»Det er misforstået, at islam undertrykker kvinder. Men...«

Den muslimske mand fremstår ofte som hovedskurken, når talen falder på social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Men hvordan ser mændene på kvindernes frigørelseskamp? Ser de behov for et ungdomsoprør? Og hvad er mandens rolle i så fald? Berlingske har spurgt en politiker med muslimsk baggrund og en imam.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kashif Ahmad, formand for Nationalpartiet:

»Min generation er anden generation i Danmark, og vores børn er tredje, og der er efterhånden sket så meget, at jeg ikke synes, man længere kan tale om, at nydanske piger og drenge ikke har de samme rettigheder.

Der findes selvfølgelig visse miljøer, hvor det desværre ikke er sådan. Familier, hvor pigerne ikke må tage på lejrtur, mens drengene må, og hvor faren bestemmer pigens fremtid, og moren bestemmer, om hun skal gå med tørklæde. Men det er helt klart en minoritet i minoriteten, som vi som majoritet så skal stå sammen imod. Det må ikke blive det generelle billede, som der alt for ofte bliver talt op til i den offentlige debat.

Vi er så mange, der viser med vores handlinger og ord, at vi ikke er samme sted længere, men har flyttet os rigtigt langt på blot en generations tid. For slet ikke at tale om vores børn, der er så langt fremme, at dansk er deres primære sprog, og de taler og føler på dansk.

Alligevel tror jeg, at rigtigt mange muslimer har oplevet på arbejdspladser og uddannelser igen og igen at blive mødt med: »Ej, hvor er det fantastisk at møde en som dig. Bare der var flere som dig.« I min optik og min verden har de fleste det ligesom mig. Derfor er det vigtigt, at vi giver et indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre. Bliver ved med at vise de gode eksempler, så længe folk efterlyser dem. For uvidenheden skaber en utryghed. Vi skal blive ved med at uddanne os, få gode job og fortælle folk om, hvordan vi lever og tænker, og hvor lille en forskel der egentlig er på dem og os.

Og hvis vi oplever, at nogen i vores eget bagland eller egne miljøer udøver social kontrol eller undertrykker deres døtre eller søstre, skal vi også stå frem og turde tage afstand fra det. Og komme med løsningsforslag, fordi vi netop har et ben i hver kultur og derfor har lettere ved at forstå og snakke med familierne. Man kan heller negligere problemerne og sige, at alt er godt. Vi har en opgave foran os, som vi skal tage seriøst, og et ansvar vi skal påtage os til gavn for de kommende generationer.

Man må anerkende, at vi lever i et frit land som Danmark, hvor alle må handle, som de vil, gå klædt, som de vil, have ret til at vælge deres egen partner. Men man skal også have en forståelse for, at vores forældre kom fra alle mulige kulturer, hvor det mest almindelige var et arrangeret ægteskab. Så måske skal man ikke forvente, at de ligefrem står og klapper i hænderne, hvis deres drenge eller piger vælger at bryde ud i noget, som, forældrene mener, er alt for meget.

Man skal lade tiden arbejde for den positive udvikling. Fra den første generation til den anden har der været mange opgør, så fra min generation og fremover bliver der færre og færre kampe at tage.«

Kashif Ahmad er formand for Nationalpartiet, som han stiftede sammen med sine to brødre i 2014. Han har pakistanske rødder og arbejder til daglig som byrådspolitiker i Hvidovre. Foto: Sophia Juliane Lydolph Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Waseem Hussein, imam og formand for Dansk Islamisk Center på Nørrebro:

»I islam er kønsrollerne defineret fra starten, så det giver ikke rigtigt mening at snakke om ligestilling. Mænd er mænd, og kvinder er kvinder, og der er forskellige ting, de hver især kan, skal og bør. Der er både fysiske og psykiske forskelle på mænd og kvinder, man også anerkender i Vesten, som når fodboldkampe ikke er blandede, og der i Danmark er værnepligt for mænd og ikke for kvinder. Islam tager bare hensyn til forskellene, så det hele glider lidt nemmere.

Kulturelt set har det så nogle steder ført til en skævvridning i piger og drenges rettigheder. Men hvis man vil identificere, hvor og hvordan undertrykkelsen foregår, må man ikke skære alle muslimer over en kam. I nogle kulturer føler pigerne sig undertrykte, mens de i andre kulturer har det fint med de forskellige roller. For eksempel er palæstinensisk kultur ofte meget mere mandsdomineret end den tyrkiske og pakistanske.

Som imam har jeg selvfølgelig et ansvar for at gøre opmærksom på, at problemerne er kulturelt og ikke religiøst betingede. Og det kunne jeg og alle de andre helt klart forvalte bedre. Hvorfor er der ellers stadig muslimske kvinder i Danmark, der tror, de skal have genskabt deres jomfruhinde? Eller tror, det er forkert at få en skilsmisse, selv om manden tæver hende gul og blå?

Det er misforstået, at islam undertrykker kvinder. Men det er klart, at Vesten tænker sådan, for historisk set havde de kristne kvinder i Europa ingen rettigheder overhovedet. Man skal ikke meget mere end 100 år tilbage, før kvinder i Danmark ikke havde ejendomsret. Kvinden var underlagt manden på en helt grotesk måde, så naturligvis kom der oprør for, at mænd og kvinder skulle være lige.

Men i den muslimske historie kom religionen med kvindernes rettigheder. Islam gav kvinder ejendomsret, retten til at tage en uddannelse og anerkendte fuldt ud kvinders seksuelle behov. Siden har de forskellige muslimske kulturer så forsøgt at begrænse de rettigheder. Igen tænker Europa, at man hellere må befri de stakkels undertrykte kvinder fra religionen, men de bliver altså ikke frie, bare fordi de smider religionen.

Vi skal blive bedre til at bryde igennem de kulturelle barrierer, men det er svært. For selv om rigtigt mange forældre jo godt ved, hvad der står i koranen, er de bare ligeglade. I islam kan både manden og kvinden finde deres egen ægtefælle, men i mange muslimske kredse vil man alligevel ikke acceptere det. Så der bliver ikke altid lyttet, når man forsøger at bryde normerne for opdragelse, som de har været i 40 år.

De kulturelle problemer skal italesættes, men stemmerne skal komme fra det muslimske miljø. Det nytter ikke, at vi bliver ved med at få at vide af andre, at vi har det skidt, og at det er synd for os. For det er det ikke. Folk skal forstå, at de bor i Danmark og ikke i Egypten eller Libanon. De bor i et land, som ikke har islam som statsreligion, og hvor kulturen er anderledes. Men sådan nogle ændringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Danmark nåede ikke hertil på en generation, og det gør vi heller ikke.«

Waseem Hussein er imam og formand for Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Han er uddannet muslimsk teolog fra Jordan med speciale i islamisk jura og arbejder til daglig som fængselsimam. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere