Det er slet ikke så dumt at have en lille delle

Hvis du holder et BMI på 20 til 25 lever du længst. Men let overvægtige lever længere end slanke normalvægtige.

Det er livsfarligt at være fed, men det er faktisk bedre at være lidt overvægtig end at høre til de letteste normalvægtige, viser stor meta-undersøgelse .ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL ELLIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du skal helst have en lille delle eller to. Men husk, den skal være lille. Hvis du vil leve så længe som muligt, gælder det nemlig om at holde en gennemsnitlig til lettere polstret normalvægt og holde dig inden for et BMI på 20-25.

Det viser en stor metaanalyse af sammenhængen mellem vægt og dødelighed, som har været offentliggjort i The Lancet i august. I analysen har man over 13 år fulgt 10 millioner menneskers risiko for at stille træskoene. De undersøgte kom fra fire kontinenter, Asien, Australien og New Zealand, Europa og Nordamerika.
Men undersøgelsen viser også, at det faktisk er bedre at være lidt for rund end at være blandt de tyndeste normalvægtige. De letteste normalvægtige med et BMI på 18,5-20 har nemlig en forøget risiko for at dø på 13 procent. Til sammenligning har let overvægtige med et BMI på 25-27,5 kun en forøget risiko for at dø på syv procent. Undersøgelsen udfordrer vores nuværende BMI-grænser, hvor den anbefalede normalvægt er et BMI på 18,5 til 25, siger professor Henrik Toft Sørensen fra klinisk epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.


»Der er en lille forøget risiko ved at høre blandt de tyndeste normalvægtige. Undersøgelsen udfordrer BMI-grænserne, og spørgsmålet er, om grænsen for normalvægt skal flyttes fra 18,5 til 20. Undersøgelsen giver ikke dokumentation for det, men den udfordrer grænserne. Alle har den antagelse, at det at være tyndt er godt, men det er det altså ikke altid,« siger Henrik Toft Sørensen.

Mn undersøgelsen giver ikke anledning til, at Sundhedsstyrelsen vil ændre de gældende BMI-grænser, som for øvrigt svarer til WHOs grænser.

»Undersøgelsen er meget interessant, fordi den er baseret på så stort et datagrundlag. Den giver dog ikke anledning til, at vi i Sundhedsstyrelsen laver nye BMI-grænser. Sundhedsstyrelsen ser overordnet på sundhed og er ikke kun interesseret i dødelighed. Vi ser for eksempel også på gode leveår og på, hvordan det er at leve med eventuel sygdom. Risiko for at udvikle en sygdom som fer eksempel type 2-diabetes, stiger allerede ved et BMI på 22« forklarer chefkonsulent Tatjana Hejgaard fra Sundhedsstyrelsen.


»Desuden bliver det rigtig kompliceret, hvis vi begynder at inddele BMI i endnu flere kasser. I forvejen skal man kun bruge BMI som en grov rettesnor, der kan anvendes, hvis man for eksempel undersøger udviklingen i befolkningens vægt på tværs af kommuner eller lande. På individniveau skal man tage mange øvrige hensyn, for eksempel fordi der er store forskelle på BMI i forhold til folks muskelmasse, etniske baggrund og alder,« forklarer Tatjana Hejgaard.

Tidligere i år viste en dansk undersøgelse, at lidt overvægtige personer med et BMI på 27 lever længst. I 1970’erne levede personer med et BMI på 23,7 længst, i starten af 1990èrne var det steget til 24,6. Stigningen kan hænge sammen med, at vi er blevet bedre til at behandle de sygdomme, overvægt fører med sig.
Selv om den tyndeste del af de overvægtige i metaundersøgelsen i The Lancet har den næstmindste risiko for at dø, synes Henrik Toft Sørensen dog ikke, at man skal anbefale folk at blive lidt for tykke:
»I denne undersøgelse er der ikke rigtig noget, der tyder på, at det er bedst at være lidt overvægtig. Dødeligheden begynder at stige, når man når et BMI på 25, og de tyndeste overvægtige har stadig en syv procents overrisiko for død. Kurven er U-formet, fordi man både har en forøget risiko for død, hvis man er overvægtig og fed, og hvis man har et BMI under 20.«