»Det gør ondt« på borgmester at smugle hjemløse ud af byen, men bandekonflikt er blevet en guerillakrig

Odense har et bandeproblem, og rygterne vil vide, at genfærdet fra en ellers afgået gruppering spøger igen. Ifølge byens borgmester var nyheden om Black Armys død i 2017 stærkt overdrevet, for de er ligesom ukrudt, siger han. Nu smugler kommunen udsatte borgere væk fra byen.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), fortæller, at det gør ondt på flere måder at skulle smugle udsatte personer ud af byen. Men bandekonflikten kræver det, for den er blusset op igen. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Engang var der én bande, som styrede hele Odense. Sådan er det ikke mere. Det lyder måske hårdt, men ordene kommer fra byens egen borgmester, der ligesom byens borgere oplever, at noget er begyndt at ulme igen.

Odense martres i øjeblikket af bandegrupperingen Black Army, som officielt havde smidt sine rygmærker og lagt sig i graven tilbage i 2017. Hvor den før var synlig i gadebilledet, foregår kriminaliteten i dag mere gedulgt, og størst konsekvenser har det for dem, der har færrest ressourcer til at stå imod: byens udsatte.

I en vis forstand lever Black Army stadig og har gjort det lige siden 2017, oplyser flere kilder som Weekendavisen har talt med.

Odense Kommune ser tegn på, at forskellige banders kriminelle aktiviteter er øget i den seneste tid, og det går især ud over byens hjemløse, udsatte og heriblandt stofmisbrugerne, som i flere tilfælde ikke længere er i sikkerhed i byen.

De rammes ved, at bander enten hverver dem eller truer dem til at videredistribuere narko på markedet i bytte for andre stoffer.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), beskriver banderne som »ukrudt« og indsatsen mod dem som et »maratonarbejde«, og bare fordi rygmærkerne er smidt, betyder det ikke, at problemerne er løst, siger han. For problemerne er ikke løst.

»Der er ingen tvivl om, at den kamp, vi har mod bandemiljøet i Odense, ikke er overstået med et snuptag. Dengang Black Army gik ud og meget højlydt sagde, at de lagde rygmærkerne, prøvede de at give et billede af, at de nedlagde sig selv,« siger han.

»En form for guerillakrig«

Ifølge politiets rapport om bander og rockere fra 2017 var der »intern uro og splittelse« i Black Army, som medvirkede til, at banden gik i opløsning.

»Måden, de kører deres kriminelle regime på, er ligesom ukrudt. Det vokser så længe, som der er et narkomarked, det kan ernære sig på. Det er de penge, de slås om. Når vi sætter foden ned det ene sted, så prøver de at ernære sig ved forretning på andre områder,« siger borgmesteren:

»Det er en form for guerillakrig, hvor vi som samfund forsøger at løbe dem ned. I 2017 havde vi godt fat i grupperingen Black Army, og der blev strammet op med den seneste bandepakke. Den betød, at man bliver straffet hårdere, hvis man er registreret bandemedlem. Med det samme havde Black Army travlt med at lade være med at ligne en bande udadtil. Det har ikke ændret på, at vi hele tiden har vidst, at de har været der, og vi har fulgt det tæt. Noget af det, vi gør, er at prøve at skærme ofrene.«

En måde, Odense Kommune forsøger at hjælpe de hårdest ramte udsatte, er ved til tider at sende dem langt væk fra byen til hemmelige adresser. Det gør de blandt andet med 200.000 kr. om året, der er øremærket til den private forening Projekt Husvild.

Peter Rahbæk Juel, hvor ondt gør det på en borgmester at sende personer, der er borgere på lige fod med alle andre, væk fra Odense af hensyn til deres sikkerhed?

»Jamen på alle ledder og kanter gør det ondt, og det er urimeligt. Da jeg først dykkede ned i det i 2017, gik det ret hurtigt op for mig, at dem, der lever hårdest med det her, er fra udsatte miljøer. Det er også der, hvor der er flest, som ved noget. Vi satte de her ting i værk, så vi kunne give dem en tryghed. Der er ingen tvivl om, at det bedste ville være, at de kunne blive i byen, men da mange i de miljøer selv er misbrugere, er det ikke så ligetil at gå til myndighederne og politiet,« siger han.

Vollsmose i Odense, hvor Black Army i 2017 holdt til. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere

I marts 2017 skrev Fyens Stiftstidende om, hvordan socialt udsatte bliver udsat for vold og presses til at skabe netværk til salg af stoffer.

Dengang vurderede Kirkens Korshær, at mellem 30 og 40 socialt udsatte misbrugere oplevede trusler fra det kriminelle miljø. Ikke alle var hjemløse, de fleste havde et sted at bo.

Et notat fra Odense Kommunes beskæftigelses- og socialforvaltning fra 11. juli satte ord på udviklingen mellem bander og socialt udsatte i byen.

»Der lader til at være opstået ny negativ aktivitet omkring bander og misbrugere/hjemløse i Odense,« står der.

Ifølge notatet har Projekt Husvild i mere end et år ikke hjulpet nogen borgere væk fra Odense, men i de sidste seks uger har foreningen i samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen hjulpet fire Odense-borgere samt én københavner væk til forsorgshjem i andre dele af landet.

Man skal ikke være uvenner med dem

Politiet i byen står i en svær situation, for mens ordensmagten ser igennem fingre med de udsatte borgeres privatforbrug, kan man ikke vende ryggen til distribution af stofferne, som byens udsatte sælger for banderne. Beslaglægges stofferne, risikerer de hjemløse at stå med en alvorlig gæld til banderne.

»Man skal ikke være uvenner med dem, man skal ikke være venner med dem, man skal ikke være noget som helst med dem,« siger Johnny Schou, der er politiinspektør ved Fyns Politi:

»Det at være hjemløs er i rigtig mange tilfælde et benhårdt miljø, og derfor er det ikke altid muligt at give helt samme service til de hjemløse i forhold til at beskytte dem. De er udsatte, også grundet deres egen adfærd. Men vi gør, hvad vi kan for at beskytte dem mod trusler. Vi overvåger, vi patruljerer, og vi samarbejder med Odense Kommune.«

Johnny Schou kan ikke bekræfte, at der blandt andet er tale om Black Army i en eller anden form. Politiet danner sig løbende et efterretningsbillede af, hvordan situationen er ude i miljøet, og det er ikke et billede, han kan dele.

»Men det, jeg kan sige om Black Army, er: Vi har ikke konkrete observationer, der understøtter, at Black Army i uniformerede udgaver med insignier på tøjet på nogen måde skulle være genopstået. Det er meget svært at danne sig et præcist billede af, for der er hele tiden forskellige uoverensstemmelser mellem forskellige grupper i det her miljø. Vi kan konstatere, at vi i slutningen af juni har haft to konkrete skudepisoder, og det er tydeligt for os, at der er to grupperinger, der kriges om et eller andet, og det er nok flere ting.«

Stofskifte fra heroin til kokain

Heinz Wolf er medlem af Korshærsrådet for Kirkens Korshærs dag- og natvarmestue i Odense. Han er i løbende kontakt med byens udsatte, og han hører mange historier og også rygter om, hvad der er på spil i miljøet.

Hans varmestue har ikke oplevet en stigning i antallet af personer, der henvender sig om hjælp, men han har indtryk af, at der er en opblusning.

»Vores udfordring er, at vi til stadighed har nogle, som kommer i klemme, og som skylder penge. Vi har faktisk ikke set noget væsentligt stort antal, som kommer til os for at få hjælp. Vi flytter altid folk væk på forsvarshjem, fordi de er på kokain nu,« siger han.

Det har de ikke været i samme grad tidligere, fortæller Heinz Wolf, men i de seneste tre til fem år er der sket skift fra heroin som det absolut mest populære stof til kokain.

»Kokainen står i dag for omkring to tredjedele af alle stoffer. Det kan vi se i fixerummene, og det giver et udmærket udtryk for, hvad der sker på gadeplan. Der kan de i princippet bruge uanede mængder penge hver dag. Når folk tager mere kokain, bruger de mange flere penge og bliver også hurtigere sølle,« siger han.

Hører du om Black Army eller personer, der tidligere har tilhørt banden?

»Der er så mange rygter, så jeg hører både om Loyal to Familia, Black Army og Satudarah, så der er rigtig mange rygter på det område her.«

Om problemet er Black Army eller andre er for borgmester Peter Rahbæk Juel ikke det væsentlige, fortæller han.

Når jeg taler med politiet, taler vi om Black Army. Af forskellige hensyn kan de ikke bekræfte, at der er tale om Black Army – hvor sikker føler du dig på, at der er tale om den gruppering?

»Et stykke tid efter at de smed rygmærkerne, omtalte jeg dem konsekvent som »banden forhenværende kendt som Black Army«. Dengang havde Black Army monopol. Der var én bande, som styrede hele byen. Det var dem. Sådan er det ikke i dag. Der er lidt flere, der kæmper om det, og det er også noget af det, som gør, at der er disse opgør,« siger han.

Mangler ressourcer

Peter Rahbæk Juel ønsker, at Christiansborg får øje på Odenses problemer.

Kan I ikke selv afsætte flere midler til det?

»Jo, vi følger det løbende. Vi har sat ekstra ind i forhold til de udsatte, og når der er behov for det, står kassen også åben, til hvis flere skal sendes væk, eller til indsatsen i skolerne for at lære børnene om sunde fællesskaber,« siger han:

»Om man vil løse det med ressourcer eller lovgivning, det er jeg som borgmester ikke så nøjeregnende med. Det er primært et ressourcespørgsmål, men det kunne også være godt, hvis vi kunne få nogle værktøjer til at få det opløst og få dem fjernet, så folk i de boligområder kan sove i fred og have deres børn rendende rundt udenfor. Vores samfund kan jo ikke leve med, at der er nogle, som ikke respekterer lov og orden,« siger han.