»Det er vigtigt at sende et signal til folkeskoleeleverne«

På Virum Gymnasium nord for København mener både rektor, lærer og elev, at et adgangskrav på 4 er fornuftigt. Det sender et vigtigt signal om, at det kræver et vist fagligt niveau at gå i gymnasiet, lyder det.

Virum Gymnasium. Gymnasierne over de kommende år stor over for store besparelser, som blandt andet betyder mange lærerfyringer..Onsdag den 17. marts 2016. Fold sammen
Læs mere

For Marc Hvidkjær er der ingen tvivl:

Den 16-årige 1.g-elev skal læse videre på universitetet, når han er færdig med gymnasiet – muligvis efter et sabbatår eller to. Lige nu er planen statskundskab, men det kan nå at ændre sig. Han går i 1.f på Virum Gymnasium nord for København, der i sine gule murstensbygninger huser nogle af landets dygtigste unge – langt de fleste forlader folkeskolen med primært tocifrede karakterer på afgangsbeviset. Altså de unge, som er tiltænkt en almen gymnasieuddannelse.

Marc Hvidkjær, elev i 1.f og medlem af elevrådet. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Men i Virum er der også elever, der har svært ved at leve op til de faglige krav i gymnasiet, og som måske havde haft mere gavn af en anden ungdomsuddannelse. Elever, der ville blive udelukket fra gymnasiet, hvis der indføres et adgangskrav på 4, som rektorerne nu lægger op til.

Ifølge Marc Hvidkjær ville det være en god idé med et karakterkrav på 4, fortæller han, da Berlingske møder ham i forhallen på Virum Gymnasium – et noget mennesketomt gymnasium, for 2.g-eleverne er på studietur, mens 3.gerne sidder bænket til terminsprøver i skolens gymnastiksal. Men det er nu okay, »for så er der ikke kø i kantinen«, som 1.g-eleven bemærker.

»Hvis man kun får 00 eller 02 i dansk og matematik, er der ikke så meget mening i at gå i gymnasiet. Men det er for højt at kræve 7, så 4 er et meget fint niveau,« siger Marc Hvidkjær, der dog understreger, at et karakterkrav ikke må stå alene:

»Jeg synes stadig, det er vigtigt, at uddannelsesvejlederne i folkeskolen også kigger på fravær, afleveringer og sociale og personlige kompetencer. Gymnasiet skal ikke kun være for eliten.«

Rundt omkring i forhallen sidder klynger af elever med Mac-computere i skødet og laver gruppearbejde. Flere har sat sig på bænke udenfor og misser mod den begyndende forårssol.

På sit kontor sidder rektor Mette Kynemund, og hun mener ligesom Danske Gymnasier, at et adgangskrav på 4 er et fornuftigt niveau. Hun er udmærket klar over, at Virum Gymnasium ikke vil blive ramt ligeså hårdt af et karakterkrav som gymnasier i andre områder, og det skal politikerne være opmærksomme på, betoner rektoren.

Mette Kynemund, rektor på Virum Gymnasium. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

»Når man kommer i gymnasiet, skal man have nogle gode studievaner med sig, og det er vigtigt at sende et signal til folkeskoleeleverne om, at de er nødt til at have læring for øje, hvis de vil i gymnasiet. Hvis ikke de har været vant til at læse og studere tilstrækkeligt og måske derfor har under 4, bliver det rigtigt svært at gå i gymnasiet. Det bliver faktisk rigtigt, rigtigt svært,« siger Mette Kynemund.

Regeringen ventes at præsentere sit udspil til en ny gymnasiereform efter påske, og i de efterfølgende forhandlinger bliver adgangskrav et centralt element. En mundtlig eksamen i den store 3.g-opgave, SRP, ventes også at komme på bordet, ligesom flere partier har ytret ønske om at begrænse antallet af studieretninger.

Mette Kynemund håber på, at der ikke fra centralt hold bliver lagt for mange bindinger ned over gymnasierne, så de fortsat selv kan sammensætte studieretninger og oprette valgfag efter behov.

Samtidig er hun nervøs for, at gymnasiereformen skal gennemføres oveni de store besparelser, gymnasierne står overfor de kommende år.

Klaus Kassow, lærer og tillidsrepræsentant. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Samme bekymring har tillidsrepræsentant Klaus Kassow, der underviser i idræt, fysik, psykologi og oldtidskundskab. Også han mener, at et adgangskrav på 4 er »rimeligt«:

»Men jeg er nervøs, når reformen skal gennemføres, mens vi sparer ganske markant. Vi bliver nødt til at skære på flere af de tilbud, der er med til at gøre gymnasiet alment dannende. Studierejser, musicals og den individuelle kontakt med eleverne. Det vil give en lavere kvalitet, som vil medføre en ringere international konkurrenceevne. Det er at spille terninger med Danmarks fremtid at spare på uddannelse,« siger Klaus Kassow.