Det danske sprog sprudler af nye ord

Det danske sprog er konstant i en gebommerlig udvikling, og de største ændringer sker i vores ordforråd.

Foto: Lars Rievers

Gamle danske udtryk som sporenstregs, skellig og vindbøjtel forsvinder. Og samtidig hugger vi talemåder fra engelsk samt opfinder nye, danske ord som aldrig før. Det fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

»Ordforrådet er det område af det danske sprog, hvor der sker flest forandringer hurtigst. Sådan har det altid været. Vi bruger jo ord til at beskrive verden med, så når der sker noget nyt, har vi brug for nye ord,« siger hun.

Tre gode eksempler er fitnessdansen zumba, den japanske spise sushi samt finanskrisen. Alle er begreber, der er kommet til Danmark inden for de seneste år, og som folk derfor har haft behov for at sætte ord på.

Samtidig opfinder danskerne jævnligt nye ord, som passer på tendenser og udviklinger i den tid, de lever i, forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen. Nettogenerationen reagerer for eksempel kun, når det kan betale sig. Curlingforældrene fejer hver eneste sten på vejen væk for deres børn. Rødvinsreformen tilgodeser især samfundets rigeste.

»Men de største forandringer i danskernes ordforråd lige nu ser vi i de mange nye ord, vi låner fra engelsk. Ikke mindst inden for IT, økonomi og mode. Vi skal downsize, performe og vækste. Vi bruger smartphones, app’s og cloud computing. Og vi smører os ind i bodyscrub, bronzer og foundation. Her har vi virkelig en opgave med enten at finde på danske alternativer til de engelske ord eller at tilpasse de engelske ord, så de kan fungere ordentligt på dansk,« siger hun.

Det er vigtigt at holde fast i, hvis vi som danskere fortsat vil have vores eget sprog med vores egne ord. Sproget er med til at skabe en fælles identitet og udtrykskraft, og det knytter mennesker tættere sammen med det land, de lever i, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Et af verdens store sprog

Det er Jørgen Christian Wind Nielsen, formand for Modersmål-Selskabet, enig i.

»Sproget er værdifuldt, og det afspejler både kulturidentitet, demokrati og arbejde. Jeg kan være bekymret for, om den voksende sammenblanding af ord og udtryk fra det talte og det skrevne sprog og den stigende indflydelse fra engelsk er ved at skabe en ligegyldighed over for det danske sprog,« siger han.

Den bekymring deler Frans Gregersen, professor, dr.phil. og centerleder ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier dog ikke.

»Der har altid været døgnfluer og et stort turn-over i sproget, og tidligere har vi optaget langt flere ord fra for eksempel det tyske og franske sprog, end vi optager fra engelsk i dag,« siger han.

Dansk regnes da også for at være et af verdens store sprog, hvilket er defineret ved, at over 5.000-6.000 personer taler det. Der er altså hverken grund til at være obsternasig, knibsk eller knarvorn, blot fordi nogle gamle ord går tabt, andre bliver opfundet, og atter andre bliver hevet ind fra engelsk og blandet sammen med dansk. Det danske sprog er absolut ikke i fare ifølge Frans Gregersen.

»I stedet for at græde over, at verden bliver anderledes, bør man udnytte de muligheder, det giver. Man kan bruge et stærkt sprog som dansk som et godt udgangspunkt for at lære andre sprog,« siger han og tilføjer:

»Min klare holdning til sproget og de mange nye ord og udtryk er: Jo flere, jo bedre.«