»Det kan vi ikke være bekendt. Det er uværdigt«

Faste plejehjemslæger skal være med til at forhindre, at ældre bliver kastebolde i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker kræver national handlingsplan for at undgå de mange såkaldt forebyggelige indlæggelser.

70-årige Grethe Poulsen har længe været kastebold mellem sit plejehjem og Herlev Hospital. Men efter at et nyoprettet plejeteam er gået ind i problemerne, er forholdene blevet bedre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

Alt for mange ældre indlægges unødigt på hospitalet på grund af væskemangel og andre problemer, som burde være afværget ved en bedre indsats på plejehjemmene og et bedre samarbejde mellem kommuner og læger. Det er uværdigt, og det må man kunne gøre bedre.

Sådan lyder reaktionen fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), efter at Berlingske har beskrevet problemerne med et stigende antal såkaldt forebyggelige indlæggelser af skrøbelige ældre. Den seneste opgørelse viser, at der i 2013 var 67.000 af den type indlæggelser, som ifølge definitionen kunne være forebygget, »hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt«.

Mange ældre oplever ligeledes hyppige korttidsindlæggelser og genindlæggelser, hvor ældre indlægges på ny med samme problem mindre end én måned efter, at de blev udskrevet fra sygehuset.

»Der er fortsat for mange ældre, der havner på et hospital. Det kan vi ikke være bekendt. Det er uværdigt, at ældre bliver indlagt, fordi der ikke bliver taget ordentlig hånd om dem, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå, at det sker,« siger Nick Hækkerup.

Han fremhæver, at et sygehus ikke er en aflastningsplads, og at det klart er at foretrække at blive plejet og behandlet i trygge og vante omgivelser. Det gælder ikke mindst for ældre på landets plejehjem, hvoraf mange har en demenssygdom og svækket helbred.

»De kan ikke tåle at blive flyttet rundt, de bliver forvirrede og utrygge, når de skal forlade deres vante omgivelser og bliver indlagt. Derfor er det også vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde mellem kommunerne, de praktiserende læger og plejehjemmene, så de ældre ikke bliver kastebolde i vores sundhedsvæsen,« siger Nick Hækkerup.

Forvirring og utryghed

Flere kommuner har oprettet akutpladser på plejehjemmene og akutteam med døgndækket sygepleje, som kan træde til, og flere steder bruges ekspertise fra sygehusene også ude i kommunerne og i hjemmeplejen. Kommunerne fremhæver også, at antallet af ældre er steget, så selv om antallet af forebyggelige indlæggelser er steget, er andelen af den type indlæggelser faldet, hvis man tager højde for den samlede befolkningsudvikling.

»Kurven er heldigvis knækket, men den skal gerne endnu længere ned,« siger Nick Hækkerup, og regeringen arbejder derfor på, at beboere på plejehjem, der typisk har flere sygdomme og tager en del medicin, skal have tilbudt at blive tilmeldt en fast læge.

Forsøgsordninger har således vist, at beboerne får bedre pleje og behandling, og at samarbejdet mellem plejepersonalet og lægerne bliver nemmere, når praktiserende læger bliver tilknyttet plejehjemmene.

De mange unødige indlæggelser får nu også Danske Sygeplejeråd til at kræve, at der udarbejdes en landspolitisk handleplan, der sikrer, at kommuner, sygehuse og almen praksis arbejder bedre sammen til gavn for patienterne.

»Tallene sætter en tyk streg under, at der er for stor forskel på, hvilke sundhedsydelser den enkelte kommune tilbyder. Det er desværre en kendsgerning, at sygehuse, kommuner og almen praksis ikke taler nok sammen, og det resulterer i unødvendige indlæggelser. Det skaber forvirring og utryghed, der kan forværre helbredstilstanden hos patienter,« siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Ifølge sygeplejerskerne findes der i dag gode eksempler, hvor nogle kommuner samarbejder med sygehuse og praktiserende læger for at sikre en høj grad af tryghed og kvalitet i behandlingen af ældre patienter. Men der er brug for at få alle kommuner med.

»Politikerne kan ikke bare læne sig tilbage og håbe på, at kommunerne lærer af hinanden. Derfor er der behov for en national plan med retningslinjer for kommunerne, som er forankret hos regeringen og Sundhedsministeriet,« siger Grete Christensen.

Må ikke havne i den modsatte grøft

Blandt læger på de medicinske afdelinger er der opbakning til at etablere udegående teams med bl.a. særlig ekspertise fra sygehusene for at forebygge indlæggelser. Men man advarer også mod at tro, at alle indlæggelser kan forebygges blandt ældre, og at en indlæggelse altid vil være af det onde.

»Det er lidt et tveægget sværd. Det er oplagt, at det er synd at sende ældre ind på hospitalet, fordi de f.eks. skal have skiftet kateter eller på grund af en stomipose, der driller. Men der er også mange, som har rigtigt godt af at komme på hospitalet og få en diagnose, så en behandling kan sættes i værk,« siger ledende overlæge Finn Rønholt, medicinsk afdeling på Herlev Hospital.

Han nævner bl.a. situationer med urinvejsinfektioner, der er meget udbredte blandt ældre og kan fremstå som en banal lidelse. Men i værste fald kan bakterier løbe over i blodet udløse en livstruende blodforgiftning.

Det kan være en god idé at udvikle nye samarbejdsmodeller på tværs af sektorerne. Men det må ikke føre til, at man begynder at etablere små »minihospitaler« ude på plejehjemmene for at holde på de ældste, mest skrøbelige patienter, så de ikke kommer ind på de store sygehuse.

»Man skal passe på, at man ikke havner i den modsatte grøft og forholder 80-årige en behandling, man ville give til en 60-årig. Det vil være både etisk og lægeligt forkert,« siger Finn Rønholt.