»Det er ikke godt for et samfund«

Politikerne har de seneste år talt mod forsørgersamfundet. Danskerne lytter imidlertid ikke.

I efteråret 2012 blev Robert Nielsen landskendt som »dovne-Robert«, da han medvirkede i en TV-udsendelse, hvor han blandt andet sagde, at han foretrak at leve af kontanthjælp fremfor at tage et lavtlønnet job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle husker måske forargelsen. Over »dovne-Robert«. Og over »fattig-Carina«.

Men hvis man troede, at danskernes forhold til at modtage offentlige ydelser hermed ændrede sig – fra at være bredt accepteret til at være mindre god stil – tog man fejl. En ny undersøgelse siger det modsatte. Undersøgelsen foretaget af YouGov for Kommunernes Landsforenings magasin, Momentum, viser, at færre danskere i dag værdsætter at klare sig uden hjælp fra det offentlige end i 1995. I midten af 90erne var 57 procent af befolkningen, ifølge Socialforskningsinstituttet, »meget enige« i, at de »hellere vil klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om man har ret til den«. I YouGovs nye undersøgelse er tallet faldet til 27 procent.

Formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass, mener, offentlige myndigheder oven på undersøgelsen bør se sig selv og hinanden dybt i øjnene.

»Det er en meget uheldig tendens, som vi oplever i dagligdagen. Der er ingen tvivl om, at det er noget, vi er nødt til at gøre noget ved, hvis velfærdssystemet skal overleve,« siger Pass til Momentum.

I Berlingskes interviewserie om opgøret med velfærdsstaten i juli var professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, Jørn Henrik Petersen, inde på det samme. Han forudsagde nærmest undersøgelsesresultatet.

»Når du bygger et system, hvor du er idiot, hvis ikke du benytter dig af en samfundsgivet ret eller ydelse, uanset om du har brug for den eller ej, så ender det jo med selvdestruktion. Det bliver normativt godkendt at gå hen at hente ved kasse et, selv om man ikke behøver det. Så velfærdsstaten har måske selv været med til at skabe en adfærd, som gør, at velfærdsstaten kommer i vanskeligheder. Enhver økonom vil jo påpege, at alt gratis er der til enhver tid ubegrænset efterspørgsel på,« sagde professoren.

Et skifte til det dårligere

Politikerne har de seneste år stillet spørgsmålet, om velfærdsrettighederne i den danske socialstat har taget overhånd. Socialdemokrater har talt om »krævementalitet«. Hvilket var utænkeligt for få år siden.

Men uanset, hvor mange »fattig-Carina’er« og »dovne-Robert’er«, der er dukket op, og hvor ofte, og hvor insisterende Socialdemokraternes formaninger om »pligt før ret« har lydt, har det, ifølge den nye undersøgelse, ikke ændret den danske velfærdsborgers syn på offentlige ydelser. Tværtimod.

Regner man andelen af personer, der i undersøgelsen har svaret »lidt enig« i, at de helst vil klare sig selv, var man i 1995 oppe på 80 procent. I dag er det samlede tal for »meget enig« og »lidt enig« blot 68 procent af de adspurgte. Og om udsagnet »Det offentlige skal kun sikre den enkelte gennem et begrænset antal ydelser og tilskynde folk til at klare sig selv«, svarer 63 procent her i 2013, at de er »meget enige«. I 1995 svarede under en fjerdedel, 23 procent, det samme.

Socialdemokraternes næstformand, Mogens Jensen, finder resultatet af undersøgelsen »ærgerligt«.

»Udviklingen er et markant skifte til det dårligere. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man ikke tør bede om den hjælp, man har ret til, og som vi betaler skat for at kunne få. Men det er ikke godt for et samfund, hvis man først kigger mod det offentlige, når man skal hjælpes. Trods regeringens stærke markeringer om, at man har en pligt, før man har en ret, så må vi sige, at der er behov for at understrege det endnu mere, når man ser de her tal,« siger Mogens Jensen.

En historie om selvdestruktion

Ifølge professor ved Center for Velfærdsstatsforskning, Jørn Henrik Petersen, ligner historien om den danske velfærdsstat i dag en historie om selvdestruktion, fordi den bygger på »noget for ingenting«, som han udtrykker det.

»Den klassiske velfærdsstat er i bund og grund et moralsk projekt. Og moralske projekter er altid vanskelige. Syndefaldet har jo nu engang fundet sted,« lød det fra Jørn Henrik Petersen i Berlingske i juli.

Ifølge den borgerlige tænketank Cepos modtager 2,9 mio. danskere i dag deres indkomst fra det offentlige. Tallet dækker både ansatte i den offentlige sektor samt danskere, der er på overførselsindkomst. Mere end to ud af tre danskere over 18 år er således enten ansat i eller forsørget af det offentlige.