye, bekræftede tilfælde pr. uge. Danmark overstiger klart den grænse.

På landsplan er incidensen på 37 nye, bekræftede tilfælde pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.

Udenrigsministeriet bygger sine rejseanbefalinger på et tougers gennemsnit, og her har Danmark ifølge Statens Serum Institut en incidens på 28,5.

Med de seneste tal er det dermed snublende tæt på, at Udenrigsministeriet ville fraråde ikkenødvendige rejser til landet, hvis der var tale om et andet land end Danmark.

»Det er noget af et wakeupcall for alle danskere, at det er sådan,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Hvis incidensen i et land i udlandet når op over 30 pr. uge i gennemsnit af de to seneste uger, så fraråder Udenrigsministeriet ikkenødvendige rejser til det pågældende land. Rejseanbefalingen bliver først ændret, når incidensen er faldet ned under 20.

De kommuner, hvor der den seneste uge er konstateret flest nye smittetilfælde i forhold til indbyggertallet, er Vallensbæk (205 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere, Ishøj (166), Brønderslev (138) og Albertslund (137).

Københavns Kommune ligger på en tolvteplads ud af landets 98 kommuner. Incidensen er steget til 78 nye, bekræftede tilfælde pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.

7. september indførte regeringen en række restriktioner og anbefalinger i Odense, i Københavns Kommune og 16 andre kommuner i københavnsområdet.

Tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen har i Berlingske sagt, at han kunne frygte, at disse tiltag ikke var tilstrækkelige til at slå smitten ned.

På et pressemøde tirsdag meldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ud, at regeringen og myndighederne nu anser udviklingen i København og omegn for at være så problematisk, at der med virkning fra torsdag 17. september indføres yderligere restriktioner.

De nye krav indebærer, at åbningstiden for restauranter, cafeer og barer begrænses til kl. 22 i de samme 17 kommuner i københavnsområdet. Gæster samt ansatte med kundekontakt skal desuden have mundbind eller visir på, medmindre de sidder ned. Superligakampe må igen højst have 500 tilskuere. Restriktionerne gælder foreløbigt til 1. oktober.

De tidligere restriktioner fra 7. september, der tæller forsamlingsforbud på flere end 50 personer i det offentlige rum, var oprindeligt planlagt til at gælde til 22. september. Kravene forlænges til 1. oktober, dog ikke i Odense.

Situationen er blevet bedre i Odense, men ligger stadig langt over myndighedernes bekymringsgrænse. Incidensen ligger på 40 nye, bekræftede tilfælde pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.

Passende tiltag

Nils Strandberg Pedersen mener, at de nye tiltag er i den forsigtige ende.

»Det er det mindste, man kan gøre,« siger Strandberg. Han så gerne, at man overvejede at lukke værtshusene helt i en periode på 14 dage. Dog kalder han restriktionerne »fornuftige«.

Torben Mogensen mener, at tiltagene er »passende« i forhold til omfanget af problemet.

»Jeg tror, at tiltagene med krav om mundbind eller visir er gode til at stoppe smittespredningen blandt de unge, med mindre de unge går helt i baglås og begynder at lave store private fester,« siger Torben Mogensen. Han roser regeringen for at begrænse restriktionerne til københavnsområdet i stedet for at ramme hele landet.

Til trods for høje antal bekræftede smittede i eksempelvis Brønderslev Kommune og Slagelse Kommune, har myndighederne endnu ikke indført nogen særlige restriktioner her. Ifølge Torben Mogensen kan det skyldes, at man har bedre styr på smitteopsporingen her. Smitten i København er mere diffus, har myndighederne tidligere meldt ud.

På pressemødet blev der spurgt til, om myndighederne havde viden om, hvor mange mennesker i Danmark der er blevet smittet i nattelivet eller ved superligakampe. Her henviste direktøren fra Styrelsen for Patientsikkerhed i første omgang hverken til data, konkrete eksempler eller forskning. Senere på pressemødet sagde hun dog følgende:

»Vi har haft nogle udbrud, hvor mennesker, der kender hinanden, har været sammen i nattelivet. Så derfor må vi gå ud fra, at det er også er i nattelivet, at smitten er sket. (...) Vi vurderer det ud fra, at mange mennesker uafhængigt af hinanden fortæller, at de har været det samme sted på det samme tidspunkt,« sagde Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, nævnte, at der var »talrige eksempler fra Italien« på smitte ved sportsbegivenheder i begyndelsen af epidemien.

Ifølge Nils Strandberg Pedersen er der god grund til at indføre restriktioner i nattelivet.

»Vi ved, at værtshuse er et sted, hvor man kan få en enorm smittespredning. Hele vores epidemi stammede fra et værtshus i Ischgl i Østrig. Så der kan man se konsekvenserne af, hvad der kan ske,« siger Nils Strandberg Pedersen.