»Det er et drastisk tiltag, som man ikke tager uden grund«

Tilsynet med det danske sundhedsvæsen skal forbedres. Internationale eksperter hidkaldes bl.a. på baggrund af Berlingskes serie »Misoprostol-babyerne«.

»Det er enormt glædeligt. Nu behøver man ikke længere føle sig som idiot. Når man som lægmand stiller sig tvivlende over for noget, bliver man fejet af af lægerne og Sundhedsstyrelsen, som har virket meget arrogante og afvisende. Derfor er det lidt af en næse til Sundhedsstyrelsen,« siger Troels Radmer Jensen, der er far til Filippa, som har fået anerkendt en hjerneskade som følge af Misoprostol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) lægger op til at ændre tilsynet med hele det danske sundhedsvæsen – alt fra tilsynet med sundhedspersoner til tilsynet med lægemidler. Et hold af uafhængige internationale eksperter skal kulegrave Sundhedsstyrelsens tilsynsafdeling og ud fra deres fund komme med anbefalinger til forbedringer.

Professor Kjeld Møller Pedersen, der er ekspert i sundhedspolitik på Syddansk Universitet, mindes ikke at have set noget lignende:

»Jeg kan på stående fod ikke huske, at man tidligere har sat en kulegravning af den her karakter i værk over for Sundhedsstyrelsen. Det er et drastisk tiltag, som man ikke tager uden grund.«

Sundhedsministeren vil desuden inddrage ekstern ekspertise i offentlig forvaltning til at gennemgå styrelsens administrative sagsgange og procedurer, samt se om sagsbehandlingen i tilsynet lever op til de almindelige forvaltningsretlige krav.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, kalder tiltaget »usædvanligt«.

»Det er ret usædvanligt, at man på den måde går ind og kulegraver en så central instans, for det er sjældent, man har det behov.«

Astrid Krag selv siger:

»Det her sker ikke kun, men også på baggrund af Misoprostol-sagen.«

Berlingske har bragt en stribe artikler om igangsættelse af fødsler med det vefremkaldende stof, som i sjældne tilfælde kan give alvorlige bivirkninger og i værste fald medføre død eller hjerneskade for babyerne. Misoprostol er ikke godkendt til igangsættelse. Så sent som søndag skrev Berlingske, at Sundhedsstyrelsen, som har identificeret i alt 41 sager med mistanke om bivirkninger, anklages for at svigte sin tilsynsopgave. Blandt andet gik der 2 1/2 år før Lægemiddelstyrelsen fik endeligt svar fra Sundheds- styrelsen på en bekymring om et stigende antal indberetninger af bivirkninger tilbage i 2009.

Frem for at kulegrave tilsynet med Misoprostol-babyerne isoleret vil Astrid Krag have et eftersyn af Sundhedsstyrelsens samlede tilsynsvirksomhed. Denne omfatter f.eks. også sagen om psykiateren Arne Mejlhede, rejst af DR, hvor styrelsen selv har erkendt fejl tilbage i april.

»Jeg vil have nogle forslag fra internationale eksperter til, hvordan vi kan tilrettelægge tilsynet bedre,« siger Astrid Krag:

»Disse eksperter kender også tilrettelæggelsen af tilsynet andre steder i verden, ikke bare teoretisk, men helt konkret. Det øger sandsynligheden for, at de kan komme med konkrete anbefalinger, vi kan sætte i værk og derigennem skabe et bedre tilsyn.«

Ministeren vil anvende EPSO til opgaven – en europæisk sammenslutning af tilsynsmyndigheder, som tidligere har undersøgt det norske Helsetilsyn. Der bliver altså tale om, at det danske tilsyn skal undersøges af ligemænd fra hele Europa.

Tilliden til sundhedsstyrelsen

Astrid Krag afviser, at hun nærer mistillid til Sundhedsstyrelsens ledelse.

»Jeg har en grundlæggende tillid til Sundhedsstyrelsens ledelse, men når vi har et reaktivt tilsyn, som vi har i Danmark, så skal vi have sikkerhed for, at de nødvendige mekanismer er på plads, så der ikke bliver taget mere let på opgaven end godt er.«

Hun vil først melde en deadline ud, når hun har haft lejlighed til at drøfte opgaven med EPSO.

»EPSO skal være færdige så hurtigt, det kan lade sig gøre med den fornødne kvalitet i deres arbejde.«

Professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Pedersen noterer sig, at der løbende har været kritik af Sundhedsstyrelsen.

»Det her er et vink med en vognstang fra ministeren om, at hun ikke er tilfreds. Hun forsøger at lukke debatten og kritikken ned med det her og demonstrere handlekraft. Med afsæt i den konkrete sag om Misoprostol, så virker det også utilfredsstillende, at der ikke før er skredet ind fra styrelsens side. Selv om det virker som en kraftig reaktion fra ministeren side, vidner det om, at hun ikke kan leve med, at der igen bliver rejst tvivl om en af Sundhedsstyrelsens kerneopgaver med at føre tilsyn med lægemidler,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsstyrelsens ledelse er positiv, siger direktør Vagn Nielsen:

»Hverken Sundhedsstyrelsen eller ministeren kan leve med, at der rejses spørgsmål om kvaliteten af Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Det spørgsmål er nu rejst, og derfor synes jeg, det er fornuftigt, at der bliver lavet en sådan undersøgelse. Det er for tidligt at foregribe, hvad der kommer ud af undersøgelsen. Men det er klart, at hvis der kommer nogle gode anbefalinger til, hvordan vi kan gøre tingene bedre, så vil vi selvfølgelig også bruge dem.«

Astrid Krags udspil kommer, efter at Enhedslisten søndag i Berlingske luftede muligheden for at pudse Rigsrevisionen på styrelsen i et såkaldt forvaltningstilsyn for at se på sagen om Misoprostol.

Grundlæggende problemstillinger

Sundhedsordfører Stine Brix (EL) har stillet mere end 50 spørgsmål i sagen om Misoprostol-babyerne. Og selv om hun hilser en ekstern kulegravning af Sundhedsstyrelsen velkommen, så løser det ikke en række andre, grundlæggende problemstillinger ved hospitalernes udbredte brug af Misoprostol:

»Der er stadig en masse spørgsmål i Misoprostol-sagen, som ikke bliver afdækket af den her kulegravning, for den handler kun om Sundhedsstyrelsens rolle. Den kommer ikke til at behandle, hvorfor lægerne ikke indberetter alle bivirkninger ved præparatet, hvorfor man i stor stil anvender Misoprostol ved fødsler, selv om det ikke er godkendt dertil, og hvorfor man sender kvinderne hjem ambulant, selv om man advarer mod den praksis i andre lande. Så den her sag er ikke lukket ved, at man kigger på tilsynet,« siger Stine Brix.

Ud over kulegravningen har sundhedsminister Astrid Krag afkrævet Sundhedsstyrelsen en klar plan for, hvordan den fremadrettet vil sikre en bedre indberetning af bivirkninger ved Misoprostol. Samt hvordan der kan sikres en øget overvågning af Misoprostol. Den plan skal afleveres lige efter sommerferien.

Syvårige Chloé kom til verden med brug af igangsættelsesmidlet Misoprostol. Hun manglede ilt ved fødslen og er i dag lettere retarderet. Hendes mor, Julie Rysgaard Tamakloe, siger om sundhedsministerens internationale kulegravning af Sundhedsstyrelsens tilsyn:

»Det er fantastisk med en undersøgelse. Der er behov for, at sundhedsvæsenet bliver bedre til at tage hånd om indberetninger – ikke bare med Misoprostol, men helt generelt.«

Troels Radmer Jensen er far til Filippa, som har fået anerkendt en hjerneskade som følge af Misoprostol:

»Det er enormt glædeligt. Nu behøver man ikke længere føle sig som idiot. Når man som lægmand stiller sig tvivlende over for noget, bliver man fejet af af lægerne og Sundhedsstyrelsen, som har virket meget arrogante og afvisende. Derfor er det lidt af en næse til Sundhedsstyrelsen.«

Torsdag er sundhedsministeren kaldt i samråd i Folketingets Sundhedsudvalg i sagen om psykiateren Arne Mejlhede. 25. juni følger et samråd om Misoprostol-babyerne.

FACEBOOK | Del din mening om sundhedsministerens håndtering af Misoprostol-sagen på facebook.com/berlingske