Det er en myte, at mennesker er født talentfulde. Her er de fire trin på vejen mod talent

Ifølge Claus Buhl, der er talentrådgiver og forfatter, er det en myte, at mennesker er født med et talent. Forskning viser nemlig, at opskriften på talent består af fire ingredienser, som alle med den rette motivation kan benytte.

Statue af eventyrdigteren H.C. Andersen i Kongens Have. Bax Lindhardt

H.C. Andersens historie om den grimme ælling er 175 år gammel og handler om den stakkels lille ælling, der bliver frosset ude af de andre, fordi den ser anderledes ud, men en dag udfolder sine hvide svanevinger til de andres beundring.

Budskabet lyder, at det ikke gør noget, at du er født i en andegård, så længe du kun har ligget i et svaneæg. Den grimme ælling var altså født til at være noget særligt, og ifølge talentrådgiver og forfatter Claus Buhl er dette kendte eventyr en del af forklaringen på, hvorfor vi i dag lever med myten om, at man er født til at være talentfuld.

»At tro, at det er de færreste af os, der er født til at blive dygtige til noget, er en arv, som vi har med os fra romantikken. Det passer simpelthen ikke. Forskningsmæssigt findes der ingen evidens for, at talent er noget, man er født med,« siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og regeringen har netop besluttet at bruge 190 millioner kroner i løbet af de næste fire år på de to procent mest talentfulde studerende på videregående uddannelser.

Ifølge Claus Buhl, der også har skrevet bogen »Talent«, som formidler forskningen på området, kan alle mennesker blive talentfulde, hvis de færdes i det rigtige miljø og har det rette mindset.

»Definitionen på talent er, at man enten er i gang med at udvikle eller har udviklet en ekspertise og kan udføre ekstraordinære præstationer, og ifølge den svensk-amerikanske professor Anders Ericsson kan det opnås ved hjælp af fire trin,« siger han.

Vi kender alle sammen nogen, der har brugt rigtig meget tid på noget uden at blive specielt god til det.

Øv dig og hold fokus

I sit studie kiggede professoren Anders Ericsson på violinlinjen på musikkonservatoriet i Berlin for at finde ud af, hvad der adskilte de violinister, der kom ind på linjen, fra dem, der ikke kom ind. Måske var de optagne violinister født ind i en musikalsk familie, eller måske havde de fra barnsben haft lettere ved at spille violin end de andre? Det viste sig dog, at den helt afgørende forskel var, at de, der kom ind på musikkonservatoriet, havde øvet sig mest.

»Øvelse er det første skridt mod talent. Det har ikke betydning, hvor let du har ved det, det handler om, men hvor meget du øver dig,« siger Claus Buhl.

Den svensk-amerikanske professor fulgte violinisterne i årevis og så, at selv om de alle øvede sig meget, var der nogle, der var langt dygtigere end de andre. Violinisterne blev sat til at føre dagbog, så han kunne finde et mønster blandt de dygtigste, og mønstret viste sig at være, at de dygtigste sov til middag.

»Det betyder ikke, at man skal sove mange middagslure for at blive talentfuld, men at det er vigtigt at være fokuseret, når man øver sig. Vi kender alle sammen nogen, der har brugt rigtig meget tid på noget uden at blive specielt god til det. Derfor er fokus og koncentration det andet skridt mod talent ifølge Anders Ericsson,« siger Claus Buhl.

Vær ambitiøs og hav et godt netværk

Trin tre handler om ambition; man skal have lyst til at udvikle sig for at blive talentfuld.

»Jeg gik engang til klaver og nåede til et niveau, hvor jeg kunne spille nogle numre. Men jeg blev ved med at spille de samme numre i stedet for at forsøge mig med de svære, da de sværere numre lød ad helvede til, når jeg spillede dem. Derfor udviklede jeg mig ikke. For at blive talentfuld skal man derfor ville forbedre sig og tro på, at man bliver bedre, selvom det ikke virker sådan,« siger Claus Buhl.

Hvis du lever i en kultur, hvor det, du ønsker at bruge timevis på, bliver set ned på af menneskene omkring dig, bliver du aldrig dygtig.

Som eksempel nævner han Caroline Wozniacki, der har vundet én ud af de 43 Grand Slam-turneringer, hun har deltaget i – tænk, hvis hun havde givet op efter nummer 14. Man skal blive ved med at tro på, at succesen vil komme, hvis man gerne vil være talentfuld.

Men man kan ikke gøre det alene. Fjerde og sidste trin mod et liv som talentfuld er, at man skal have et netværk af gode venner og dygtige trænere.

»Hvis du lever i en kultur, hvor det, du ønsker at bruge timevis på, bliver set ned på af menneskene omkring dig, bliver du aldrig dygtig. Det ses tydeligt ved børn, der spiller computerspil – mange forældre bliver bekymrede, hvis deres børn sidder for meget foran en skærm og begrænser derfor, hvor meget computer børnene må spille. Men det betyder også, at børnene aldrig bliver verdensmestre inden for computerspil,« siger Claus Buhl.

En stærk, indre motivation

For at komme igennem de fire trin er en stærk, indre motivation altafgørende. Man skal føle, at man er i sit rette element. Det er Bob Dylan et godt eksempel på:

»Bob Dylan er virkelig en grim ælling fra Hibbing i Minnesota. Han interesserer sig for folkemusik, men det var der ingen andre, der gjorde i hans hjemby, så han flyttede til New York og blev en del af et fællesskab for folkemusikere for at kunne udvikle sig til en svane. Hans motivation var, at han opfattede det som sin skæbne at lave folkemusik,« fortæller Claus Buhl.

Talentfulde mennesker er altså ifølge Buhl ikke anderledes end ganske almindelige mennesker. De har blot været motiverede til at handle anderledes og har haft (eller fundet) et netværk, der har tilladt det.

»Talenter er lavet af det samme stof som dig og mig. Det er ikke et spørgsmål om, at de er født med noget særligt – vi kan ikke udpege de talentfulde babyer på fødegangen. Det er et spørgsmål om, at de har haft forudsætningerne for at blive ved, mens vi andre har givet op,« siger Claus Buhl.