Det danske vejr er burgervejr

Regnvejret gør tilsyneladende danskerne sultne efter fastfood.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danskernes sommerferie er det rene guf for burgerkæden McDonald's.

Familien Danmark vælger nemlig i stigende grad at tage på "Den Gyldne Måge", når de har ferie.

- Pengene sidder nok lidt mere løst om sommeren, og man tager oftere ud og spiser, siger burgerkædens kommunikationschef Hanna Løyche til P4 Sjælland.

I de seneste år har omsætningen hos McDonald's været støt stigende.

I 2006 blev der omsat for 1,5 mia. kr. Og det er netop her i juli måned, at salget topper. Især børnefamilierne er vilde med det amerikanske fastfood-koncept.

At sommeren er regnfuld i år, øger kun tilstrømningen til burgerrestauranterne yderligere.Kilde: DR/P4 Sjælland.