For få uger siden forventede sundhedsmyndighederne, at presset på sundhedsvæsenet og landets intensivstuer ville kulminere i ugen efter påske. Men virkeligheden tegner et andet billede.

I det seneste døgn er antallet af indlagte på sygehuse med covid-19 faldet fra 388 til 380. Samtidig er antallet af indlæggelser på intensivstuerne også faldet fra 100 til 93. Der er også syv færre i respirator.