»Det er netop i dag, man skal være lidt vild og Pippi-agtig«

Sjældent har Grundlovsdag været mere festlig end i år, hvor man fejrer 100-året for kvinders stemmeret.

Christiansborg var gennem hele dagen ramme for fejringen af Grundlovsjubilæet Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

REPORTAGE: Selv om kun bagerne og isboderne holdt åbent på denne fridag, var Købmagergade lige så befolket som i de sidste dage op til jul.

Den første rigtige sommerdag faldt nemlig sammen med den mest fejrede Grundlovsdag i mands minde. Den danske grundlov er som bekendt fra 1849, men i år er det 100-året for den reviderede udgave fra 1915, der gav bl.a. kvinder valgret.

Og dét skulle fejres, mente danskerne.

Christiansborg var gennem hele dagen ramme for fejringen af Grundlovsjubilæet, og selv om arrangementet først startede her ved 11-tiden, var politiet allerede ved 8-tiden begyndt at spærre af for biler. Det var i det hele taget en rigtig dum dag at begive sig rundt i byen i bil.

Et par timer senere var det dog stadig kun tv-journalister, der riggede udstyr til, nysgerrige asiatiske turister, der forevigede hinanden foran Bibliotekshavens smukke blomster, samt de mest hårdkogte royalister, der havde taget opstilling på første række i Rigsdagsgården. Her ventede de på, at Dronning Margrethe og det øvrige officielle Danmark kom ud fra et lukket arrangement i Folketinget og ned ad den røde løber. Ude foran på slotspladsen aflagde Vinnie Who lydprøve med sit orkester forud for eftermiddagens koncert.

Først på formiddagen var det nemlig i en anden del af byen, at det skete. Godt 16.000 havde via Facebook meldt sig til Dansk Kvindesamfunds event »Grundlovsoptog 1915-2015«, hvor man ville marchere ad samme rute som det historiske valgretsoptog i 1915, nemlig fra Grønningen ved Kastellet og ind til Christiansborg.

Politiske partier, institutioner, fagforeninger, idrætsforeninger uddannelsessteder, privatpersoner – alle var opfordret til at deltage. Og alle deltog.

Dansk Kvindesamfund havde i samarbejde med Nationalmuseet skaffet originale dragter fra omkring 1915, og en stor del af de marcherende var således klædt ud som det oprindelige optog.

Dansk Sygeplejeråd havde egne uniformer med fra et helt århundrede udlånt af Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Formand Grete Christensen gik forrest i deres delegation og bar en smuk blå- og hvidstribet uniform, der blev brugt på de københavnske hospitaler i 1920erne.

»Det er en vigtig dag i dag. Vi hylder de kvinder, der deltog i optoget for 100 år siden. Samtidig vil vi gerne signalere, at der stadig er meget ligestillingsarbejde at gøre. 93 procent af sygeplejere i Danmark er stadig kvinder. Vi vil gerne have flere mænd ind i faget,« sagde hun.

Louise Murman Spanning deltog som privatperson og havde ingen uniform på andet end den hverdagsuniform, som så mange andre københavnske kvinder på 35 bærer. Stribet Mads Nørgaard T-shirt, sneakers i stærke farver og to søde børn i ladet på Christianiacyklen.

»1915 har altid været et mærkeår for mig. Da jeg læste Æstetik & Kultur på universitetet, var min kode 1915. Jeg går med i optoget for min egen skyld og for at vise mine børn, at det er en vigtig sag,« forklarede hun.

Og mens hendes søn August på 3 år måske ikke havde fået samtlige nuancer med, havde datteren Johanne på 8 forstået det vigtigste budskab.

»Det var dengang, kvinder fik valgret,« sagde hun, hvorefter hendes mor fortalte om deres cykeltur ind til Grønningen:

»Johanne fortalte, at hun ville sidde helt stille og opføre sig pænt i dag. Jeg sagde, at det netop er i dag, man skal være lidt vild og Pippi-agtig,« sagde hun.

Samtidig var man på Christiansborg så småt klar til at tage imod Grundlovsoptoget i Rigsdagsgården. Livgarden spillede – eller »musicerede«, som der stod i det trykte program – og pludselig midt i musikken dukkede ikke bare Hendes Majestæt Dronningen og statsminister Helle Thorning-Schmidt op, men også Kronprinsparret og en stor del af det øvrige kongehus.

Forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Lisa Holmfjord, holdt den første tale:

»Vi skal kæmpe for en verden med lige muligheder for alle,« sagde hun og høstede store klapsalver derfor.

Folk var i det hele taget klappesalige, for da Holmfjord nævnte, at det ikke kun var kvinder, der fik stemmeret i 1915, men også »mandligt tyende« fik også denne på dagen næppe særligt repræsenterede befolkningsgruppe også en klapsalve med på vejen.

Herefter gik Dronning Margrethe på talerstolen og leverede en ikke bare historisk interessant, men direkte morsom tale, hvor man som tilskuer i sjælden grad følte, at Hendes Majestæt samlede os som folk.

Dronningen fortalte om kampklare kvinder, der benyttede sig af »frygtindgydende våben som hattenåle, paraplyer og skarpe negle« og om sin farfar Kong Christian den Tiendes møde med de første kvinderetsforkæmpere, som han ikke havde meget til overs for.

Også Dronningen pointerede, at det ikke bare var kvinder, men »De 5 F'er«, der fik stemmeret i 1915: Fruentimmere, folkehold, fattige, fanger og fjolser. Sidstnævnte kaldte hun »de fjollede«, hvilket i kombination med hendes særlig udtale fik publikum til at grine.

Herefter sang solist Merete Laursen for på »Der Er Et Yndigt Land«, og Folketingets formand Mogens Lykketoft erklærede, at den officielle del af jubilæet nu var forbi.

Helle Thorning-Schmidt kom således ikke til orde til stor ærgrelse for publikum, hvoraf mange råbte »Helle, Helle, Helle«.

Men Statsministerens tale var henlagt til Slotspladsen, hvor hun blandt andet sagde:

»Vi skal gøre op med de fastlåste billeder af, hvordan mænd er, og hvordan kvinder er. Vi skal vise de unge piger, at vi lever i et fantastisk samfund, hvor de kan række ud efter deres drømme. Og det er netop, hvad 1915-grundloven handler om. At sikre lige muligheder. Et Danmark, hvor alle er med.«

Herefter overtog den elektroniske musikfestival Distortion, der de seneste to dage har hærget først Nørrebro og derefter Vesterbro, den folkelige del af festen. Det betød blandt andet koncert med førnævnte Vinnie Who og et kursus i folkedans ved tidligere tv-vært Mikael Bertelsen.