»Det er aldrig godt at trække ting tilbage; det tiltrækker mere negativ opmærksomhed«

Både unge og reklamedirektør er enige: Folketingets omstridte reklametegnefilm, der skulle få de unge til at stemme til europaparlamentsvalget 25. maj, er bare dårlig kommunikation. Meeen ...

Billede fra valgvideoen »Voteman«, som nu er blevet trukket tilbage af Folketinget. Formålet med filmen var at få flere unge til at stemme til europaparlamentsvalget. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kunne høre, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft, var på udebane på TV tirsdag. Han udtalte »blowjob« som »bløwjob«, og afslørede derved, at han og det høje tings pressefolk, der har sendt den omstridte 1.36 minutter lange tegnefilm »Voteman« ud på Youtube og Facebook, taler et sprog, der ikke er deres. Underforstået: Budskabet går fløjten.

Filmen blev tirsdag formiddag trukket tilbage, efter at Mogens Lykketoft først havde udtalt, at folk da må »tage det mere afslappet og humoristisk«. Senere på dagen trak han i land.

Politiske kolleger kritiserede videoen for at være plat nedværdigende, fordi tegnefilmen viste hovedfiguren Voteman som en voldelig og sexglad rockeragtig helt, der hader unge, der er ligeglade med EU. Han smadrer de unge, der ikke gider stemme, og kaster dem ind i stemmeboksen. Hvordan man skal kunne stemme, når man er bevidstløs, fortæller filmen i øvrigt ikke noget om.

Nu hedder det i en skriftlig brandslukningskommentar fra Mogens Lykketoft, at: »Jeg erkender, at Folketinget som institution i fremtiden skal udvise større varsomhed med, hvad vi lægger navn til.«

Noget kunne tyde på, at Mogens Lykketoft nu taler et sprog, han var hjemme i. Som Frederik Preisler, direktør og partner i kommunikationsfirmaet Mensch, siger til Berlingske efter at have set filmen, der trods tilbagetrækningen stadig cirkulerer på nettet:

»Det her er et eksempel på, at kommunikation er nødt til at have en indre sandsynlighed, en sandhed. For det er ikke sandsynligt, at hverken Folketinget eller Europa-Parlamentet har lagt deres sande sjæl i den film. Det er så tydeligt, at den forsøger at tale et andet sprog end deres eget,« konstaterer han.

»Filmen taler ned til vælgerne. Et normalt begavet ungt menneske, der ser den film, kan se for sig, hvordan Folketinget og reklamefolkene har siddet og slået sig på lårene og fundet ud af, at de unge vil have sex og vold, og så skal de nok gå hen og stemme til EP-valget. Det er dybt nedsættende overfor unge menneskers intelligens.«

Blandt de unge hører Nanna Plesner Hamann. Hun er 24 år og studerende:

»Jeg synes personligt, at filmen er ret sjov, på den der Terkel i Knibe-agtige måde. En af vores store styrker i Danmark er, at man kan tage lidt pis på alting, og det her er et fint eksempel på, at man ikke behøver at tage alting så højtideligt. Et mere oplysende indhold ville nok i højere grad få mig til at stemme end dette, da jeg stadig selv aktivt skal opsøge viden. Det er ofte det, de unge ikke gider i forbindelse med både kommunal-, regional-, og parlamentsvalg. Så alt i alt får denne video ikke mig til at stemme. Jeg havde ikke tænkt mig at gøre det før videoens release, og jeg har stadig ikke tænkt mig at stemme. Medmindre jeg får set nogle debatter på DR2 eller lignende og bliver sat ind i tingene.«

Hendes kæreste Anders, 27, vil have gerne have indkilet denne kommentar:

»For mig er det irrelevant! Jeg stemmer lige meget hvad. Men selve filmen er jo lort, he-he! Sjov og ballade. Intet andet. Mega fail.«

Sille Juul Kjærbo, 24, bartender og receptionist, har også set »Voteman«-filmen:

»Jeg tror, at den er lavet for at provokere lidt, og måske rammer den, måske ikke. Men den kan nok få nogens pis i kog, og det er måske sådan, at man får folk til at snakke og derfor også til at blive opmærksomme på, at vi faktisk kan være med til at stemme.«

Da »Votemand« blev trukket tilbage tirsdag, havde Sille Juul Kjærbo denne kommentar:

»Jeg synes, at de skulle stå ved den. Folk skal holde op med at være så sarte.«

Nanna Plesner Hamann følger op:

»Jeg synes, at det vidner om, at de ikke tør stå ved deres beslutning om at være grænsesøgende i deres indsats for at få flere unge til at stemme. Det er aldrig godt at trække ting tilbage; det tiltrækker mere negativ opmærksomhed, og på den måde giver de kritikerne ret.«

Frederik Preisler mener på linje med andre kommunikationsfolk, at man skal tale til folks følelser for at få deres opmærksom, og det gør man ikke i et faktabaseret og kedsommeligt jakkesætsprog.

Hvorfor er Voteman-filmen så en fejl, kunne man spørge?

»Her er balancen tippet. Jeg forstår hensigten og humoren, men det virker ikke. Det eneste, der virker, er, at man får noget omtale nu, fordi filmen bliver trukket tilbage. På den måde kan man sige, at flere unge måske bliver opmærksomme på valget, og dermed får filmen alligevel en virkning.«

TV: Se Folketingets tilbagetrukkede EU-video »Voteman« her:

Er du på mobilsitet, da klik her for at se videoen her.

TV: Thomas Larsen: Ny valgvideo skraber bunden:

Er du på mobilsitet, da klik her for at se videoen her.