- Jeg ønsker, at danskerne vil blive bedre til at vedkende sig, at der er en dimension i tilværelsen, som hverken kan tælles, måles eller vejes. Det er dén dimension, som julen fortæller os om og som jeg vil ønske, at danskerne tager med ind i deres hverdag og i det nye år. Troen.

- Juleaften er der som regel kunder nok i butikken - men der er ikke nogen grund til at gå og putte sig med sin tro resten af året. Faktisk er det ikke engang så meget dét med at komme i kirke, det drejer sig om. At være et religiøst menneske er ikke ensbetydende med, at man er ekstremist eller fanatisk. Eller 'hellig' i dette ords dårlige betydnng. I øvrigt er det jo tankevækkende at hellig og heldig oprindeligt betyder det samme.

- Mange spørger måske 'hvad skal vi overhovedet bruge troen til?'.

Pointen er, at vi ikke skal 'bruge' troen til noget. Men den kan hjælpe os til at give et realistisk forhold til os selv og vores virkelighed.

- Men netop at vi spørger, hvad vi skal 'bruge' troen til, er udtryk for det helt grundlæggende problem - nemlig at vi har vænnet os til at tænke akademisk, og så handler det hele pludselig om, hvor vidt ordene i Bibelen eller salmerne er sande eller falske. 'Man kan da ikke gå på vandet eller trylle vand til vin´. Men nogle gange skal ord ikke læses for at tolkes som sande eller falske i en eller anden empirisk forstand. Nogle gange er ord bare smukke og store - og bliver dermed sande.

- Som for eksempel når folk siger til hinanden, at de vil elske og ære hinanden til døden skiller dem ad. Det er jo ærlig talt ikke særlig fornuftigt i dag, hvis man kun ser på det, der kan måles og vejes - nemlig skilsmissestatistikkerne. Men det gør man jo ikke. Lige dér ser man på dét, der er større.

- Og det vil jeg ønske, at folk var endnu mere åbne over for. At vedkende sig troen på dét, der er større - og på det, der ikke kan vælges. Her er der valgt for mig.