»Det er en politisk diskussion, om det er rimeligt«

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen forklarer nu, at de fremlagte beregninger i Folketinget ikke bare handler om landbrugspakken, men snarere om såkaldte vandplaner.

I går holdt Eva Kjer Hansen pressemøde i Miljø- og Fødevareministeriet. Grafer, figurer, tal og en håndfuld embedsmænd viste, hvordan regeringen har regnet. Efterfølgende gav Eva Kjer Hansen et interview til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

De seneste dage er miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) hvirvlet ind i beskyldninger om vildledende tal, misvisende oplysninger og kreativ bogføring.

Ministeren har forhandlet en landbrugspakke hjem med blå blok og under forhandlingerne flere gange lovet Folketinget, at landbrugspakken vil gavne havmiljøet. Efterfølgende er det blevet afsløret, at ministerens beregninger kun udløser et grønt plus for miljøet de kommende seks år, fordi regeringens embedsmænd har medregnet positive miljøforhold, de såkaldte baselineeffekter, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre. Det kan eksempelvis være faktorer som mere økologi og færre marker med årene.

Mere kontroversielt har regeringen også indlagt effekter fra 2013, 2014 og 2015 i baselineeffekten for 2016. Havde man ikke gjort det, ville regnskabet for landbrugspakken vise, at havmiljøet blev belastet de første år. Efter et møde i Miljø- og Fødevareministeriet har de Konservative lavet deres eget regnestykke, som viser, at miljøet går i minus de første tre år.

I går holdt Eva Kjer Hansen pressemøde i Miljø- og Fødevareministeriet. Grafer, figurer, tal og en håndfuld embedsmænd viste, hvordan regeringen har regnet. Efterfølgende gav Eva Kjer Hansen et interview til Berlingske.

Er de Konservatives regnskab mere retvisende end regeringens?

»De tal, jeg har lagt frem, er retvisende. Det er de tal, der er lagt frem i hele forhandlingsforløbet med notitser og Q and As og sendt over til Folketinget,« siger Eva Kjer Hansen.

Hvorfor er det mere retvisende at regne effekter fra 2013 med, når aftalen er indgået i 2015?

»Man har altid regnet baselineeffekten med, også under den tidligere regering. Det er naturligt, at den indsats, man gør, bliver indkalkuleret. Vi har taget 2013, 2014 og 2015 med. Det er fuldt rimeligt at gøre. De har også effekt, og den skal jo indgå. Det er en politisk diskussion, om det er rimeligt, og jeg synes, at jeg har argumenteret hvorfor.«

Hvad er det saglige argument?

»At det sker ude i virkeligheden, og at det indgår i vandplanerne.«

Hvad hvis forhandlingsparterne vil vide, hvad der sker, når I indfører landbrugspakken?

»2013, 2014 og 2015 har også en effekt, den er der jo.«

Men effekterne fra 2013 skyldes jo kun, at forskere i Aarhus for et par år siden regnede ud fra basisperioden 2008-2012. Hvad hvis de havde taget afsæt i 1917?

»Man har en periode fra 2012 og regner frem til 2021. Man kunne også have lavet nyere tal, men så var vandplanerne blevet forsinket.«

Så man kunne godt have brugt nyere tal?

»Nu bliver jeg simpelthen i tvivl, om der er nok talmateriale til det, fremadrettet. Det bliver jeg nødt til at tjekke.«

Anerkender du, at udgangspunktet i 2012 er et helt tilfældigt år i forhold til at beregne effekten af landbrugspakken?

»Nej, det anerkender jeg ikke. De seneste tal er jo i 2012.«

Tingene kan ikke skilles ad

Gør det indtryk på dig, at flere eksperter kritiserer den metode?

»Det er fuldt klart, at det er den måde, vi er nået frem til tallene. Jeg har inviteret forskerne til møde i morgen.«

Gør deres kritik indtryk?

»Nu skal jeg lige have mødet i morgen.«

Kan du nævne ét eksempel på, at den tidligere regering har regnet baselineeffekten med i forbindelse med en lovpakke?

»Jeg kan give et eksempel på, at de har regnet det med i den tidligere vandplan. Det her relaterer sig jo til den nye vandplan.«

De danske vandplaner beskriver, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i EUs såkaldte vandrammedirektiv.

Så de fremlagte tal handler ikke om landbrugspakken?

»Det er jo integrerede dele. Du kan ikke skille tingene ad. Det er jo to uadskillige ting.«

Da den tidligere regering halverede antallet af randzoner, regnede man i lovforslaget ikke effekten af baseline ind, når man skulle se på konsekvenserne?

»Det har jeg ingen forudsætning for at forholde mig til.«

Men det er et eksempel på, at man ikke regnede baseline ind?

»Men det, vi snakker om, det er vandplaner. Det er nye vandplaner og gamle vandplaner. Jeg har ikke snakket om lovforslag,« siger Eva Kjer Hansen.