Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mange københavnere vil i disse timer bevæge sig ud af døren, når arbejdet atter kalder efter weekenden.
For især dem, der tager cyklen, kan turen bliver en smule hårdere denne morgen. De cyklende københavnere vil således blive mødt af kraftige vindstød og en byge bestående af både regn og hagl.
»I morgentimerne vil vi have hårde vindstød, som ved nordkysten af Sjælland kan være af stormstyrke,« siger meteorolog hos DMI, Anja Bodholdt.
Men der er lys for enden af tunnelen.
»Når bygen har passeret, klarer det rigtig flot op med tørvejr og plads til masser af sol,« siger hun.
Blæsevejret vil dog hænge ved til ud på natten, men allerede over formiddagen vil vinden aftage en smule, og så vil den stilne endnu mere af i løbet af dagen og aftenen.
Dermed vil københavnerne tirsdag stå op til en noget mere rolig morgen, når de bevæger sig ud i trafikken.
Væltede træer og stilladser
I nattens løb har de hårde vindstød også resulteret i væltede stilladser og træer. Det har givet nogle trafikale udfordringer, men der er ikke meldinger om nogle tilskadekomne.
Også på flere broer giver vinden udfordringer i morgentimerne.
Omkring klokken halv seks mandag morgen er der restriktioner på flere broer, hvor man advarer om kraftig blæst.
Vindfølsomme køretøjer forbydes på Storebæltsbroen på grund af kraftig blæst.
Det oplyser Dansk Trafikinfo på Twitter mandag morgen.
I forvejen frarådes vindfølsomme køretøjer på Vejlefjordbroen, Farøbroerne og Øresundsbroen.
Restriktionerne forventes ophævet i løbet af morgenen, melder Vejdirektoratet til BT.
DSB beretter ikke om nogle ændringer i morgentrafikken.