»Det der foregår i DCU er en katastrofe for dansk cykling«

Den fyrede direktør for Danmarks Cykle Union (DCU) stiller nu for første gang op til et interview og fortæller om et kaotisk år i spidsen for et af Danmarks vigtigste og mest profilerede idrætsforbund.

Per Henrik Brask er selv en ivrig cykelrytter, men han kommer ikke til at blande sig i cykelpolitik. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Pressemeddelelsen var skrevet, som den slags nu engang er:

»Danmarks Cykle Union har besluttet at stoppe samarbejdet med direktør Per Henrik Brask.« Det skyldes, at bestyrelsen ønsker at »nytænke den administrative og sportslige ledelse«, som det hed i pressemeddelelsen 3. oktober om fyringen af Per Henrik Brask, der blot nåede at sidde et år på posten som direktør for Danmarks Cykle Union (DCU).

Fyringen sker midt i et større økonomisk og organisatorisk kaos i DCU, der årligt modtager mere end ti millioner kroner i offentlige midler, som såkaldt »Verdensklasseforbund«. Regnskabet for 2015 viste et underskud, hvilket var tredje år i træk med underskud i unionen, der har negativ egenkapital. Derfor er cykelforbundet netop nu i gang med en større spareplan, der skal få økonomien på ret køl.

Nu bryder Per Henrik Brask tavsheden og fortæller om sin oplevelse af de turbulente forhold i DCU, der blandt andet står for de danske cykellandshold. Og hans synes langt fra, at hele sandheden bliver fortalt i den kortfattede pressemeddelelse.

»Den normale erhvervsjargon kunne have været, at genopretningen har slidt, og at vi nu skilles efter gensidig aftale. Men det er nu sådan, at jeg er blevet opsagt, og der ikke er tale om nogen gensidig aftale. Jeg ønsker ikke at fremstå som en, der smækker med døren eller er bitter. For det er jeg ikke. Men omvendt mener jeg, at historien bør fortælles, da det der foregår i DCU er en katastrofe for dansk cykling,« siger Per Henrik Brask i et interview med Berlingske.

Han blev ansat 1. oktober 2015 som direktør for DCU og fortæller nu om sin oplevelse af et år som direktør i et af Danmarks vigtigste idrætsforbund.

»Nogle i DCU skal jo påtage sig ansvaret for flere års underskud, og nogle skal arbejde med en reetablering, men hvem har lige erfaringer med at genoprette en kriseramt virksomhed? Mange løber fra deres ansvar, når hårde beslutninger er truffet og skal føres ud i livet. Det er for let kun at tænke på sin egen lille del af dansk cykelsport i stedet for at se DCU i en helhed,« siger Per Henrik Brask med en slet skjult kritik af den siddende bestyrelse.

Hvordan har det økonomiske rod i DCU påvirket cykelsporten i Danmark?

»Det har heldigvis ingen negativ afsmitning haft på elitearbejdet. Endnu. Men det er, fordi landstrænerne gør sådan et stykke fremragende og langsigtet arbejde. Men på breddeidrætten er det en ren katastrofe. Vi er sat fire-fem år bagud. Der er ingen ressourcer og ingen til at betjene breddeidrætten, der medfinansierer vores arbejde med eliten,« siger Per Henrik Brask.

Han henviser til, at der på grund af spareplanerne i DCU er meget få medarbejdere ansat til at udvikle tilbud til cykel-motionisterne. For at forstå den nuværende situation og baggrunden for, at Per Henrik Brask nu stiller op til et noget usædvanligt interview, skal vi et år tilbage.

Da blev Per Henrik Brask ansat som direktør i DCU efter en længere erhvervskarriere hos blandt andet DSV, Post Danmark, Carlsberg og Jyske Finans.

»Jeg har i mange år arbejdet med turnaround af virksomheder, og det var der også brug for i DCU, viste det sig. Jeg blev ansat af et ansættelsesudvalg bestående af otte-ti mennesker, inklusiv den daværende formand og næstformand. De informerede om, at nok var der underskud i 2013 og 2014, og nok var egenkapitalen i 2014 blevet negativ, men der ville komme overskud i 2015. Så det glædede mig, at turnarounden var sket, og at jeg skulle være med til at udvikle og kommercialisere potentialet i DCU sammen med medarbejderne. Det troede jeg i hvert fald,« siger Per Henrik Brask.

Per Henrik Brask, direktør for Dansk Cykle Union Fold sammen
Læs mere

Op mod 350.000 danskere dyrker cykling som motion, og med 33.000 medlemmer skulle der være et stort uforløst potentiale for DCU. Det skulle Per Henrik Brask, der langt fra er fremmed fra cykelverdenen, være med til at forløse. Han har skrevet en stribe cykelbøger og er derudover en ivrig amatør-rytter selv. Men indtil ansættelsen i DCU var cykling blot en hobby.

»Mit hjerte har altid banket for cykelsport og cykling. Derfor var jobbet i DCU perfekt. Jeg startede 1. oktober 2015, og lige efter min ansættelse modtog jeg et månedsregnskab for årets første ni måneder. Det viste et millionunderskud, Et tal og resultatet som også unionens kritiske revisorer reagerede på. Tak spids, tænkte jeg,« husker Per Henrik Brask.

Han fortæller, at regnskabet var lavet, så man ikke umiddelbart kunne få overblik over, om indtægter og udgifter stemmer på 12 måneders sigt.

»Det er en unuanceret måde at lave regnskab på. Det betyder, at det er helt umuligt at følge op. Det var et advarselstegn. Det viste sig hurtigt, at meget var kaos internt i unionen. Jeg troede, at der var ryddet op, men den virkelighed, som jeg dumpede ned i for et år siden, var helt anderledes,« siger Per Henrik Brask.

Han peger på, at der eksempelvis ikke var forretningsgange for håndtering af indkomne fakturaer eller for afregning af løb og licenser til distrikterne. Ligesom stort set ingen ansatte havde en ansættelseskontrakt.

Selvom virkeligheden indefra så værre ud, end Per Henrik Brask havde ventet, så var det ingen hemmelighed, at DCU havde problemer med økonomien. DCUs tidligere direktør, David Gullberg, blev fyret i marts 2015 efter nogle måneders mistanke om, at han skjulte oplysninger om økonomien for bestyrelsen. DCU overvejede at anlægge et civilt søgsmål mod ham, men vurderede, at det ville blive for dyrt.

I sommer bragte Berlingske en række artikler om det økonomisk rod hos DCU og ved den lejlighed lagde bestyrelsesformand Henrik Jess Jensen en stor del af ansvaret for den dårlige økonomi over på den tidligere direktør:

»Den tidligere direktør er hovedårsagen til det katastrofale regnskab. Det er faktum. Der er opstået et merforbrug under hans daglige ledelse og også nogle disponeringer, som vi ikke var klar over, ganske simpelt,« lød forklaringen fra Henrik Jess Jensen.

En udlægning, som David Gullberg afviste ved den lejlighed:

»Jeg kan ikke genkende den historie, der forsøges skabt her,« lød det fra den forhenværende DCU-direktør.

Selvom der udadtil blot er tvivl om ansvaret for de røde tal, så er der indadtil i DCU også uenighed om farven på tallene. Det oplever Per Henrik Brask første gang et par måneder inde i jobbet, da der er kongres i januar 2016, hvor Henrik Jess Jensen bliver valgt til formand efter et kampvalg.

På det tidspunkt er underskuddet langt fra så stort som i oktober. Men der er stadig lang vej til de lovede sorte tal på bundlinien for 2015.

»Forud for årskongressen i januar udarbejder jeg en powerpoint for at præsentere resultaterne for kongressen. På det tidspunkt viser tallene et underskud for 2015, men det bliver mig oplyst, at ikke alle indtægter er med i månedsrapporten for december, og som altså også er for hele året før korrektioner og revision.«

Det er imidlertid ikke et underskud, som deltagerne i kongressen den 17. januar bliver præsenteret for. Af det officielle referat fra kongressen fremgår det, at den afgående formand Niels Sørensen præsenterer forventningerne til årsregnskabet for 2015 med et resultat på nul kroner.

Efter kongressen overvejede Per Henrik Brask at sige sin stilling op.

»Jeg tog min stilling op til overvejelse. Omvendt så havde jeg været med til turnarounds flere gange før både i Carlsberg og Post Danmark. Derfor troede jeg på, at det også i DCU kunne lade sig gøre at få gennemført en genopretning,« siger Per Henrik Brask og tilføjer:

»Men det helt anderledes var hele erkendelsen af krisen i forhold til mine tidligere ansættelser. Efter kongressen præsenterede jeg tallene igen for bestyrelsen og blev nærmest til grin. Man ønskede ikke at tro, at der var minus. Retrospektivt set så manglede der simpelthen en grundæggende erkendelse af krisens omfang i DCU. Bestyrelsen består af topkompetente fagfolk. Både hvad angår cykling og i forhold til deres civile job. Men at vende et kriseramt forbund er noget helt andet. Og DCU var et forbund i krise,« siger Per Henrik Brask.

Per Henrik Brask så frem til, at han skulle være med til at udvikle og kommercialisere potentialet i DCU. Det var en noget anden opgave, han blev stillet overfor. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Den 2. juni i år præsenterede DCU et årsregnskab med et minus på knap 900.000 kr. Det betyder en hård sparekur i unionen og Per Henrik Brask, daværende sportschef Lars Bonde og formand Henrik Jess Jensen havde siden marts udarbejdet udkast til en spareplan:

»Vi lavede en genopretningsplan, som blev vedtaget i bestyrelsen. Ikke desto mindre oplever jeg efterfølgende, at opbakningen begyndte at smuldre, da planen skulle eksekveres, og det begyndte at gøre ondt. Planen havde været debatteret i bestyrelsen, men alligevel gav det uro, at landstræneren for mountainbike blev sat ned i tid. Lige pludselig så hed det sig, at det var Lars Bondes og min plan. Det er var ellers min opfattelse, at bestyrelsen, den sportslige ledelse og direktion i fællesskab først havde drøftet og siden besluttet en i øvrigt gennemarbejdet genopretningsplan,« siger Per Henrik Brask.

I løbet af sommeren går samarbejdet internt i DCU fra slemt til værre. Første tegn er opsigelsen fra den mangeårige og højt respekterede sportschef, Lars Bonde, i juni. Under OL i Brasilien deltager formand Henrik Jess Jensen, mens Per Henrik Brask af sparehensyn vælger at blive hjemme.

Fredag den 30. september er det slut: »Jeg bliver kaldt til møde om min resultatløn for de kommende 12 måneder, men formanden og næstformanden fortæller mig, at jeg er opsagt med henvisning til den stramme økonomi. De foreslår mig blandt andet med henvisning til mit renommé i cykelverden og i forhold til mit forfatterskab af cykelbøger, at vi skal kalde det en gensidig aftale. Det afviser jeg naturligvis.«

Måske er du bare blevet fyret fordi, at du ikke var god nok?

»Det er muligt. Jeg var vel heller ikke dygtig nok til at favne det hele. Selvkritisk har jeg ikke været dygtig nok til at have en ordentlig og tilstrækkelig dialog med enkelte af særligt de forskellige interne interessenter. Men først og fremmest er det vigtigt at huske, at jeg blev ansat til at udvikle og kommercialisere – ikke til at genoprette DCU. Det er ikke desto mindre det, som jeg har gjort det sidste år. Nu er der realistiske og positive budgetter, faste processer for bogføring og rapportering samt stigende omsætning. Vi har arbejdet benhårdt og målrettet på at få genoprettet økonomien og tallene viser, at hvis vi forsætter med den stramme styring af omkostningerne, så kommer vi med overskud i 2016. Vi har ydermere haft et rigtig godt salg af OL-tøj med pæn avance til vores talentarbejde,« siger Per Henrik Brask.

Per Henrik Brask, direktør for Dansk Cykle Union Fold sammen
Læs mere

Har alt det her virak påvirket din kærlighed til cykling?

»På ingen måde. Jeg vil stadig være en del af cykelmiljøet i Danmark, men jeg kommer nok ikke til at engagere mig i cykelpolitik. Jeg ønsker DCU masser af lykke til i fremtiden. Uden ironi.«

Henrik Jess Jensen, formand for DCU, kalder kritikken fra Per Henrik Brask for »bizar«.

»Men den er desværre ikke overraskende. Det er netop det, der kendetegner persontypen. Høj grad af forfængelighed, ringe grad af selvindsigt og selverkendelse af, hvad der skal til for at navigere i en stor organisation, hvor retningen og strategierne vedtages af et repræsentantskab og ledes i samspil med en valgt bestyrelse til at varetage medlemmernes interesser,« lyder det hårde modsvar fra Henrik Jess Jensen.

»Bestyrelsen mener, at der er brug for en anden profil med andre kompetencer end dem, der blev søgt ved ansættelsen af Per Henrik Brask og med den konklusion må vi – ikke mindst henset til vores økonomi skride til handling – og det giver den ønskede mulighed for omstrukturering,« tilføjer Henrik Jess Jensen om baggrunden for fyringen af Per Henrik Brask.