Det gamle træ, oh lad det gå

Københavns formentlig ældste træ, hestekastanien ved porten ind til Reformert Kirke i Gothersgade, blev fældet i går. Det 250 år gamle træ var ved at blive til fare for de forbipasserende.

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Det er de færreste træer, der opnår, at et gitterhegn slår en bue for at komme uden om det. Men det gjorde hestekastanjen ved indgangen til Reformert Kirke over for Rosenborg Slot i Gothersgade, for da kirken fik sit nuværende jerngitter i 1902, var den allerede et stort og flot træ på godt 140 år, der havde slået godt og grundigt rod i københavnernes hjerter.

I dag er krumningen på jerngitteret tomt, for hestekastanjen blev fældet i går, en grå og trist decemberdag, selv om den havde blomstret alt, hvad den kunne, det sidste par forår.

»Men det er tegn på, at træet er sygt og gør de sidste kraftanstrengelser for at formere sig,« siger kirkeværge Jytte Høstmark, Reformert Kirke, mens hun og andre medlemmer af den tysk reformerte og den fransk reformerte menighed med vemod følger fældningen af det 12 meter høje træ. Den fortages af et team fra Henrik Ravns Træpleje.

Hård angrebet af kræft
»Træet var hårdt angrebet af kræft, og hver gang, det stormede, var vi nervøse for, at der skulle knække grene af. Det var simpelthen blevet for farligt for forbipasserende,« fortsætter Jytte Høstmark.

Ifølge kirkens kilder blev hestekastanjen sat i 1760. Den var altså næsten 250 år og dermed formentlig Københavns ældste træ.

»Der er nogle, der mener, at den blev plantet allerede i 1689, da kirken var nybygget, men i så fald skulle det have overlevet branden i 1728, hvor kirken blev fuldstændigt raseret indvendigt, og det anser jeg ikke for muligt,« siger hun.

Allerede i 1933 var hestekastanjen blevet noget ustabil. Derfor blev kronen skåret af og træet plomberet med en jernbeholder med cement, men i de forløbne 75 år voksede det ud og blev stort og flot igen.

Hestekastanjens blade var som så mange andre træer angrebet af minørmøl, men det betød ikke noget for træets almindelige tilstand.

Både den gamle hestekastanje og de øvrige - meget yngre - træer på kirkepladsen, er fredede, og kirken skulle derfor have Kulturarvsstyrelsens tilladelse til at fælde det. Den blev givet på betingelse af, at der plantes en aflægger af den på stedet.

»Det var ikke nok at tage en af dens kastanjer og lade den spire, for så kendte man jo kun det nye træs moder, ikke dets fader. Derfor blev der i forbindelse med fældningen taget 30 stiklinger, der skal podes på en planteskole i Nordsjælland. Det smukkeste af de nye træer vil så blive sat på det gamle træs plads.

Det vil sandsynligvis ske om godt fem år, og forhåbentlig i forbindelse med at vi får råd til et nyt gitterhegn,« slutter Jytte Høstmark.