»Det handler om at forhindre, at en gruppe borgere dør alt for tidligt«

Det er det offentliges opgave at hjælpe med rygestop, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, mener Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse. Han henviser til, at lignende kommunale forsøgsordninger har vist sig at virke.

Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit faglige oplæg til regeringens kommende Kræftplan IV, at det offentlige skal yde hjælp til rygestop – blandt andet ved at give storrygere gratis rygestopmedicin. Hvad mener du om den idé, Morten Grønbæk?

»Den er jeg bestemt tilhænger af. Det handler om at forhindre, at en gruppe borgere dør alt for tidligt af rygerlunger, hjertesygdom og lungekræft. Det kan kun lade sig gøre ved at få dem til at holde op, men det er lettere sagt end gjort, for når man har været fast ryger i en længere periode, er man afhængig,« siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.

»Der findes eksempler på tiltag, som skal ændre folks rygeadfærd, der har karakter af, at man peger fingre ad rygerne, blandt andet når virksomheder indfører direkte forbud. Den konkrete anbefaling virker i højere grad som en støtte fra det offentlige, synes jeg, og vi har jo set i kommunale forsøgsordninger, at det virker. Og ud over, at et rygestop gavner personen, der kvitter smøgerne, fordi man ganske enkelt får det bedre, så er det værd at bemærke, hvor meget samfundet får ud af rygestoppet. Ja, det koster nogle penge at give tilskud til rygestopkurser og medicin, men det er peanuts i forhold til, hvad det koster at behandle de skader, rygningen kan forårsage. Både den enkelte ryger og samfundet vinder altså på det, så jeg synes ærligt talt, at den ligger lige til højrebenet for politikerne«.

Modstandere mener, at det er folks eget ansvar at betale omkostningerne, hvis de vil holde op med at ryge. Hvad tænker du om det?

»Det er jeg ikke enig i. Tobak er noget, man bliver afhængig af, ligesom nogle bliver afhængige af alkohol, som det offentlige jo hjælper med at behandle. Det bør også gælde tobaksafhængighed i et samfund som det danske, der som udgangspunkt står klar til at hjælpe, når folk har brug for det. Så er der nogle, der kalder det et frit valg, om man vil ryge, men hvis man først har røget 20-30 smøger om dagen i en årrække, så vælger man ikke at ryge, når man står op om morgenen. Så gør man det, fordi man er afhængig. Og når vi både ved, at der er rigtigt mange penge at spare ved at få folk til at holde op, og at folk i høj grad kvitter smøgerne, når de deltager i rygestopforløb, er der da al mulig grund til at udbrede den mulighed,« siger Morten Grønbæk.