Det er for fedt at være millionær

Et år efter, han vandt 22,7 millioner kroner i LOTTO, kan Henrik Sørensen ikke sige, at pengene har gjort ham lykkeligere. De har dog været skyld i, at hans liv endelig har taget en retning, og det er heller ikke så dårligt. PDF: Uddrag af bogen Lotto-Henrik

Foto: Henning Bagger

Alting i Henrik Sørensens liv er blevet større: Hans værelse hos mor er udskiftet med en nyindrettet villa på 250 kvadratmeter, fjernsynet erstattet med en fladskærm på 69 tommer, og hans udrangerede damecykel skrottet til fordel for en Ford Mustang Shelby GT 500 med en 5,4 liters V8-motor.

Selv Henrik er vokset.

Uden at ville det har han taget ni kilo på, men nu skal det også være slut.

»Jeg har lige været på en suppekur og skal i gang med den næste,« siger Henrik og ser nærmest bebrejdende ned over sit elastiske lysegrå joggingtøj. Klokken er ti om formiddagen, og Henrik er i gang med dagens første kop kaffe og den første af en lang række Prince. Hans kæreste Anne er taget i skole, hvor hun uddanner sig til frisør.

»Jeg sad oppe hele natten og spillede kort. Pludselig var der gået 12 timer. Der er så meget kort for tiden,« siger Henrik.

For at supplere suppekuren har Henrik sørget for, at der hver uge ankommer en kasse med frisk frugt fra Aarstiderne. Han er endda begyndt at spille fodbold to gange om ugen igen, for han må erkende, at livet som millionær ikke forbrænder kalorier nok.

Før brugte Henrik ikke mange tanker på sin vægt.

Den daglige cykeltur gennem Hirtshals ned på fiskefabrikken Laksen og så en lang arbejdsdag, hvor han konkurrerede med sig selv om at hugge flest mulige hoveder af de døde laks på en time, kunne fint opveje den daglige portion havregryn om morgenen, dagens varme ret i kantinen og mors kødgryder om aftenen.

Der var også plads til adskillige Slots-øl i weekenderne og en natlig pizza-slice på vej hjem fra byen – når han da havde råd.

Før brugte Henrik heller ikke mange tanker på at være mentalt i form.

Han tog på arbejde for at tjene de penge, som han skulle bruge til at have det sjovt for. Hverken mere eller mindre. Anstrengte han sig med fiskekniven, kunne han få lidt mere i løn, og tog han det roligt, fik han lidt mindre, men det landede altid omkring 10.000 kroner om måneden for at arbejde 44 timer om ugen.

Og dem havde han som regel brugt, før måneden var omme.

Stress kendte han ikke, for han havde ikke tænkt på at udfordre sig selv mere end højst nødvendigt. Han havde ingen tanker om at få en uddannelse og sikre sin fremtid. Kun en drøm om at vinde et millionbeløb og blive professionel pokerspiller, men den syntes tilpas fjern og uforpligtende.

I dag er tingene mere komplicerede, og det er også derfor, at Henrik ikke bare kan sige, at danmarkshistoriens største lotto-gevinst har gjort ham lykkeligere.

»Nogle dage er jeg lykkeligere end før. Nogle af bekymringerne er fjernet, men så er de andre altså også bare vokset,« siger Henrik, mens han med tiltagende uro konstaterer, at han er løbet tør for cigaretter.

Hans hus ligger i et upåfaldende villakvarter i Hirtshals, for han har aldrig været i tvivl om, at det er i Hirtshals, han hører til. Det ligger et stykke fra stranden, og de fleste af de hvide foldegardiner er trukket ned.

»Udsigt er ikke lige mig. Jeg har set på bølger i 22 år,« siger Henrik.

Men sorte granitfliser på gulvene er lige ham, og de skinner om kap med det hvide Invita-køkken, der blandt andet rummer en af de nye haner, der giver kogende vand. »Super nemt, når man skal blanchere grønsager og den slags,« siger Henrik. På spisebordet ligger arkitekttegningerne til den nye have, hvor der skal være jacuzzi, og i den runde havestue er der dækket op til poker.

Ovenpå er gulvene belagt med mørke skibsplanker og indrettet med computere omgivet af komfortable stole, et poolbord og tre lyse lædersofaer omkring 69 tommer fladskærmen. På gulvet ligger amstaff-hunden Zita og mellemspidsen Viktor, indtil de får besked på at fortrække til den sorte læderhundekurv.

I garagen, hvor der er varmere end inde i huset og granitfliser på gulvet, står den sorte Mustang med den brede hvide stribe nedover – »det bedste køb jeg overhovedet har gjort«, siger Henrik, da rulleporten lydløst går op, så han kan starte den 1,6 mio. kroner dyre bil for at hente cigaretter nede på tanken.

Det er et liv, han ikke havde drømt om. Nok havde han drømt om at vinde mange millioner, »men jeg havde aldrig skænket det en tanke, hvad pengene skulle bruges til.«

Da Henrik vandt 22,7 millioner kroner på en lotto-kupon, var hans liv et stort kaos, beskriver han selv.

Han havde mistet sin far, og hans mor var temmelig syg af en depression.

»Desuden var jeg var blevet opereret i benet og havde gået hjemme i en periode, og min kæreste og jeg havde lige slået op. Alt var træls.«

Det vendte på et øjeblik, da han natten til den 27. august, fuld og netop kommet hjem fra en bytur uden penge på lommen tjekke sine lotto-tal på tekst-TV.

»Jeg fik i hvert fald noget andet at tænke på,« siger Henrik.

Han behøvede ikke at tænke længe, før han besluttede at stå frem med sin gevinst.

»Jeg var nødt til det – det ville være umuligt at holde det hemmeligt her i Hirtshals,« siger Henrik, der først og fremmest måtte afgive en femtedel af gevinsten til en kammerat, som de to havde aftalt, hvis en af dem vandt.

Desuden havde Henrik en plan med at blive kendt – nemlig at han kunne reklamere for sine evner udi poker.

»Det er et fantastisk spil. Hjerne mod hjerne,« siger Henrik, der både spillede på kroen i Hirtshals og over nettet.

Han havde i forvejen kontakt med firmaet Scandic Bookmakers, og da lotto-gevinsten faldt, og han blev et kendt ansigt, tilbød de ham en kontrakt. Med fast løn, alle udgifter betalt og del i præmiesummerne, som han skulle hente i turneringer over hele verden. Nu er han både millionær og professionel pokerspiller.

Ved de nyligt overståede europamesterskaber EPT i Barcelona blev Henrik nummer 37 og vandt 110.000 kroner, og derhjemme henter han tusinder og tusinder af kroner ind over nettet, så han ikke behøver bruge af sin formue.

»Siden december har jeg lavet 470.000 kroner i overskud, og det næste år bliver bedre. Jamen, jeg kunne da ikke få en uddannelse, som mit hoved rækker til, og tjene lige så meget,« siger Henrik.

Efter et år er kontrakten endda netop blevet forlænget, selv uden at Henrik har haft den heldigste hånd.

Nu har han for første gang i sit liv en karriere og en fremtid at tænke på. Et krav om at levere varen. Og en grund til at holde sig i form – både fysisk og psykisk.

»Det lægger et pres, kan jeg mærke. Jeg er nødt til at skabe ro omkring mig, så jeg kan være i total balance, når jeg spiller. Der skal ikke meget til at irritere – bare dét, at haven ikke er i orden endnu, er nok,« siger Henrik.