»Det lyder måske hippieagtigt at rende rundt og være venlig«

Sygeplejersken Merete Bonde Pilgaard er overbevist om, at høflighed gør os alle sundere. Hvad der startede som en håndfuld flinkepiger i Hjørring har udviklet sig til en landsdækkende Facebook-bevægelse for venlighed. Det handler om flygtninge. Men ikke kun.

Merete Bonde Pilgaard er blandt andet blevet indstillet til titlen som »Årets dansker« med begrundelsen, at hun har gjort mere for integrationen, end der er blevet gjort i årtier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tao Lytzen

»Var hunden sød?« spurgte Merete Bonde Pilgaard de forurettede beboere.

Som sygeplejerske i Hjørring Sundhedscenter var hun dengang ansat til at »højne sundhedsprofilen« i et belastet boligområde, som lå i bund på alt, der handlede om kost, rygning, alkohol og motion og højt på alt, der handlede om mistrivsel, ensomhed og depression.

Beboerne kiggede forundret på hende. Hvor i al verden skulle de vide det fra? Og hvorfor skulle de overhovedet nedværdige sig til at tale med den klaphat af en ejer, som alligevel aldrig hilste på dem?

Merete Bonde Pilgaard smiler.

Den 44-årige sygeplejerske er nomineret til »Årets dansker« for sin rolle som en af de oprindelige stiftere af Venligboerne – en nu landsdækkende feel good-bevægelse, der arbejder for at fremme venlighed, særligt mellem flygtninge og danskere, og som i dag har mere end 85.000 medlemmer på Facebook.

»Men først og fremmest handler det om venlighed som metode til at gøre alles mentale sundhed bedre,« siger hun.

Og derigennem, kan man tilføje, gøre Vestbyen, Hjørring, Danmark, måske sågar verden et lidt venligere og rarere sted at være.

Så Merete Bonde Pilgaard gav de forurettede beboere på gå-holdet den opgave, at de inden næste mandag skulle have spurgt ejeren, hvad det egentlig var for en hund, som altid sked på deres plæner. Hvilken race? Hvad hed den?

»Prøve at være nysgerrige i stedet for vurderende. Venlige i stedet for aggressive. Bare for at se, hvad der så ville ske,« forklarer hun.

Det, der skete, var, at stemningen langsomt lettede. I takt med at hun introducerede flere »venlighedsøvelser«, gik beboerne i området fra at tale olmt om og til hinanden til at konkurrere om at være de bedste høflighedsambassadører: Holde døren, når nogen kom hjem med tunge indkøbsposer, altid sige godmorgen til hinanden og for første gang arrangere fastelavns- og sankthansfester i bolig­foreningen.

Da kommunen noget tid efter målte trivslen i området, var beboerne ikke alene blevet gladere og mindre ensomme. Flere havde også fået overskud til at melde sig til motionshold, rygestopkurser og generelt tage bedre hånd om deres liv.

»Vi ville ikke være »englene«, der kom ud til asylcentret og hjalp de stakkels flygtninge, som var havnet i en frygtelig situation. Ideen var at mødes med en oprigtighed som alle fik noget ud af,« fortæller Merete Bonde Pilgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tao Lytzen.

»Det lyder måske hippieagtigt at rende rundt og være venlig. Men man kan faktisk måle en kemisk effekt i hjernen, at kroppen producerer oxytocin – både når man giver og modtager,« siger Merete Bonde Pilgaard.

»Det er noget af det, som virkelig betyder noget for mig: At der er bevis for, at venlighed nedsætter stress, bekymring og angst.«

Efter sundhedssuccesen i Hjørring Vestby satte Merete Bonde Pilgaard sig sammen med nogle veninder for at »stifte« initiativet venligboerne med målet, gennem venner og bekendte, at udbrede succesen med at møde folk med høflighed og venlighed og derigennem gøre byen til et rarere sted.

Merete Bonde Pilgaard

»Jeg har jo aldrig tænkt det som et integrationsprojekt. Og nogle gange kan jeg blive helt bange for, at det er kejserens nye klæder.«


Det handlede ikke om politik eller religion eller om at bygge en landsdækkende bevægelse. Men om i hverdagen at møde hinanden på en mere respektfuld måde. Om selv at blive gladere ved at gøre andre glade - helt konkret, her og nu.

Da der i oktober sidste år åbnede et asylcenter i byen, og Merete Bonde Pilgaard kunne mærke utrygheden ulme i Hjørring, var det derfor først og fremmest en ny og konkret anledning til at teste metoden i praksis: Stable et loppemarked, spise­arrangement eller hvad som helst på benene, der kunne gøre velkomsten mere venlig for byens nye folk.

»Vi ville ikke være »englene«, der kom ud til asylcentret og hjalp de stakkels flygtninge, som var havnet i en frygtelig situation. Ideen var at mødes med en oprigtighed som alle fik noget ud af.«

»Nogle gange kan jeg blive bekymret over, om venligboerne kommer til at handle for meget om at flashe sin egen godhed,« siger Merete Bonde Pilgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tao Lytzen.

Så hun og de andre venligboer drak kaffe og te med de nytilkomne i asylcentret, fik de unge flygtningemænd til at køre i rickshaw-cykler med plejehjemsbeboere og åbnede en kvindecafé.

Først var de en håndfuld danskere. Så blev de et par hundrede, og som månederne gik, spredtes rygtet ikke kun i Hjørring, men til medierne og siden hele landet. Over julen fik Facebook-gruppen »Venligboerne – Flygtningehjælp« 300 nye medlemmer.

»Det var helt vildt, syntes vi. Tænk, at nogen i København også havde hørt om os. Hvem kunne det være? Det var jo bare noget, vi legede. Noget vi hyggede med i Hjørring. Og pludselig kom så al den opmærksomhed.«

Siden er bevægelsen eksploderet. Under valgkampen kom flere tusinder nye medlemmer. Og den søndag aften i september, hvor flygtningene stak af fra politiet i Rødby, kom 5.000 nye venligboer til på en enkelt nat.

Meretes oprindelige gruppe har i dag over 20.000 medlemmer. Og en knopskydning af bevægelsen »Venligboerne – København og Omegn« har over 37.000. Dertil kommer en lang række lokale – og også internationale – grupperinger, der vokser hver dag.

Men hvordan omfavner man som stifter den massive opbakning samtidig med, at man insisterer på at bevare fokus på den oprindelige idé?

Det er heller ikke altid nogen nem opgave, sukker Merete Bonde Pilgaard. Venligboerne er nemlig ikke nogen forening med paragraffer og bestemmelser og klare regler for, hvad der er ret og fejl.

»I princippet kunne man starte en gruppe, der hed »Venligboerne kaster med flasker«. Jeg kan ikke gøre andet end ydmygt at håbe på, at folk følger de oprindelige kerneværdier.«

Det vil sige udbreder venlighed som metode og ikke har lange, negative Facebook-diskussioner, spreder dårlig stemning eller lader det hele gå op i religion og politik.

I erkendelsen af at Venligboerne i dag er blevet en landsdækkende bevægelse med et bredere inspirationsfokus, har Merete Bonde Pilgaard og de andre oprindelige Hjørring-stiftere oprettet en ny gruppe: Venligboerne – Gunderplund & Hyttebyerne i Hjørring«.

Her er der kun et par hundrede medlemmer, og fokus er på det, der hele begyndte med: Venlighed i det lokale og konkrete. En time om ugen, dagen eller måneden. Hvad end folk har lyst til og kan overskue. I virkeligheden – face to face.

Merete Bonde Pilgaard er blandt andet indstillet til titlen som »Årets dansker« med begrundelsen, at hun har gjort mere for integrationen, end der er blevet gjort i årtier. Den slags ros giver ikke kun varme, men også nervøs hjertebanken hos den originale venligbo.

»Jeg har jo aldrig tænkt det som et integrationsprojekt. Og nogle gange kan jeg blive helt bange for, at det er kejserens nye klæder,« siger hun.

På samme måde når sygeplejersken med jævnlige mellemrum får anmodninger om at komme ud at holde foredrag om bevægelsen, rejse land og rige rundt og sprede det gode budskab.

»Nogle gange kan jeg blive bekymret over, om venligboerne kommer til at handle for meget om at flashe sin egen godhed,« siger Merete Bonde Pilgaard.

Og det er et dilemma. For så længe handlingen er god, har man jo gjort noget godt, siger hun:

»Det er fantastisk, at så mange kan se en mening med venligheden – kan se pointen i det, jeg tror på og ved har en effekt. Men jeg vil ikke være sådan en, der bare snakker om alt det fantastiske, andre gør. Jeg vil ikke lave pseudovenlighed, men være med der, hvor det er rigtig spændende. Være med til at gøre noget helt konkret.«