»Det er svært at sætte ord på det, man tager for givet«

Berlingskelæseren Lars Larsen har knoklet hele sit liv. Han er en del af en trend. Han stemte engang socialdemokratisk. I dag Dansk Folkeparti, fordi de andre vil skære ned på det hele og lukke for mange flygninge ind. ”Men, flygtninge er jo ikke kvæg,” som han siger.

Lars Larsen, 56 år, Industriarbejder: ”Jeg kan ikke se mig selv arbejde, når jeg er 67. Til den tid vil jeg være nedslidt.” Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Det lille springvand i sommerhushaven pibler, fuglene kvidrer, og katten er sky. Alt er lutter idyl denne sene eftermiddag i Jægerspris.

Lars Larsen, 56 år og ufaglært industriarbejder med samme arbejdsplads gennem 30 år, svarer beredvilligt på spørgsmål om sin egen borgerlighed. Som om det var vigtigt. For ham udgør konen, lejligheden i hjemmet i Halsnæs og sommerhuset,  tilværelsens substans. Og hverdagen.

Borgerlighed? Han var forberedt på spørgsmålet. Alligevel kommer det bag på ham.

»Det er svært at sætte ord på det, man tager for givet.«

Han forsøger alligevel. Borgerlig er det parti han stemmer på. Borgerlig er det man er, når man tilhører blå blok. Borgerlig er at gøre, hvad man kan.

»Sørge for at have et arbejde. Jeg har altid haft et arbejde. Lige meget om det har været et interessant arbejde, så har jeg taget det.«

Lars Larsen er en tiltalende og uimponeret mand, der sjældent hidser sig op og til dagligt arbejder hårdt. Han ynker ikke sig selv, heller ikke når regeringen vil forlænge hans tid i den hårde ende af arbejdsmarkedet med et halvt år. Han ved bare, at når han hver dag blander, tapper og pakker seks tusinde flasker kemikalier i tolv styks kartoner, så får han smerter i armene, benene hæver og Panodiler bliver hverdagskost.

»Jeg kan ikke se mig selv arbejde, når jeg er 67. Til den tid vil jeg være nedslidt.«

Han konstaterer det, som talte han om vejret.

Er det en borgerlig værdi at være pligtopfyldende?

»Det er det vel. Man har en pligt over for samfundet. Mange af mine niecer, går lige fra skolen og på bistandshjælp. Det er lidt for nemt. Der skal jo nogen til at betale. Kassen er jo ikke uendelig stor.«

Lars Larsen stemte socialdemokratisk, da han var yngre.

»Anker Jørgensen var god. Han kendte til at have et rigtigt arbejde i modsætning til alle dem, der kommer lige fra skolen og et ungdomsparti. Hvis du skal sidde og styre landet, så er det vigtigt, at du som f.eks. landbrugsminister har arbejdet indenfor landbruget og ved, hvad det drejer sig om.«

Han stemte på Venstre i mange år og på Dansk Folkeparti ved sidste valg. Det vil han gøre igen.

»Fordi de andre i blå blok svigter de syge og de ældre. Dem skærer de ned på. Fordi EU bestemmer for meget. Og på grund af indvandringen.«

Han er tiltrukket af DF’s hårde holdning til indvandrere og flygtninge.

»De andre partier mener det sikkert også. De tør bare ikke råbe op. For samfundet kan ikke bære flere fremmede, men de skal behandles ordentligt. De er jo ikke kvæg. Jeg er selv gift med en russer, og jeg kan godt forstå, at flygtningene bliver frustrerede, hvis de tror, de får en lejlighed og et job men i stedet kommer til at sidde i en teltlejr. Jeg ville også blive frustreret. Man bør hjælpe dem i nærområderne, for vi kan ikke give dem, den livskvalitet, de havde håbet.«

Lars Larsen, 56 år, Industriarbejder og Berlingske-læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Lars Larsen mødte sin kone hos nogle venner. Hun er fra Rusland og sosu-assistent. Parret har om nogen kunnet tage fat også i fritiden. Haven, vi ser udover fra den sirligt fejede terrasse, ligner mere en veltrimmet park end en sommerhushave. Det er konens værk. Hun har idéerne. Han gør det grove, som han altid har gjort.

Træsommerhuset har Lars Larsen bygget med sin bror. De var tætte venner. Baggrunden for hans nøgterne livsholdning og stille borgerlighed giver med et mening, da han fortæller, at hans bror døde af kræft for otte år siden. Søsteren af samme sygdom på sin fødselsdag, og lillebroderen omkom i en trafik ulykke.

»Nu kan Vorherre da ikke tage mere,« som han siger, så man næsten ikke ser hans blanke blik.

Inde i huset er alt ryddet op og rent. Det er ikke til at se, at parret har boet her det meste af sommeren. Porcelæn i vitrineskabe og broderens terrarium med et eksotisk firben. To akvarier lyser op. Et sted har Lars Larsen gemt broderens svømmemedaljer som minde.

Efter en pause kommer vi tilbage på sporet. At være borgerlig er at være en del af samfundet, mener han. Være ærlig og hjælpsom. Punktum. Der er ligesom ikke mere i emnet, forstår man.

Berlingske takker for Lars Larsens kaffe og gæstfrihed. I aften er konen på arbejde, så det bliver nok pizza eller noget andet let til aftensmad, som det plejer, når han er alene.