»Det er svært at vænne sig til et nyt liv«

Den i dag 22-årige Iman flygtede fra en voldelig ægtemand og manglende forståelse fra sine forældre og søgte hjælp hos et krisecenter. I dag bor hun i udslusningsbolig for at lære at stå på egne ben.

Læs mere
Fold sammen

Hun har ikke set sin familie eller været hjemme i to år. Det tør hun ikke. Og hun har nærmest ingen gamle venner tilbage - for hun ved ikke, om hun kan stole på, at de ikke røber, hvor hun er.

22-årige Iman er alligevel ikke alene i verden. For ni måneder siden kontaktede hun RED, Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i Danmark, og kom på krisecenter, langt væk fra den større danske by, hvor hun er vokset op. I dag er hun flyttet ud i centrets udslusningsbolig, der siden maj har kørt som forsøgsordning, og nu med penge fra Integrationsministeriet bliver et permanent tilbud. Her får hun støtte til at lære at stå på egne ben.

»Det er rigtig godt at bo her, for jeg kan få hjælp og lære, hvordan det er at bo alene, og hvad det er for nogle pligter, der er. Og så er det helt anderledes end at bo på krisecentret, hvor der var tretten piger. Det kan godt være hårdt, for der er jo hele tiden nogle, der er kede af det, og så smitter det af. Så bliver man selv ked af det. Nu hvor jeg bor alene, prøver jeg at leve mere normalt og lade være med at tænke på det, der er sket,« fortæller hun.

Familiens ære

Tårerne vælder dog op i øjnene, når hun fortæller om de problemer, der i første omgang fik hende til at flygte, og senere fik hende til at søge hjælp hos RED. Hun var kun 19 år gammel, da hun blev gift med en meget ældre mand. Han var fra Somalia, ligesom hende selv, havde kun været i Danmark i få år, og var valgt af hendes forældre.

»Der var så meget pres fra familien, så til sidst sagde jeg bare ja. Jeg tænkte, at det måske var okay, at han måske var en god mand, men jeg kunne bare ikke leve med det.

Han begyndte hurtigt at blive underlig. Han skulle hele tiden kontrollere mig, for han troede, at jeg var utro, hvis jeg ikke var hjemme, så han ringede hele tiden. Jeg skulle komme hjem på bestemte tidspunkter, og han sagde til mig, at jeg skulle tage slør på, når vi skulle besøge hans familie,« fortæller den 22-årige, der flere gange forsøgte at tale med sin familie om det. Men hun talte for døve ører.

»Jeg gad ikke være gift, men de forstod det ikke. For dem handler det om ære. De vil ikke have en datter, der er skilt. Lige meget hvor dårligt jeg havde det, forstod de det ikke. Min mand begyndte at være voldelig over for mig, for han ville gerne have børn, og det var jeg slet ikke klar til. Jeg har jo levet lidt mere på den danske måde. Så til sidst tænkte jeg bare, at nu er det nok,« forklarer hun.

Hun rejste fra sin mand og begyndte på en ny skole i den anden ende af landet, men vidste godt, at problemerne ikke bare forsvandt af den grund.

»Jeg vidste, at de ville lede efter mig. De ringede på mit gamle mobilnummer og sagde, at de vidste, at jeg gik på den og den skole, og så begyndte jeg at blive bange,« forklarer hun.

Et nyt liv

Efter en søgning på internettet, skrev hun så en e-mail til RED, og allerede dagen efter blev hun kontaktet. Der er sket meget siden da, og Iman er i dag tryg i den lyse, møblerede lejlighed, som RED råder over i et etagebyggeri i en forstad. Men hendes nye liv er stadig ikke blevet hverdag.

»Det er svært at vænne sig til et helt nyt liv, for jeg er ikke længere den samme person, og det er hårdt ikke at have sin familie mere. Men jeg fortryder ikke, for havde jeg ikke gjort noget, så havde jeg nok haft børn, og så havde jeg været endnu mere bundet,« siger den 22-årige pige, der næsten er færdig med sin uddannelse og er i gang med at søge praktikplads.

I fremtiden drømmer hun om at komme til at arbejde med ældre - for hun vil gerne bruge sit liv på at hjælpe andre.

Iman er ikke hendes rigtige navn, men hendes identitet er redaktionen bekendt.