»Det er absurd at bruge milliarder på boligområder, når man stempler dem som ghettoer. Det skriger til himlen«

Klokken 10 præsenterer regeringen årets ghettoliste. Hos Brabrand Boligforening i Aarhus håber direktøren, at Skovgårdsparken, der kom på listen sidste år, bliver taget af igen.

Siden 2014 har man revet blokke ned i Gellerupparken i Aarhus for at gøre kvarteret mere attraktivt. Boligpmrådet har været på regeringens ghettoliste siden 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt

Brabrand Boligforening kender alt til regerings ghettoliste.

Gellerup/Toveshøj har stået på den fra begyndelsen af i 2010. Og sidste år kom Skovgårdsparken så med. Til stor undring for både beboere og boligforening.

»Det var helt uforståeligt for os, at Skovgårdsparken kom på den liste. Det var en nyrenoveret område, folk er glade for at bo der, beboerdemokratiet fungerer, og der er lange ventelister. Det var ret virkelighedsfjernt, at man pludselig figurerede på sådan en liste. Det var mange beboere, som blev kede af pludselig at få stemplet deres hjem som en ghetto,« siger direktøren for Brabrand Boligforening, Keld Laursen.

Senere fredag præsenterer regeringen årets ghettoliste. De seneste to år har 25 boligområder figureret på listen. Sidste år røg fire områder af og fire andre kom til.

Listen udarbejdes på baggrund af faktorer som arbejdsløshed, uddannelsesniveau, kriminalitet og andel borgere med ikke vestlig baggrund.

Regeringens mål er at nedbringe antallet af udsatte boligområder. Når et boligområde kommer på ghettolisten, får den mulighed for at søge midler hos Landsbyggefonden til området.

Men det valgte man ikke at gøre på vegne af Skovgårdsparken.

»Det har ikke haft nogen konkret betydning for Skovgårdsparken at stå på listen. Vi valgte at sige, om man ikke skulle bruge de penge i de boligområder, hvor der er behov for dem. Så vi har ikke foretaget os noget. Den liste er ikke tæt på virkeligheden, og derfor vil vi heller ikke misbruge, at vi står på den,« siger Keld Laursen og understreger, at selvsamme boligområde i Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel er nummer 33 af 40 udsatte boligområder i Aarhus.

Gellerup med igen

Historien er en anden et stenkast derfra i boligområdet Gellerup/Toveshøj. Keld Laursen forventer da også, at Gellerup er med på listen igen-igen.

»I Gellerup/Toveshøj er man i gang med at gennemføre en stor ambitiøs plan om at udvikle området fra udsat boligområde til en attraktiv bydel. Selvfølgelig kan vi ikke gennemføre den plan uden at have adgang til nogle landsbyggefondsmidler. Der er behov for indsat mod sociale problemer i det område,« siger han.

Men om det har gavnet Gellerup at stå på listen, mener han ikke.

»Det er ikke rart at bo i et boligområde - uanset hvor udsat det er - der får prædikat Ghetto. Der er rigtigt mange mennesker, der er glade for at bo i Gellerup/Toveshøj. Der har boet her i 20 og 30 år. Ja, der er sociale problemer, men det er ikke dejligt at få sin bolig kategoriseret som en ghetto. Det, tror jeg, de fleste kan sætte sig ind i.«

Her er ghettolisten 2016. (Artiklen fortsætter under)

I de seneste år har især faldende kriminalitet været årsagen til, at kvarterer bliver løftet af ghettolisten, skriver regeringen.dk. Det er derimod lavt uddannelsesniveau, der skubber nye boligområder ind.

13 boligområder på 2016-listen har været på listen siden 2010, hvor listen blev skabt. Formålet med listen er at vide, hvilke områder, der er udsatte, for at man kan sætte ind.

Keld Laursen er med på den, men drop dog ghetto-betegnelsen, lyder det.

»Det er fornuftigt, at man har værktøjer til at udvælge de områder, hvor man skal gøre indsatser, men det er ikke klogt at kalde dem for ghettoer. Det er absurd at bruge milliarder på boligområder, når man stempler dem som ghettoer. Det skriger til himlen.«