»Det er et patetisk lavt niveau«: Partifæller fra regioner og regering i rivegilde om sundhedsreformen

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og formand for Danske Regioner Stephanie Lose – to partifæller – er rygende uenige om, hvad der kan spares på at nedlægge regionsrådene og slanke regionerne.

»Regionerne har så et behov for at beklikke os og sige, at vi ikke kan skelne mellem millioner og milliarder, og det synes jeg, er et patetisk lavt niveau, når man ser på, hvad det er for en økonomi, der ligger bag reformen,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

»Jeres tal hænger ikke sammen; der er forskel på millioner og milliarder,« lyder den skarpe kritik fra regionerne.

»Jeres fake news er patetisk,« lyder det spidse svar fra sundhedsministeren.

Regionerne og regeringen er røget ud i endnu en skarp debat om udspillet til en sundhedsreform, hvor regeringen når frem til, at der kan spares 1,5 mia. kr. på at nedlægge regionsrådene og slanke de administrative enheder.

Det tal er skruet i vejret på urimelig og lidt for kreativ vis, mener regionerne. En kritik, der udløser stærke reaktioner fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i et skarpt Twitter-opgør med regionerne.

»Jeg kunne godt bruge min taletid på de utallige avisartikler og borgerbreve, jeg får, om ting, der ikke fungerer ude i regionerne. Men det gør jeg ikke. Regionerne har så et behov for at beklikke os og sige, at vi ikke kan skelne mellem millioner og milliarder, og det synes jeg, er et patetisk lavt niveau, når man ser på, hvad det er for en økonomi, der ligger bag reformen,« siger Ellen Trane Nørby.

Beløbet på 1,5 mia. optræder som en del af en »nærhedsfond« på i alt seks mia. kr., der blev lanceret i forbindelse med sundhedsreformen, og som skal bruges til investeringer i nye sundhedshuse og til et generelt løft af kvaliteten og kompetencerne i det nære sundhedsvæsen ude i kommunerne og de praktiserende læger i almen praksis.

De 1,5 mia. kr. fremstilles som direkte besparelser ved reformen i perioden fra 2021 til 2025, og regeringen har her især fremhævet, at man kan spare penge, når man ikke længere har udgifter til vederlag og partistøtte, som er knyttet til regionsrådene og de direkte valgte politikere, der står til at forsvinde med reformen.

I Danske Regioner hæfter man sig imidlertid ved, at disse udgifter blot udgør 80 mio. kr. om året – eller 340 mio. kr. hen over den samlede periode – og at der således er et godt stykke op til milliarden.

»Det handler om den måde, man italesætter og sælger reformen på. Man tegner et billede af, at der er milliarder, som man ved et snuptag kan frigive ved at nedlægge regionsrådene. Men det er jo en opsummering over lang tid, og så kan alt jo blive til milliarder. Det er ikke en fair fremstilling,« siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Hun hæfter sig også ved, at der i stedet for regionsrådene skal være fem bestyrelser for regionale sundhedsforvaltninger samt en overordnet bestyrelse for »Sundhedsvæsen Danmark«. Her skal sidde eksperter og eks-politikere, som regeringen udpeger. Det er ikke meldt ud, hvad de vil få af betaling, »men man må jo antage, at de også skal have penge for at sidde der«, vurderer Stephanie Lose.

Regeringen har også lagt frem, at en del af besparelsen på 1,5 mia. kr. skal hentes på administrative besparelser på »ikke-sundhedsopgaver«. Her opgøres besparelses-potentialet til 270 mio. kr. om året – eller 1,15 mia. kr. i hele perioden. Finansministeriet har i et notat peget på, at der bl.a. vil være opgaver vedrørende regional udvikling, som forsvinder, ligesom der kan være besparelser i forhold til administration af nogle specialinstitutioner, som overføres til kommunerne.

Sundhedsøkonomer har også været kritiske over for regeringens regnestykker og budskab om, at der er tale om »nye penge«, der via fonden vil blive tilført sundhedsområdet.

»Alt efter temperament kan man diskutere, hvad der forstås ved nye penge. I min optik er det midler, der ikke tidligere har været brugt andre steder,« siger professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen.

Han ser umiddelbart to spørgsmål til økonomien bag sundhedsreformen: Hvad kommer den nye organisation Sundhedsvæsen Danmark til at koste, og hvad kommer det til at koste at administrere de ikke-sundhedsrelaterede regionale opgaver andre steder, enten hos staten eller i kommunerne?

»Med andre ord: Er de angivne besparelser netto- eller bruttobesparelser?« spørger Kjeld Møller Pedersen.

Den skarpe tone mellem de to partifæller tilskriver Kjeld Møller Pedersen den generelt spændte atmosfære, der er opstået omkring sundhedsreformen, som er sket »uden inddragelse eller konsultation«.

Sundhedsøkonomen peger også på, at regionernes frustrationer kan hænge sammen med, at de i de senere år allerede har sparet på administrationsomkostningerne, og at de ikke vurderer omfanget af ikke-sundhedsopgaverne til at være så stort, som Finansministeriet gør. Omfanget af omkostninger til politikere og partistøtte har også været for upræcist, mener de.