Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Velkommen til dagens nyhedsoverflyvning på første dag i ugen, hvor vi lægger sommeren bag os og træder ind i efteråret.
Inden vi kaster os over dagens nyheder, lægger vi ud med et kig på de seneste coronatal.
Og har du ikke helt fået blinket mandagens morgengrus ud af øjnene endnu, så kan du lige blinke lidt endnu og varme det fysiske maskineri op med denne podcast:
To af dagens store dagsordener bliver naturligvis de sidste evakueringer fra Afghanistan. Og så præsenterer regeringen sin finanslov klokken 11. Begge deler følger vi tæt på Berlingske.dk.
Og nu til dagens overblik.
Unge med spiseforstyrrelser får ingen hjælp, fordi de ikke er tynde nok
Vi lægger ud hos Berlingske, der kan berette, at unge mennesker med spiseforstyrrelser herhjemme bliver afvist i psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen med den begrundelse, at deres bmi-tal er for højt.
Og det selvom de personer, Berlingske har talt med, ifølge egen udlægning på daværende tidspunkt var meget undervægtige og led af alvorlige spiseforstyrrelser.
En problematik både Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, LMS, og Sind, Landsforeningen for psykisk sundhed, kender alt for godt.
»Det er desværre en problematik, vi oplever. Det hænger sammen med, at man har for få ressourcer og for få sengepladser – så man er nødt til at være benhård. Men det ændrer ikke ved, at det er forkert,« siger Knud Kristensen, der formand for Sind, Landsforeningen for psykisk sundhed.
Eksperter og politikere vil have flere indsatte afradikaliseret
Vi springer fluks videre til Jyllands-Posten, hvor man kan læse, at politikere og eksperter nu kritiserer, at dømte ekstremister kun automatisk tilbydes et antiradikaliseringsforløb, hvis de er dømt efter terrorparagraffen.
Avisen fortæller historien med udgangspunkt i to mænd med tilknytning til det højreekstremistiske miljø i Danmark, der i foråret 2021 blev idømt henholdsvis ni og 12 måneders ubetinget fængsel for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers begået i 2019. Og som altså ikke er blevet tilbudt et antiradikaliseringsforløb under deres fængselsophold.
Det er nemlig forbeholdt indsatte, der er dømt efter terrorloven, den såkaldte paragraf 114. Det bekræfter Kriminalforsorgen over for Jyllands-Posten i en mail. Og det vækker undren hos førende eksperter i ekstremisme og radikalisering.
»Det fremstår fuldstændig meningsløst, at man reserverer afradikalisering til terrordømte islamister. Da man oprindeligt lavede exitprogrammer i Norge og siden Sverige og Tyskland, fokuserede man netop på højreekstreme,« siger Tore Bjørgo, professor på Oslo Universitets Center for ekstremismeforskning.
Brug for en spisepause i nyhedsstrømmen?
Landets fremmeste kokke konkurrerede søndag om priserne ved »Årets Ret«. Se hvem der vandt i hovedkategorierne »Hav«, »Land« og »Sødt&Ost« her.
Kludder i Skats nye IT-system udfordrer inddrivelsen af danskernes gæld
Tilbage hos Berlingske kan man læse om alvorlige udfordringer med Skats nye IT-system, der har ét formål: at inddrive danskernes gæld.
Imidlertid trækker det ud med at få Skats egne systemer tilkoblet systemet, og nu viser det sig, at arbejdet med at tilkoble et helt centralt system indtil videre er indstillet efter måneders forgæves udvikling.
Det fremgår af en såkaldt teknisk gennemgang om gældsinddrivelsen, der er sendt til finansudvalget i Folketinget i foråret, og det er endnu et eksempel på, at genopretningen af gældsinddrivelsen stadig er kraftigt udfordret.
Tallene siger det på en anden måde: Gælden til offentlige vokser i øjeblikket med en milliard kroner – om måneden. I juli rundede den 142 milliarder kroner. Læs hele historien her.
Kommuner har tusindvis af kreditkort – men det kniber med bilagene flere steder
Vi iler videre til DR, der kan har søgt aktindsigt hos alle landets kommuner. Den anstrengelse viser, at de tilsammen har næsten 12.000 kredit- og betalingskort, der via kommunernes banker blandt andet er udstedt til borgmestre, embedsfolk og personer med særligt ansvar.
Betalingskortene bliver brugt på alt fra taxature og indkøb af bleer i vuggestuer til hotelophold og restaurationsbesøg. Men i mange kommuner halter det gevaldigt, hvis man gerne vil se, hvad pengene bliver brugt på, viser DRs materiale i sagen.
Ud af bilag for 2.904 transaktioner fra 2019 på betalingskort tilknyttet borgmestre, direktører og personer med særligt ansvar, som DR har været igennem, er der 367 bilag, som aldrig blev afleveret eller er forsvundet. Det svarer til, at omkring 13 procent af bilagene mangler. Tallene bekymrer flere eksperter, som har gennemgået DRs materiale.
»Det er et forbavsende højt tal, at der er så mange fejl, for det er et område, der har været meget fokus på gennem årene,« siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Statsminister eller partiformand: Mette Frederiksens rolle i erhvervsklub vækker undren
Vi slutter hos Berlingske, hvor den politiske redaktion har spurgt ind til statsminister Mette Frederiksens (S) rolle i den socialdemokratiske erhvervsklub kaldet Erhvervsforum Vækst DK.
Her kan medlemmerne for et årligt kontingent på 20.000 kroner købe sig adgang til eksklusive møder med Mette Frederiksen og en række andre prominente topfolk fra regeringen.
Indtil nu har Mette Frederiksen (S) ikke svaret direkte på, om hun dukker op til møder i Socialdemokratiets eksklusive erhvervsklub i sin egenskab af statsminister.
Nu oplyser Statsministeriet, at hun deltager i møderne som »partiformand«. Forskellen er vigtig, fordi den afgør, om statsministerens deltagelse er lovlig. Men det er umuligt at skelne, lyder kritikken.
Det sker i dag
- Finanslov: Finansminister Nicolai Wammen (S) holder i dag pressemøde om finanslovforslaget for 2022 samt Økonomisk Redegørelse.
- Coronasituationen i Europa: Verdenssundhedsorganisationen WHOs Europa-kontor holder digitalt pressemøde om coronasituationen i det europæiske område.
- Afghanistan: FNs generalsekretær, António Guterres, har indkaldt de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet – USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig – til krisemøde om situationen i Afghanistan.
- Tennis: Den sidste af årets grand slamturneringer i tennis begynder i dag i Flushing Meadows i New York i USA. US Open slutter med kvindernes finale 11. september og mændenes finale 12. september.