»Det kunne have udviklet sig til en massakre«

Natten til søndag var 80 jødiske voksne, børn og unge samlet til en bat mitzva-fejring 40 meter fra stedet, hvor en vagt blev dræbt.

Stille sorg efter nattens terror. Blomster foran synagogen i Krystalgade. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Der er tændte stearinlys i vinduerne i Krystalgade, og foran gelænderet ind til den jødiske synagoge i Indre København ligger blomster i alle afskygninger. Tulipaner fra Irma, langstilkede roser og store buketter i orange og lilla, som den statsminister Helle Thorningh-Schmidt (S) søndag lagde på fortovet foran synagoen.

Også franske ministre, danske præster i fuld ornat og mandlige jøder med kalot på hovedet kom i løbet af søndagen for at mindes og vise medfølelse på stedet, der bliver symbol på det, der formodes at være et terroranslag mod Danmark.

Den 15. februar 2015 vil gå over i historien som den dag, Danmark afværgede en potentiel massakre. Kort efter midnat, da søndagen kun var cirka 40 minutter gammel, skete nemlig det, som det jødiske samfund har frygtet.

På synagogens hjemmeside kan man på kalenderen læse, at et privat arrangement ville begynde kl. 19 lørdag i menighedshuset cirka 40 meter fra indgangen til synagogen. En ung teenagepige afholdt sin bat mitzva-fest, hvilket svarer til en konfirmations­fest. Blandt de 80 gæster i menighedshuset var flere børn og unge fra pigens skole til stede uden deres forældre.

Politiet gav beskyttelse

Om den formodede gerningsmand havde tjekket disse oplysninger, inden han troppede op i Krystalgade og pludselig afgav skud omkring kl. 00.45 natten til søndag, vides ikke. Vi ved heller ikke, om manden har forberedt sig på sin ugerning under dække af at læse avis fra de store vinduespartier i Københavns Hovedbibliotek, der er genbo til synagogen. Men faktum er, at manden havde to pistoler og skød og dræbte en jødisk 37-årig mand, mens to bevæbnede betjente blev såret. Gerningsmanden flygtede derefter fra stedet.

Det jødiske samfund kontaktede allerede politiet lørdag eftermiddag for at bede om ekstra beskyttelse. Man var alarmeret over skudepisoden på Østerbro, og politiet var enige i at sende bevæbnede betjente til synagogen, fortæller Dan Rosenberg Asmussen, der som formand for det jødiske samfund i Danmark er stærkt berørt af hændelsen.

»Vi fik stoppet ham, men det kunne have udviklet sig til en massakre. Det er vores værste mareridt, og det er lige præcis det, vi har frygtet,« siger han og uddyber:

»Lige nu er vi bare taknemmelige for, at der var bevogtning. Og vi må konstatere, at gerningsmanden trods alt blev forhindret i at komme ind og forrette mere skade, end han har gjort.«

Var en beskyttertype

Man kan ikke bare gå fra gaden og ind i synagogen. Blandt andet skal man igennem en sluse, der bedst kan sammenlignes med en elevator med døre på hver side. Når den ene side er lukket, åbner dørene i den anden side. Det jødiske samfund havde også taget andre forholdsregler natten til søndag. 37-årige Dan Uzan på over to meter og i øvrigt bred af statur sikrede sig, at kun indbudte gæster havde adgang til den jødiske grund. Han bar ifølge politiet hverken våben eller skudsikker vest, da han blev beskudt af den 22-årige mand.

De, der kender nu afdøde Dan Uzan, fortæller, at han var en beskyttertype. Venlig, imødekommende og rar. Personer af hans støbning gør det ifølge formand Dan Rosenberg Asmussen muligt for jøder at holde deres religiøse skikke og traditioner i hævd. Dan Uzan efterlader sig forældre og en søster.

Virkelighedsfjern oplevelse

På den anden side af Krystalgade på værtshuset Halvejen var stemningen munter. Ingen havde hørt skududvekslingen, og først da politiet cirka ti minutter senere var massivt til stede i gaden med skarptladte våben, gik det op for de feststemte unge, at den var rivende gal.

»Det var surrealistisk. Vi kunne se den døde mand på gaden, og vi kunne se scener fra politiet i arbejde. Det mindede mest af alt som noget, man ser i en amerikansk action­film. Men fordi det hele foregik ude på gaden, med en glasrude mellem os og dem, var det faktisk en smule virkelighedsfjernt. Jeg tror, der kommer en efterreaktion,« siger 33-årige Rasmus Thau Riddersholm, der var på cafeen sammen med en kammerat.

Der gik tre kvarter, før politiet kom ind på værtshuset, men forinden havde de stoppet al trafik ind og ud ad døren til beværtningen. Herefter fik værtshusets gæster besked på at gemme sig på toilettet, mens politiet eftersøgte gerningsmanden. Gæsterne opholdt sig på toiletterne i to timer, og det var også her, en pige brød sammen:

»Vi var gode til at tale om det. Men jeg tror, at det blev for meget for hende, fordi hun havde siddet bare fem meter fra det sted, hvor den jødiske mand blev dræbt,« uddyber Riddersholm. Da han tog metroen hjem til sin bopæl på Amager, lå afdøde Dan Uzan stadig på fortovet foran synagogen, mens politi på stedet sikrede beviser.

Hele søndagen blev tankerne, blomsterne og de tændte lys især rettet mod Dan Uzan. Den jødiske mand, der faldt for en muslims hånd i København.

Men dagen bruges ikke kun til sorg. Folk har også følt sig kaldet til at lufte budskaber om og drage en lære af døgnets hændelser. Med rød skrift på hver sit A4-papir, gengivet på henholdsvis arabisk, hebraisk og dansk lyder det:

»Muslimer og jøder nægter at være fjender.«