»Det er en kæmpe opgave at skulle nå ud til alle«

Folkeskolelærer Nina Boertmann oplever dagligt udfordringen ved at skulle nå ud til samtlige 28 elever i en klasse, hvor alle befinder sig på forskellige niveauer. Hun mener, at mere efteruddannelse til lærerne er vejen frem.

Nina Boertmann forsøger dagligt at differentiere undervisningen i sin klasse med 28 elever på Utterslev Skole i Københavns nordvestkvarter. Det indebærer også, at der er tænkt over det skolearbejde, eleverne tager med hjem. »Jeg prøver at udforme opgaverne således, at det er muligt for eleverne at svare på det niveau, som de fagligt befinder sig på og stadig aflevere en korrekt opgave,« siger hun. Fold sammen
Læs mere