Det gælder om at være meget tålmodig

Urmager Per Møller sad oven på en indbrudstyv i tre kvarter. Det meste af tiden ventede han på politiet. Sådan oplevede han den første weekend under den nye POLITIREFORM i storkredsen Sydsjælland og Lolland-Falster – og så hjalp det jo heller ikke, at politiet havde låst sig ude. Nu vil det lokale erhvervsliv se forbed­ringer af reformen, der også får hårde ord med på vejen af en sønderjysk betjent. Han mener, reformen er skyld i et sønderjysk dødsfald.

Foto: Claus Biggum

Urmager Per Møller har besluttet sig for at holde lukket denne søndag i Nakskov. Godt nok har den lokale handelsstandsforening opfordret alle byens butikker til at holde juleåbent, men det er årets sidste chance for en dag i det fri for den 62-årige jagtentusiast. Alligevel vil han lige stille sin julefakkel ud på fortovet ligesom de andre erhvervsdrivende i Østergade, da han ved halvtretiden om eftermiddagen kommer hjem til sin bolig over butikken. Men da han går ind i butikken igen for at hente en lighter, er han ikke alene: En glaslåge i en af montrerne med ure bliver skubbet hårdt til side. Da Per Møller kommer nærmere, får han øje på en mand i sort vindjakke og jeans, der har hænderne fulde af ure.

»Hvad fanden laver du med mine ure,« spørger Per Møller manden, der lægger urene og siger, at han ikke har taget noget.

Da den ubudne gæst skal til at skynde sig ud, tager Per Møller fat i ham. Inden han ved af det, har den gråskæggede urmager fået tildelt et knytnæveslag i ansigtet. Men sådan leger man ikke med Møller, der er gammel fribryder. Han sender et slag i modsatte retning og kaster sig over urtyven i et »ganske almindeligt hovedfaldsgreb«, hvorefter han slæber tyven ud i gården og råber om hjælp.

På den anden side af gaden er vinhandler Gorm Brøgger ved at pakke nogle vingaver ned i sin bil, da han hører sin 20 år ældre kollegas råb. Han ser et ben stikke ud ad porten til gården bag Per Møllers forretning og løber derhen. Dér ligger urmageren og tyven filtret sammen. Per Møller råber om hjælp til vinhandleren, der tvinger tyvens arm om på ryggen – »og så kaster du dig ovenpå ham«, husker Brøgger med et nik til sin genbo.

Dér ligger de så alle tre ude på fortovsfliserne foran Nakskov Specialoptik, mens en halvcirkel af forbipasserende danner sig omkring dem. Urmageren og vinhandleren føler sig overbeviste om, at politiet kan dukke op hvert øjeblik, det skal være.

»Jeg tænker: ’De er lige på vej! Det tager ti sekunder, så står de der.’ Men efterhånden tænkte jeg: ’Gad vide om de i det hele taget kommer’,« husker Per Møller.

Han forestiller sig ikke, at han skal ligge oven på sin nye ven i mere end en halv time, fra der bliver ringet, til to betjente dukker op i en civil vogn – og at der skal gå yderligere mindst tre kvarter, før en hvid politibil kommer og henter tyven. Alt dette selvom Nakskov Politistation ligger mindre end 300 meter fra Per Møllers ur- og brilleforretning. Af økonomiske grunde er den nemlig ikke længere bemandet i weekenden eller om natten, efter at den nye politireform mandagen forinden er trådt i kraft. Reformen blev i sin tid markedsført på et regeringsløfte om, at den ville frigive 800 skrivebordsbetjente til praktisk arbejde. Men den uheldige debutweekend for den nye reform i Nakskov har fået Lolland-Falsters Folketidende til at finde overskrifter som »Politikaos på Lolland« frem. Og i løbet af ugen er kritikken såmænd også blevet rejst fra politiets egne rækker: En sønderjysk betjent opfordrer i et læserbrev i fredagens JydskeVestkysten borgerne til at presse politikerne til at lave reformen om. Betjenten er især gal over, at politiets nye arbejdsvilkår ikke levnede dem tid og overblik til at rykke ud til en beruset mand på en rasteplads, der senere blev fundet død. Der tegner sig et samlet billede af, at bemandingen efterhånden er smurt så tyndt ud, at politiets fodfejl og prioriteringer kan få meget store konsekvenser. Og så er vi ikke engang kommet til det med gummihandskerne endnu.

Ude på gaden er det i første omgang et stort problem for Per Møller og Gorm Brøgger overhovedet at få nogen til at ringe efter politiet, som de ligger dér ovenpå den »39-årige stærkt berusede mand«, som han senere bliver omtalt i lokalavisen.

»Vi lå og råbte på folk, der gik forbi. Men de rystede bare på hovedet og hastede videre,« husker Gorm Brøgger, da han og Per Møller fortæller historien tre dage senere i urmagerens baglokale over en kop sort kaffe.

Efter 10-15 minutter fortæller en ung kvinde, at hun har ringet efter politiet. Hun siger dog ikke, hvor længe siden det er, hun har ringet, men da er klokken mellem 15.10 og 15.15. Gorm Brøgger skønner, at klokken var fem minutter i tre, da han første gang hørte Per Møllers råb. Det har altså taget omkring et kvarter bare at komme i kontakt med politiet. Og der ligger Per Møller i sine grønne T-shirt-ærmer på de kolde fliser – og på tyven. Og ti minutter efter, at der er blevet ringet til politiet, begynder tankerne at flyve gennem hovederne på de to.

»Jeg lå og overvejede, om ikke vi havde et eller andet, vi kunne binde ham med, så vi ikke behøvede at ligge med ham,« husker Gorm Brøgger.

Per Møller undrer sig også:

»Jeg tænker: ’Det kan ikke være rigtigt. Vi kan ikke blive ved med at ligge her. Der må ske et eller andet’.«

Ifølge politiet modtager centralen den unge kvindes opkald kl. 15.15. Men da er den lokale patrulje på vej i stik modsat retning. Den vagthavende, der førhen sad på Nakskov Politistation, er afløst af et såkaldt beredskab – altså en patruljevogn, der kører rundt i hele regionen. Og da den patrulje kort forinden møder ind på stationen i Nakskov, opdager de to betjente, at der er låst ind til politibilen og radioerne. De kører så til Nykøbing Falster for at hente en hovednøgle og er næsten nået frem, da de får anmeldelsen om balladen hos urmageren. Ifølge Lars Harvest vender patruljen så om og kører tilbage mod Nakskov. I de mere end 30 minutter, der går, bliver Brøgger og Møller liggende oven på tyven, til stigende offentlig undren og opstandelse. Men Per Møller tvivler aldrig på, at han skal blive liggende:

»Hvis man spoler lidt tilbage, kan man sige: ’Hvorfor lod du ham ikke bare gå?’ Det gjorde jeg ikke, for det er ikke min indstilling, det er ikke mit liv. Retfærdigheden skal ske fyldest, og man går ikke og stjæler hos folk. Hvis han havde fået lov til at løbe ud gennem min port, så var han jo bare smuttet hen til gamle fru Hansen med sit brækjern og sin foldekniv og havde brækket hendes vindue op. Der må være nogen, som siger: ’Nu stopper det her’.«

Men det er jo en ret usædvanlig fysisk kontakt at sidde oven på et andet menneske så længe?

»Ja, hvis du nu havde været bryder, så ville du ikke sige sådan. For der er man jo i meget nær kontakt. Det er jo ikke som i boksning, hvor du er på afstand. I brydning gælder det om at komme så tæt ind på manden som muligt. Jeg følte det som i gamle dage på madrassen.«

Chefpolitiinspektør Lars Harvest fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds kalder sagen »pisseirriterende« og »en dum bøf«. Men han betragter fejlen som en engangsforestilling af den slags, der sker, når man skifter fra et system til et andet.

»Den ene patrulje er i Nykøbing for at foretage en afhøring. Den anden patrulje, der kommer på arbejde i Nakskov, hører normalt hjemme i Nykøbing. Og da de kommer ind, opdager de, at dørene ind til bilerne og radioerne er låst. Det er en tanketorsk – kollegerne før dem har låst de indvendige døre. Og da de så er to minutter fra Nykøbing for at hente hovednøglen, får de opkaldet om urmageren.«

Så du siger, at der i alt kører to patruljer i hele Lolland-Falster-regionen sådan en søndag?

»Det vil jeg helst ikke sige til dig, så de kriminelle ved, at der på et givet tidspunkt kører en, to eller tre. Men hvis det her skal give mening, skal bilerne jo ikke kun være bestemt til ét sted. Hvis der kører to biler på Lolland uden at have noget at lave og tre i Guldborgsund, der ikke kan følge med, så benytter vi da også bilerne på Lolland. Men der kører flere biler i beredskabet på Lolland-Falster end i den gamle struktur. Der er mere politi på gaderne.«

Men det her er jo en ret lille fejl, der får store konsekvenser, fordi stationen ikke er bemandet. Den slags kan vel nemt ske igen?

»Nej. Det vil jeg jo påstå, og det ville jeg også have påstået inden. Hver dag har vi en lang række tekniske vanskeligheder, udfordringer og overgangsordninger. Men jeg er sikker på, at vi med tiden vil se, at vi med den nye reform kan rykke hurtigere ud til borgerne.«

Hvad er jeres succeskriterium for udrykningstider? Hvor lang tid skal der gå, før man kan få hjælp i en by som Nakskov? »Det kan jeg ikke sige til dig, men vi skal være fremme til borgerne så hurtigt som muligt. Og det var vi ikke her. En halv time er jo ikke acceptabelt.«

Foran urmageren ankommer politiet kl. 15.45. Da har Per Møller og hans brydemakker ligget sammenslynget i tre kvarter, hvoraf mindst en halv time har været ventetid på politiet. Som altså ikke vil tage tyven med i deres civile bil, så der går yderligere tre kvarter, før en patruljevogn kommer og henter den 39-årige mand. Da Per Møller gør mine til at hoppe af manden, stopper betjentene ham og spørger, om han har nogle gummihandsker, de kan bruge, da indbrudstyven har fået slået hul på læben og bløder kraftigt.

»Så står der sådan to hærdebrede betjente og spørger, om jeg har gummihandsker. ’Nej, det har jeg fandeme ikke,’ siger jeg til dem. ’Men vi tager ham ikke med sådan her,’ siger de, ’Vi rekvirerer en vogn til ham.’ ’Nej, nu må I fandme holde op,’ siger jeg så og går ind og vasker mig.«

Per Møller må dog først holde tyven, mens politiet giver ham håndjern på. Chefinspektør Lars Harvest kan ikke gøre rede for, hvorfor hans betjente ikke ville tage sig af det uden handsker:

»Det aner jeg ikke, du,« siger han.

I dagene efter episoden tiltager skepsisen over for den nye politireform i Lolland-Falsters Folketidende. Erhvervslivet i regionen kræver forbedringer, og den lokale afdeling af Det Radikale Venstre står bag en underskriftsindsamling for at få døgnbemandingen genindført på Lolland-Falsters politistationer. Fredag får øhavs-boerne selskab af en sønderjysk betjent i deres kritik af reformen. Søren Bro Mikkelsen skriver i et læserbrev i Jyd- skeVestkysten, at politiet ikke kan gøre deres arbejde ordentligt under de nye forhold. Han skriver, at det er umuligt at have overblik over hele Syd- og Sønderjylland fra centralen i Esbjerg, og at det var det, der forårsagede den berusede mands død på rastepladsen. Politiet var ganske enkelt nødt til at prioritere sagen fra. Han mener, at samme mangel på overblik er årsagen til, at politiet sendte fire lokale gerningsmænd hjem, efter at de meldte sig selv efter et groft overfald på en 70-årig. Politiet forbandt ikke de to sager, for de havde slet ikke mulighed for at rykke ud til overfaldet.

Tilbage i urmagerens baglokale er det ikke just tillid til politiets arbejde, der præger samtalen.

»Det er frygteligt. De har haft så lang tid til at lave den reform. Og hvis det kommer ud, at alt politi på Lolland i weekenden kører rundt i én bil, så skal man ikke være det store geni for at lave et lille intermezzo ovre på Østlolland, hvorefter man laver det helt store hold-up herovre,« siger Per Møller.

Hvordan er jeres tillid til politiet?

»Meget dårlig.«

Det er chefpolitiinspektør Lars Harvest ked af at høre, og han mener til dels, at mangelen på tillid bygger på misforståelser. Og hans mål er klart:

»Vi skal lægge et niveau for, at vi langt, langt overvejende giver borgerne tryghed og opfattelsen af, at når de har brug for politiet, så kommer vi.«