»Det er uklart, hvad prins Henrik vil«

Prins Henrik beklager sig igen-igen over sin placering i det royale hieraki. Han kigger langt efter ligestilling i kongehuset og vil tilsyneladende gerne tituleres Kongegemalen i stedet for Prinsgemalen.

Iølge Prins Henrik mente også den tidligere franske præsident Charles de Gaulle , at han – prins Henrik – burde have titlen Kongegemalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Hvad vil han egentlig, ham prins Henrik? Vil han være konge, majestæt, kongegemal, eller vil han bare have ligestilling?

81-årige prins Henrik har indtil flere gange beklaget sin placering i den kongelige rangorden, og for ti år siden valgte han at kalde sig prinsgemal for at markere sig selv i forhold til de yngre prinser i kongehuset.

Nu gør han det igen. Beklager sig. I et nyt interview med en fransk avis spørger han bl.a., »hvorfor kun være prins og Hans Højhed, men ikke Hans Majestæt?« Det samme gjorde han så sent som i februar i år, da han på et pressemøde kaldte det »komplet uforståeligt«, at han »ikke er på samme niveau« som sin kone.

I det nye interview med Le Figaro kalder han det ifølge BT »... indlysende, at jeg burde være kongegemal og ikke prinsgemal«.

Men, siger en ekspert, prins Henrik kan godt glemme alt om at blive konge og dermed statsoverhoved. Han har det ikke i blodet, det er en arveret, og derfor kommer han heller aldrig til at blive kaldt Hans Majestæt. Hans kone, dronning Margrethe II af Danmark, er, til hun ikke kan eller vil mere, regenten og dermed kronen på det kongelige værk.

Til gengæld kan han måske godt blive kongegemal, lyder det fra kongehusekspert og historiker, Lars Hovbakke Sørensen, som kalder det »uklart, hvad prins Henrik vil«.

»Han er ikke konsekvent. Han har givet udtryk for forskellige ting,« mener Lars Hovbakke Sørensen:

»Det ene øjeblik efterlyser han at være kongegemal i stedet for prinsgemal. I næste øjeblik efterlyser han indirekte at blive statsoverhoved ved at tale om Hans Majestæt. Men det at være majestæt hører sammen med det at være konge. Det er en betegnelse, man bruger om statsoverhovedet.«

Charles de Gaulle støtter Prinsgemalen

Ønsket om at blive kongegemal i stedet for prinsgemal er kontroversielt, selv om de to betegnelser beskriver det samme: en ægtefælle til en regerende dronning. Men, som Lars Hovbakke Sørensen siger, »så lyder kongegemal måske finere«.

»I Nordeuropa er traditionen, at man kalder det prinsgemalen. Det gælder i Holland, Sverige, England og også i Danmark,« forklarer han:

»Det er primært på den iberiske halvø, man tidligere har brugt kongegemal som titel.«

Altså kunne man godt vise Prinsgemalen den ære at kalde ham Kongegemalen, når han f.eks. har fødselsdag næste gang?

»Ja, i princippet, men kongegemal er i strid med nordeuropæisk tradition. I Skotland prøvede Mary Stuart forgæves at få sin mand omtalt som kongegemal. Men det var altså tilbage i 1500-tallet, og han var tilmed arving til den engelske trone,« fortæller kongehuseksperten.

Så er der det med ligestillingen. Den lader noget tilbage at ønske i dagens Danmark, lader Prinsgemalen forstå i interviewet med Le Figaro. Ifølge BT taler han i avisen om, at »det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination«.

»Jeg har selv besluttet at kalde mig Prinsgemal for at finde en plads i det danske samfund lige såvel som et formål og en position i mit virke som prins (...) Danmark, der ellers er kendt for at være en ivrig forsvarer af ligestilling mellem kønnene, er åbenbart villig til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres koner,« siger prins Henrik og tilføjer, at også den tidligere franske præsident Charles de Gaulle mente, at han – prins Henrik – burde have titlen Kongegemalen.

Maskulin forrang

Men giver det mening, at en af samfundets spidser, en kongelig, tilmed af fransk grevskab, trækker ligestillingskortet og føler sig diskrimineret og »mindre værd« end sin kone?

Nej, lyder det fra lektor og kønsforsker Kenneth Reinicke, RUC. Han kalder det »meget vanskeligt at overføre ligestillingsdiskurser eller -debatter til hans situation«.

»Det plejer ikke at være så privilegerede personer, man beskæftiger sig med, når man diskuterer ligestilling. Det plejer at være noget med ligeløn, barsel og den slags,« mener han.

Prins Henrik er helt uden for skiven, når det gælder ligestillingsspørgsmålet?

»Vi ser det i relation til større samfundsmæssige processer, der omfatter store befolkningsgrupper, etniske grupper, mænd og kvinder osv. Det er svært at relatere en diskussion om nogle, der er så priviligerede som de kongelige, til noget af det, hr. og fru Danmark måtte opleve.«

Repræsenterer han en særlig generation og mandetype, måske noget fransk, med det, han giver udtryk for?

»Det kunne godt være. Nogle forestillinger om en form for maskulin forrang. Og noget med generation. Hvor dybt, de så sidder i ham, det kan jeg jo ikke sige,« forklarer Kenneth Reinicke.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra kongehuset.