Det er regeringens argument for Portland-fredning: Men ingen ved, om rabat vil være godt for klimaet

Det har været hovedargumentet fra regeringen og en grundpræmis i hele diskussionen om Aalborg Portland.

Men faktisk er det slet ikke undersøgt, hvad den reelle risiko er for, at CO₂-udledningen fra Aalborg Portland bare ender i udlandet, hvis virksomheden skal betale fuld CO₂-afgift.

Det bekræfter Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, tidligere overvismand og formand for den grønne ekspertgruppe bag CO₂-afgifterne.

»Vi har ikke beregnet lækagerater specifikt for Aalborg Portland eller andre virksomheder,« siger økonomiprofessoren, som med udtrykket »lækage« henviser til, at ændringer i rammebetingelser kan sende produktion og CO₂-udledning ud af landet.

Diskussionen raser, fordi regeringen vil give virksomheder indenfor såkaldte mineralogiske processer, heriblandt Danmarks i særklasse største CO₂-udleder Aalborg Portland, en klækkelig rabat på den kommende CO₂-afgift.

Men det sker uden en analyse af konsekvensen for CO₂-udledningen herhjemme og i udlandet.

»Det ville være nyttigt at få lavet. Man slipper ikke uden om, at det bliver et skøn, men det vil være muligt at komme tættere på. Det vil kvalificere diskussionen om CO₂-afgiften,« lyder det fra Michael Svarer.

Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgård. er enig. Han understreger, at det er vigtigt ikke at forsinke indførelsen af CO₂-afgifter. Men udregningen kan spille en rolle i fremtidens klimapolitik.

»Der er ikke særlig stor vished om klimaeffekten, hvis Aalborg Portland skulle vælge at flytte. Vi ville gerne have en grundig analyse. Når man tager så store hensyn til en enkelt udleder, bør det være på så oplyst grundlag så muligt,« siger Peter Møllgård.

Også økonomisk vismand Lars Gårn Hansen bakker op om en lækageundersøgelse af Portland.

»Det vil være godt at få regnet på det. Det vil give et sikrere fundament. Vores vurdering er, at der ikke vil være meget klimaeffekt i at give Portland rabat. I stedet handler det primært om at fastholde erhvervsstruktur,« siger den økonomiske vismand.

Lukning og lækage er kerneargumenter

Den nordjyske cementproducent sendte i 2021 2,34 millioner ton CO₂ op gennem skorstenene.

Til sammenligning kom Danmarks andenstørste udledning fra Nordic Sugar med 162.000 ton CO₂ (2019-tal).

Og med cementproduktionens voldsomme klimaeffekt er frygten, at det kan blive svært at kradse en fuld CO₂-afgift ind hos kunderne.

Den grønne ekspertgruppe med Michael Svarer i spidsen kommer frem til, at en betaling af fuld CO₂-afgift kan afføde, at nordjyderne må sænke produktionen med 70 procent.

Det vurderer gruppen medfører en høj risiko for klimalækage, hvis cementen i stedet skal importeres. Og det er imod Klimalovens »guidende principper«. Her er det centralt, at »danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser«.

Netop det tog klimaminister Dan Jørgensen (S) udgangspunkt i, da han under præsentationen af regeringens udspil »Grøn skattereform« blev spurgt, hvad konsekvensen bliver, hvis Aalborg Portland skal betale de fulde 375 kroner pr. ton CO₂.

»Det er, siger eksperterne, at så vil de flytte deres produktion til udlandet, og der er det bedre at holde dem i Danmark og gøre deres produktion grøn,« sagde ministeren.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) brugte også risikoen for en lukning som argument for, at Portland kun skal betale 100 kroner pr. ton udledt CO₂ ud over kvoteprisen.

»At lade Aalborg Portland lukke ville være en billig måde at løse opgaven med at nedbringe CO₂-udledningen på. Men så når vi ikke formålet. For så lukker vi arbejdspladser, og CO₂-udledningen flytter til udlandet,« sagde han.

Portland udleder mere end de andre

Der mangler dog noget i regeringens fortælling om, at en ensartet CO₂-afgift uden rabat til Portland blot vil skubbe CO₂-udledningen til udlandet.

Blandt andet at det måske ville være bedst for klimaet. Ifølge Klimaministeriet, som understreger, at det kan være svært at sammenligne forskellige cementproduktioner, udleder Portland nemlig mere CO₂ end gennemsnittet i branchen.

Samtidig er virksomhedens hidtidige løfter om at reducere CO₂-udledningerne med 30 procent i 2030 ikke mere vidtgående end konkurrenternes på verdensmarkedet.

Derfor mener økonomisk vismand Lars Gårn Hansen kun, at der vil være tale om en mindre klimalækage, hvis Portland bliver pålagt samme CO₂-afgift som alle andre.

»Fra mit perspektiv skal man lade være med at give cementindustrien rabat, i hvert fald hvis den er begrundet i klimahensyn. Jeg vil ikke afvise, at der kan være noget lækage på kort sigt. Men vores vurdering er, at det er ret begrænset. For Aalborg Portland er på grund af naturgivne forudsætninger bare et dårligt sted i Europa at lave cement,« siger han.

Årsagen til det er først og fremmest, at der i modsætning til mange andre steder er tale om en »våd« produktion.

Kridtet, som brændes for at lave cementen, hentes under grundvandsspejlet, og tørringen kræver mere energi, end hvis produktionen tog udgangspunkt i en tør kridtblanding.

Dertil er en tredjedel af produktionen i Aalborg et helt særligt produkt, en populær kridhvid cement, som kræver 50-70 procent mere energi i forbrændingsprocessen, lyder det i et ministersvar fra 2020.

Samme sted citeres en undersøgelse fra Global Cement and Concrete Association fra 2018 for, at der i gennemsnit globalt udledes 638 kg CO₂ pr. ton produceret cement og 1.043 kg CO₂ pr. ton hvid cement.

Ifølge Aalborg Portlands egen miljøredegørelse 2018 udledte virksomheden 734 kg CO₂ pr. ton produceret grå cement samt 1.235 kg CO₂ pr. ton hvid cement det år. Altså 15-18 procent mere end gennemsnittet.

»Klimamæssigt ville det nok være meget fornuftigt, hvis cementproduktionen flytter fra Aalborg Portland til andre steder i Europa, hvor udgangspunktet er mindre CO₂-belastende, og det derfor også er billigere at blive CO₂-neutral,« siger vismand Lars Gårn Hansen.

Den sidste pointe er med henvisning til den internationale cementindustris – heriblandt også Portlands og regeringens – planer om blandt andet CO₂-fangst, der kan fjerne noget af udledningen.

Klimarådets formand påpeger, at hvis produktionen udleder mindre i udlandet, end hvis den var blevet i Danmark, vil det ligefrem være en fordel for klimaet.

»Så det er et helt centralt spørgsmål. Men det er jo nok også mest hensynet til arbejdspladserne, som regeringen er optaget af,« siger Peter Møllgård.

Et spørgsmål om smertegrænse

Spørgsmålet er dog, om Cementirs, Portlands italienske ejeres, smertegrænse overhovedet er så nær, at en højere CO₂-afgift flytter produktionen ud.

Fabrikken ligger tæt på kridt og udskibningshavn, har et loyalt hjemmemarked til sin grå cement og et populært nicheprodukt til eksport af den hvide. Og også i udlandet er der givetvis mere regulering af CO₂-intensive produktioner på vej.

»Portlands ejere vil tage en beslutning ud fra en langsigtet vurdering, fordi det er meget store investeringer. Ikke kun en beslutning, hvor man kigger til 2030,« siger vismand Lars Gårn Hansen.

En større analyse af både marked og Portlands produktion kan gøre os klogere, lyder det fra Klimarådets Peter Møllgård.

Kan afgiftsrabatten ligefrem have karakter af en slags statsstøtte til bundlinjen – et indirekte subsidie?

»Det kan det være. Men det er jo det, vi ikke ved, og derfor man skal lave den her analyse,« siger Peter Møllgård.

Også hos Klimatænketanken CONCITO peger seniorøkonom Torsten Hasforth på behovet for en undersøgelse, selvom han som andre understreger, at CO₂-afgiften ikke må forsinkes yderligere.

»Vi skal vide, hvad den specifikke elasticitet (hvor stor prisudsvingene kan være, red.) er for Aalborg Portlands produkter, og hvad udledningen ville være, hvis vi skulle importere cementen i stedet,« siger Torsten Hasforth.

Formand: Vurderinger har stor usikkerhed

Formanden for den grønne ekspertgruppe, økonomiprofessor Michael Svarer, anerkender, at en konkret lækageberegning på Aalborg Portland kan gøre det klarere, hvor CO₂-afgiften skal ligge.

»Det er vanskeligt at vurdere produktionseffekten af en CO₂-afgift, så effekten kan både være større og mindre, end vi skønner. Det empiriske grundlag for denne type vurderinger er ikke klippefast, så vurderingerne er baseret på antagelser om markedsforhold og efterspørgsel, og der vil være en meget stor usikkerhed knyttet til disse vurderinger,« siger Michael Svarer.

For skatteminister Jeppe Bruus (S) kommer det dog lidt ud på ét, og han ser ikke grund til en analyse. Regeringens plan er, at Portland skal producere langt grønnere, blandt andet via såkaldt CO₂-fangst.

Endnu er der kun et forsøgsanlæg i gang herhjemme. Men med Grøn Skattereform vil regeringen prioritere syv milliarder kroner som tilskud til virksomhedernes omstilling.

»Det kan godt være, at man kan producere mindre klimaudledende nogle steder. Men det strider mod klimaloven, og hele vores udgangspunkt for at lave grøn omstilling er at omstille virksomheder,« siger Jeppe Bruus.

Dermed kan det godt være, at import af cement fra et mindre CO₂-intensivt værk i udlandet er bedst for klimaet i dag. Men om nogle år mener regeringen, at produktionen er grønnest herhjemme.

»Forudsætningen er, at CO₂-udledningen fra cementindustrien vil være kraftigt reduceret i 2030. Den samme reduktion kan man ikke være sikker på vil foregå i andre lande. Derfor er vores indstilling, at vi skal omstille og udvikle dansk produktion, ikke flytte hverken udledning eller arbejdspladser,« siger skatteministeren.

Ifølge Aalborg Portland er dens produktion i praksis ikke mere klimabelastende end andres, fordi cementen er stærkere og derfor kan opblandes. Virksomheden afviser dog ikke, at den kan laves med en mindre klimabelastning andetsteds.

»Sammenligner man effekten af cement i beton – som er det mest retvisende sammenligningsgrundlag – så er vi på niveau med vores konkurrenter,« siger bæredygtighedsdirektør Thomas Uhd.

Ifølge Energistyrelsen, der netop har sendt sin nyeste fremskrivning af Danmarks CO₂-udledning i høring, forventes Portland at øge sine emissioner frem til 2029, hvorefter de stabiliserer sig til 2035. Portland mener selv, at dens udledning vil være stabil.