Det kan ende i et valg, hvis og hvis ...

Både de Konservative og Dansk Folkeparti taler pænt om muligheder for et resultat på dagen, hvor elleve dages skatteforhandlinger begynder. Men valget lurer.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gør sin entre i Statsministeriets spejlsal for at præsentere sin skatte- og velfærdsplan. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Topskat!

Så kort kan de næste elleve dages drama beskrives. Dramaet ender formentlig i et folketingsvalg, hvis forhandlingerne bryder sammen, mens en aftale sender et folketingsvalg måneder frem i tiden, erfarer Berlingske Tidende. Hvordan det ender, afhænger af Dansk Folkeparti og de Konservative. Mens de Konservative har gjort topskatten til symbolet på deres politik forholder det sig lige modsat med Dansk Folkeparti.

I midten sidder så Venstre og finansminister Thor Pedersen (V) og skal strikke et forlig sammen. Det bliver ifølge flere centrale aktører de mest afgørende forhandlinger i alliancen VKOs historie: Falder forhandlingerne, skal Venstre ud i et skattevalg, som de frygter mest.

Årsagen er, at valget vil ende med en fordelingsdiskussion, som de risikerer at tabe. Hvem skal have mest? Topdirektøren eller hjemmehjælperen. Præcis den konfrontation har netop Anders Fogh Rasmussen forsøgt at undgå med Socialdemokraterne, siden han overtog magten i partiet i 1998.

Når det alligevel er endt i skatteforhandlinger, så skyldes det, at Venstre har vurderet, at dette var nødvendigt for at redde sammenholdet med de Konservative. Men før dramaet begynder, er det værd at bemærke, at både K og DF åbner sig lidt.

Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl udtrykker sig sådan her:

»Jeg ved da godt, at der er nogle, der siger, at vi nu har fået en pistol for tindingen. Men det er altså ikke en ladt pistol. For det er regeringen, der har fremlagt noget, som slet ikke har opbakning i vælgerbefolkningen.«

»Vi har derimod et synspunkt, der har opbakning i vælgerbefolkningen, og skulle vi så være bange for et valg? Det er jo regeringens valggrundlag, der er svækket her og ikke vores. Så de kan ikke true os med et valg,« siger Thulesen Dahl.

»Men spørgsmålet er, om vi i fællesskab skal hjælpe det her videre, så regeringen også kan komme på banen igen. Vi vil godt gå ind og hjælpe regeringen her og få løst det her skatteproblem, så vi kan få opmærksomheden ledt hen på de meget store planer, der ligger for kvaliteten af den offentlige sektor. Vi skal ind og rydde op. Vi skal hjælpe regeringen tilbage på sporet,« siger DFs finansordfører.

Hos de Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller er tonerne heller ikke uforsonlige, selv om hun understreger, at fordelingen i den nuværende skattemodel mellem toppen og bunden ikke skal ændres:

»Bag de hårde ordbilleder fra Thulesen Dahl kan jeg godt fåøje på en åbning. Vi går til forhandlingerne for at få et resultat, der lever op til de udfordringer samfundet står overfor: Nemlig, at skattesystemet skaffer os mere arbejdskraft, så vi kan få løst velfærdsopgaverne.«

Så I er også parat til at give jer?

»Jamen, altså I forhandlinger må alle byde ind, og alle skal være tilfredse med resultatet, men man skal ikke tage fejl: Vi er så stærkt overbeviste om, at den balance ,der er fundet frem i skatteplanen, er den rigtige. Den vil vi kæmpe ihærdigt for at kunne genfinde i det endelige resultatet,« siger Pia Christmas-Møller.

Både Venstre og de Konservative håber, at forårets nye vinde i dansk politik med stiftelsen af Ny Alliance og lederskifte hos de Radikale, blæser ind over forhandlingerne.

Men forsonlig vind er der ikke tale om fra Ny Alliances skattemand, Anders Samuelsen:

»Jeg tror, at det ender med, at Dansk Folkeparti lægger sig ned for en billig penge. De æder stort set pakken, og så får de et lille plaster på såret, som de puster op til en kæmpeting. Hvis de Konservative giver sig på de nuværende lettelser af skatten på arbejde, så har de jo ingen eksistensberettigelse.«

Og når alliancen møder op til forhandlinger, så er det retoriske spørgsmål til regeringen:

»Vi vil gerne vil have afklaret, om det virkelig kan passe, at V og K synes, det er i orden, at vi stadig har en marginalskat på arbejde på over 60 procent,« siger Samuelsen.

De Radikales leder, Margrethe Vestager, stiller krav om, at de grønne afgifter skal øges med tyve procent.

Og så er SFs Villy Søvndal såmænd også inviteret til skatteforhandlingerne, selv om det han har mest imod er skattelettelser. Og på vanlig vis vil han sætte sin egen dagsorden, og den handler om, hvad kan man få for ti milliarder kroner:

»Ja, jeg vil fortælle Fogh, hvad han ellers kunne få for 10 milliarder. 2.000 kroner mere i løn til de ansatte i ældreplejen, og 5.000 flere ansatte i ældreplejen og man kunne få lektiehjælp i folkeskolen, 30 procent billigere tog og busser, forureningsfri offentlige biler i alle byer og ordentlige ungdomsuddannelser.«

Søvndal forudser dog, at han hurtigt bliver hægtet af forhandlingerne:

»Det afhænger af, hvordan Fogh vil skaffe sit flertal, og om Pia Kjærsgaard vil bide hovedet af al skam og lette skatten for de rigeste. Bendtsen er jo så pavestolt over, at han har fået det, han selv mener, at han er sat i verden for,« siger Søvndal.

I dag begynder så det, der kan ende i et valg, hvis og hvis og hvis...