»Det er altså ikke nogen badebillet at tage en afgangsprøve«

På Virum Skole har eleverne været nogle af landets bedste til at høste 12-taller ved folkeskolens afgangseksamen. Det er især i engelsk, hvor 12-talsfrekvensen de seneste tre år ligger på 35,1 pct.

Skoleleder Gitte Rasmussen, Virum Skole. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Skoleleder på Virum Skole Gitte Rasmussen, hvordan kan det være, at I har fået så mange 12- taller i engelsk?

Vi får rigtigt mange 12-taller i alle fag, fordi vi bl.a. ligger i et område, hvor vi ikke har ret mange problemer af grundlæggende karakter som f.eks. mad, fritid og interesse for skolen. Forældrene og deres børn er også meget indstillede på, at de skal klare sig godt her på Virum Skole. Derudover har skolen nogle rigtigt dygtige og veluddannede linjefagslærere.

Hvad gør I som skole for at skabe rammerne for at få gode karakterer?

Vi har fået skabt en skolekultur, hvor det at gå i skole er en væsentlig del af ens uddannelse, og man derfor er en seriøs folkeskoleelev. Der eksisterer en ånd på skolen, hvor man gør sig umage og er her for at lære. Vi bruger ikke så meget tid på disciplinering, for vi har fået det lagt ind i skolens DNA, at det her er et vigtigt lærested.

Hvad gør I helt konkret for at engagere eleverne i engelskundervisningen?

Det gav et kæmpe boost, da vi begyndte at arbejde med interaktive tavler og fik bedre trådløse tilgange til at hente alt muligt ned fra nettet. Det blev dermed et mere operationelt sprogfag, fordi vi kunne hente originalsproget ind fra forskellige verdensdele og med forskellige accenter.

27 ud af 94 på Virum Skole fik karakteren 12 i engelsk til afgangsprøven i 2015. Hvad tror du har været udslagsgivende for de mange topkarakterer?

De elever, der var oppe til afgangsprøven i 2015, har haft engelsk siden 3. klasse, hvor de startede med at have »lege-engelsk«. Derefter blev undervisningen mere og mere seriøs og boglig i takt med, at de blev ældre. Det tror jeg har gjort en forskel. Derudover har vi elever, der rejser meget og har boet i udlandet i flere år. Derfor får vi tit elever, der har engelsk som deres primære sprog, og det er også med til at booste en hel klasse og gøre, at lærerne skal stå på tæer i forhold til at formidle engelskundervisning på en seriøs måde.

Risikerer I ikke, at nogle få elever falder fra, når størstedelen af en klasse taler og skriver engelsk på meget højt niveau?

Der er altid nogle elever, der er lidt dårligere end andre. Men i takt med, at eleverne kan arbejde mere med computer, interaktive tavler og filmklip, betyder det, at når de i overbygningen bliver bedt om at arbejde, så arbejder de. Derved kan de dygtige arbejde derudad, samtidig med at der bliver frigjort mere tid til, at læreren kan hjælpe dem, som hænger lidt og har det lidt sværere.

På landsplan blev der uddelt 12-taller i tæt på hver fjerde mundtlige engelskeksamen i 2015. Er det et problem?

Nej, det er det ikke. Da man omlagde til 7-trinsskalaen, var det, fordi man ville matche de internationale karakterer, så vi havde en større andel af eleverne, der scorede topkarakter. Det var et klart mål, at flere skulle have 12, så det er jeg ikke bekymret over.

Men hvis denne udvikling fortsætter, vil der så ikke bare gå inflation i 12-tallet?

Jeg kan godt se pointen i, at man ikke bare kan blive ved med at sprænge skalaen, for så vil der gå inflation i det. Men det er altså ikke nogen badebillet at tage en afgangsprøve i den danske folkeskole i dag. Kravene er rigtigt høje. Med til min translokationstale har jeg altid nogle eksempler til forældrene på, hvad det egentlig er, eleverne bliver afprøvet i. Og da sidder en del af vores højtuddannede forældre og gisper lidt efter luft.