»Det er ikke bare science fiction«

Med nyt website vil Etisk Råd have danskerne til at forholde sig til de etiske dilemmaer, der ventes at rejse sig i forbindelse med udviklingen af bl.a. robotteknologi. Vi spurgte rådets formand, Ole Hartling, om det ikke er en noget science fiction-agtig diskussion.

Bør robotter sikres rettigheder? Bør vi i fremtiden nedsætte et etisk råd for robotter? Etisk Råd lægger op til debat. Stillfoto fra Fritz Langs banebrydende science fiction-klassiker »Metropolis« fra 1927.Foto: Corbis Fold sammen
Læs mere

Etisk Råd, der ellers er mest kendt for at bringe spørgsmål som kloning eller stamcelleforskning på dagsordenen, vil nu have danskerne til at diskutere androider og cyborgs altså menneskelignende robotter og mennesker, der er gjort kunstige. Derfor har rådet efter tre års forarbejde lanceret et omfattende website, homoartefakt.dk, om sammensmeltningen af maskine og menneske.

Med sitet bringer rådet bl.a. spørgsmål som disse på banen: Bør robotter, der ligner mennesker, have rettigheder? Er det i orden kunstigt at forbedre sin hørelse i en sådan grad, at man kan høre, hvad de snakker om inde hos naboen? Hvem har ansvaret, hvis dine kunstige ben løber løbsk? Kan man etisk forsvare at lade demente mennesker knytte sig følelesesmæssigt til kæledyrsrobotter?

Vi spurgte på den baggrund rådets formand, overlæge Ole Hartling, der selv har siddet i rådets robotarbejdsgruppe, om Etisk Råd dermed er begyndt at beskæftige sig med science fiction?

»Nej, det er ikke science fiction, men problemstillinger, der er tættere på, end mange forestiller sig. Vi er jo mange gange blevet taget på sengen af den teknologiske udvikling. Nu er vi for en gangs skyld forberedt. F.eks. arbejder man med at udvikle en mekanisk butler til hjemmet. men hvem har ansvaret for ham, hvis det går galt, og hvis man slukker for ham, er det så at tage livet af ham? Det synes jeg er etiske udfordringer, ikke mindst fordi det også rejser spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske.«

Forventer I, at folk seriøst vil diskutere et spørgsmål som: »Bør robotter sikres rettigheder«?

»Jeg synes, det er en tanke, der melder sig, fordi robotterne ventes at blive så menneskeliggjorte. Hvis de bliver plejehjemshjælpere, som altid vil udføre enhver ny opgave med et smil, er det så sådan, at de er så menneskeliggjorte, at vi må sige, at vi ikke bare kan behandle dem som dyr? Ligesom vi i dag har et dyreetisk råd, skal vi så engang i fremtiden også have et robotetisk råd? Skal vi lade robotter indgå i styresystemer, skal de med i politiet? Har de i givet fald lov til at anholde mennesker? Nu kan vi nok blive enige om, at vi er ude i det mere science fiction-agtige, men det hører med i de samlede overvejelser.«

Bør I ikke vente med at tage de her diskussioner, indtil den teknologiske udvikling har gjort dem relevante?

»Vi prøver som sagt i Etisk Råd at være forudseende. Parallelt har vi en anden arbejdsgruppe, der arbejder med kimærer, altså blandingen af dyr og menneske. Det er ikke teknisk muligt i dag, men det venter lige om hjørnet. Arbejdsgruppen regner med til efteråret at offentliggøre en redegørelse om de regler og etiske vilkår, der må være for, hvor meget man med genteknologi må blande dyr ind i mennesker og det stadig er mennesker og blande mennesker i dyr, så det stadig er dyr. Der er allerede forskere, der er begyndt at spørge, om man kan lave mennesker i en kolivmoder. Så også på det område prøver vi at være forudseende.«www.homoartefakt.dk

Se film, hør interviews og læs artikler om de etiske problemstillinger vedrørende robotter og cyborgs på det omfattende website