Det her bliver altafgørende i det uforudsigelige spil efter valgdagen: »I virkeligheden er der kun én rigtig regel«

Efter folketingsvalget kan der vente kaotiske forhandlinger om regeringsmagten i Danmark. Så hvad skal der til, for at Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen eller en helt tredje kan danne regering? »I virkeligheden er der kun én rigtig regel,« siger juraprofessor. Det giver til gengæld mulighed for nogle helt uforudsigelige scenarier.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen ses her på vej til Dronningen efter blå bloks valgnederlag i 2019. Thomas Lekfeldt

I en afgørende scene i første sæson af tv-serien »Borgen« får hovedpersonen Birgitte Nyborg en svovlende lektion i politisk matematik af sin mentor, den pjuskede og vellidte Bent Sejrø.

I afsnittet pågår et sindrigt spil om regeringsmagten i Danmark, og fra Christiansborgs tårn belærer seriens politiske veteran sin yngre partileder om »det eneste relevante spørgsmål« i den henseende.