Det kan stadig betale sig at blive født i Danmark

Babyer, der kommer til verden i 2007, vil gennem deres liv modtage 800.000 kroner mere fra det offentlige, end de kommer til at betale i skatter, viser nye beregninger. Velfærdsstaten er trods sommerens velfærdsreform fortsat ikke økonomisk holdbar, konkluderer den borgerlige tænketank CEPOS.

Hvert danske barn, der bliver født i 2007, vil i gennemsnit modtage 800.000 kroner mere fra det offentlige, end det vil betale i skat igennem hele livet. <br>Arkivfoto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Hver nyfødt dansker, som i løbet af 2007 siger goddag til verden, vil i løbet af sin levetid belaste velfærdsstaten med et underskud på i gennemsnit 800.000 kroner, hvis ikke den nye generation i højere grad end de nuværende kommer i arbejde fremfor at modtage overførselsindkomst. Det viser helt nye beregninger fra DREAM-gruppen, der er en selvstændig forskningsenhed, som finansieres af Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Dermed ser problemerne med at finansiere velfærdsstaten i fremtiden nøjagtig lige så slemme ud, som før et bredt flertal i Folketinget før sommerferien sidste år vedtog en velfærdsreform med bl.a. en forhøjelse af pensionsalderen. Nok løste reformen en del af problemet, men samtidig har en ny fremskrivning af befolkningens forventede levetid og alderssammensætning ført til, at problemets omfang er blevet opjusteret.

Velfærdsreformen har ifølge DREAM reduceret underskuddet per nyfødt dansker fra én million kroner til 800.000 kroner over et livsforløb, bl.a. ved at hæve pensionsalderen i takt med den stigende levealder, så den nyfødte i dag først vil kunne modtage folkepension som 74-årig. Men underskudet er der altså stadig, og det betyder, at velfærdsstaten fortsat ikke er økonomisk holdbar, mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som har bestilt de nye tal hos DREAM.

»Disse tal viser, at den nyfødtes generation vil opbygge en gæld, som skal betales af de efterfølgende generationer. Det er naturligvis ikke holdbart, for på et tidspunkt skal der strammes op - enten ved at reducere udgifterne eller ved at øge skatterne. Velfærdsreformen er slet ikke tilstrækkelig,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Ændres ikke før 2015
Han mener, at en afvikling af efterlønnen må på programmet igen.

»Det ville være helt oplagt. Derudover kunne man overveje at lade overførselsindkomsterne stige i takt med inflationen i stedet for i takt med lønudviklingen. Og endelig er der brug for en skattereform, som sænker skatten på den sidst tjente krone, så folk vil arbejde flere timer,« siger Mads Lundby Hansen.

De Konservative er enige i, at det kan være nødvendigt med yderligere reformer.

»Hvis forudsætningerne ændres, så ser velfærdsreformen naturligvis anderledes ud i det nye lys,« siger den konservative finansordfører Christian Wedell-Neergaard, men han mener på den anden side ikke, at der kan ændres på noget før 2015, hvor politikerne for første gang vil tage stilling til, om efterløns- og pensionsalderen skal forhøjes mere end hidtil aftalt som følge af den øgede levetid.

Socialdemokraternes finansordfører, Jan Petersen, mener, at beregninger fra DREAM er udtryk for et unødvendigt sortsyn på velfærdsstatens vegne.

»Den depression, som CEPOS lider af, kan jeg ikke deltage i. Jeg tror ikke, at de beregningerne holder for en nærmere afprøvelse. Det betyder jo, at det sådan set ville være den bedste forretning for Danmark, hvis der slet ikke var nogen mennesker her, og jeg synes simpelthen, det er for langt ude. Vi tager udgangspunkt i, at vi har en ganske robust velfærdsstat med et ganske stort overskud, og investerer vi det klogt i forskning og uddannelse, så er der slet ikke noget problem på længere sigt,« siger Jan Petersen.