»Det er ikke let - men jeg vil prøve«

Spis hyppigere og spis mindre portioner. Prøv også at få mere motion. Sådan lyder rådene til Miljojka Otovic, 78 år, der lider af sukkersyge. Forebyggelse er for alvor kommet på dagsordenen, og langt de fleste er parate til at samarbejde.

Miljojka Otovic lider af sukkersyge og dårlige knæ. Men det vil være en god idé at få noget mere motion, lyder rådet fra sygeplejerske Louise Flye Petersen. Til højre er det Miljojka Otovic`datter Milka, som er med til samtalen for at støtte og hjælpe med at oversætte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Miljojka Otovic, 78 år, har diabetes og måler selv sit blodsukker, så hun ved godt, at det ikke er helt godt. Det ligger omkring 12, og det er for højt.

»Hvor meget motion får du?« spørger sygeplejersken.

»Det er nok for lidt. Jeg har dårlige knæ, der er langt hen til den nærmeste park, så jeg kommer ikke ud hver dag,« lyder svaret.

Miljojka Otovic, der bor i Sydhavnen i København, er i gang med en forebyggelseskonsultation i Vesterbro Lægehus. Det er hendes læge, Anette Skov, der har taget initiativet til at få sat fokus på især hendes kost- og motionsvaner for at få bedre styr på sukkersygen.

Samtalen viser, at det i det store hele ser meget fornuftigt ud med kosten. Hun spiser meget kylling og kalkun og mange grøntsager. Til gengæld spiser hun for få gange om dagen. Om morgenen får hun brød med ost og marmelade – »uden sukker« – ved 14- tiden te og rugbrødsmad og så et større måltid om aftenen, hvor hendes mand gerne vil have »rigtig mad«. Men faktisk burde hun spise flere gange om dagen, helst omkring fem gange, og så i mindre portioner. På den måde vil blodsukkeret forblive på et mere stabilt niveau i stedet for at svinge så meget, hvilket kroppen ikke har så godt af, lyder rådet.

Lup på livsstilen
Flere hundredetusinde danskere har de seneste år som Miljojka Otovic fået sat lup på deres vaner og livsstil, efter at forebyggelseskonsultationer blev indført i overenskomsten mellem de praktiserende læger og regionerne i foråret 2006.

Målet med konsultationerne og de initiativer, de fører med sig, er enten helt at undgå sygdom eller at undgå, at en lidelse udvikler sig unødvendigt alvorligt, så f.eks. sukkersyge-patienter slipper for også at pådrage sig bl.a. hjerte- og synslidelser. Det handler med andre ord om at få et længere liv og at være frisk og rørig en større del af det.

I en del tilfælde er det folk selv, der henvender sig. Mange gange er det folk, der er sunde og friske, men som gerne lige vil have bekræftet, at det er tilfældet. Her nøjes man ofte med et sundhedstjek og når aldrig frem til en egentlig forebyggelseskonsultation.

Men ofte er det lægen, der tager initiativet, når folk er på besøg i anden anledning, f.eks. hvis de har et sår på benet, har bronkitis, lider af knogleskørhed eller andet.

»Man kan ofte nærmest se det med det blotte øje, hvem der har behov for en forebyggelseskonsultation. Det kan være rygere, overvægtige, folk med forhøjet blodsukker etc. Her anbefaler vi et forløb med det formål at få ændret den pågældendes livsstil. Det er noget, der virkelig kan gøre en forskel,« siger speciallæge i almen medicin Anette Skov.

Hun har også et klart indtryk af, at forebyggelse er kommet til at fylde betydeligt mere i hendes og andre praktiserende lægers arbejde end tidligere. For en del læger er der også tale om at krydse en tærskel, hvor man fra kun at beskæftige sig med folk, når de blev syge, nu også tager sig af dem for at undgå, at de bliver det.

»Der er ingen tvivl om, at det har styrket fokus på forebyggelse og »retten« til at beskæftige sig med det, at det er blevet en del af vores overenskomst, og at vi får en honorering for det,« siger Anette Skov.

Lægens ord tæller
Hendes oplevelse er, at langt de fleste er positive overfor at få sat fokus på deres livsstil. De ved godt, at den er gal, og at der bør ske noget. Enkelte skyder det lidt fra sig, men vender så tilbage på et senere tidspunkt.

Tilsyneladende spiller det også en vigtig rolle, at budskabet kommer fra en læge direkte til patienten i modsætning til generelle oplysningskampagner, som er mere upersonlige og lettere at smyge sig udenom.

»Vi sidder i vores egenskab af fagpersoner, der opfattes som kompetente, og det gør sandsynligvis, at det bliver mere konkret for folk. De fleste tager hurtigt budskabet til sig, men i nogle situationer kan det også være nødvendigt at skræmme og sige, at »det her kan altså ende med f.eks. en blodprop i hjertet«,« siger Anette Skov.

Det gør en forskel
Endnu mangler der evalueringer af effekten af forebyggelseskonsultationerne. Men i Vesterbro Lægehus synes man godt, at man allerede kan begynde at se, at de gør en forskel. Der er patienter, der har lagt cigaretterne eller alkoholen på hylden, der er folk, der kommer og har tabt sig 10 kg., og hvor deres blodsukkerniveau er kommet ned i et mere fredsommeligt leje.

»Vi har jo ofte faktisk mulighed for at måle, om folk følger rådene, og jeg synes egentlig, at de fleste er gode til at samarbejde, så jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se nogle positive effekter på længere sigt,« siger Anette Skov.

Miljojka Otovic får en ny tid i Vesterbro Lægehus til april, så der kan blive fulgt op på, om det lykkes at ændre livsstil. På dagsordenen er også, at hun skal forsøge at få noget mere motion. »Prøv at sætte dig et mål om, at du hver dag skal gå en tur rundt i kvarteret, og gerne så du bliver en smule forpustet,« lyder rådet.

»Jeg er gammel; det er ikke så let. Men jeg vil prøve,« siger Miljojka Otovic.